6 Fortolkning

Fortolkning udgør den ypperste form for menneskelig virksomhed, idet formen indeholder slutresultatet af en lang proces, hvori indgår tro, hensigt og mening med det, der er sanset, erfaret, udtrykt, analyseret og tolket.

Fortolkningen peger på, hvorledes det fortolkede kan anvendes, eller hvilken menneskelig skønhed, ja ligefrem udødelighed, det rummer.

I bogen Tegning, tegn og kendetegn er dette sammenfattet.

Ved fortolkning forstår man altså "en helhedsopfattelse"!

Det betyder, at man giver udtryk for den dybere mening med det, man fortolker, fortæller og formidler.

Der ligger overvejelser, tanker - og ofte også analyser - bag enhver fortolkning.

Egentlig er en eller flere forskellige former for mere eller mindre grundige analyser

de første trin på vejen til en forståelse af fænomener, situationer episoder eller hændelser.

Når disse analyser er foretaget, kan den egentlige fortolkning udformes.

Herefter kommer næste trin, som et resultat af fortolkningen - menlig perspektiveringen!

Perspektivering - foregår, når man sætter en fortolkning i forhold til alt det, som ligger uden for dens emnesfære.

Den beskriver f. eks fortolkningen i forhold til det liv eller til de problemer, som er typiske for den tid, hvori tingene er opdaget eller har fundet sted, eller for den tid, hvor man er blevet bevidst om, hvad en sag faktisk drejer sig om.

Analyse og fortolkning - kan ofte være modsatrettede bevægelser, da analysen bevæger dig ned i opdagelser eller hændelser, skiller dem godt og grundigt ad,

og gør adskilte iagttagelser - mens man i selve fortolkningen forholder dig til, hvordan iagttagelser og overvejelser hænger sammen med hidtidige antagelser og konklusioner.

Et barns evne til at perspektivere er afhængig af dets viden, alder og erfaring.

Jørn Martin Steenhold - Konventet - Fortælleren og fortællingen

(SAXO Publish - Udkommer 2019-2021)