Fjerde uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Halfdan Rasmussen – aften og morgen Sproglig udvikling Ord-klog
Aktiviteter:	Onkel Karfunkel Rasmussen, Halfdan (1915-2002): dansk lyriker og børnenes digter. Skabte en værdifuld, enkel poesi i talrige børnebøger på vers samt humoristiske små digte. Morgen og aften digte, som børnene skal lære at fremsige – gerne i kor, eller synge sammen – hele tiden eller så tit som muligt. Som materiale skal bruges bogen Onkel Karfunkel – udvalgte børnerim. Aftensangene er: Godnat du klare stjerne og Nu skal jeg sove i en fart Morgensangene: Lille sky gik morgentur og God morgen, sol. God morgen, morgensol.
Kreativitet:	Tegne og male aften og morgen Snak med børnene om aften og morgen. Afspil sangene for dem. Lad dem meget gerne synge med og lære teksterne at kende. Børnene skal tegne eller male det, de opfatter fra sangene.
Ugens leg:	Go’ morgen, go’ middag, go’ aften Legebeskrivelse: Alle børnene skal stå i en stor rundkreds, med ansigterne mod midten – og der vælges en ”gæst”, som går rundt i yderkredsen og pludselig prikker en af børnene på ryggen ”Gæsten” løber yderkredsen rundt den ene vej – og den ”udprikkede” løber den anden vej. Når de møder hinanden (på halvvejen) stopper de op, giver hinanden hånd og hilser ”Go’mor’n, go’ middag, go’ aften” – og løber videre. Den af løberne, der først kommer hen i hullet, hvor den ”udprikkede” stod før, må tage vedkommendes plads. Den, der kommer sidst, skal nu være ”gæst” og prikke en ny ud. Aldersgruppe: 3-4 år og opefter Antal deltagere: 10-24 Rekvisitter:
Rim:	Der var engang en mand Han boede i en spand Og spanden var af ler Og konen vasked’ bleer Og drengen var barber Og tanten spilled’ klaver Nu kan jeg ikke mer
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer ord-kloghed Historie- og billedbøger Skrive- og tegnematerialer Ord- og lydpuslespil
Historie:	Onkel Karfunkel - af Halfdan Rasmussen. Billedbog med et udvalg på 47 af forfatterens mest kendte og elskede børnerim. De er alle meget rytmiske, nogle er fulde af poesi, mens andre er rene vrøvlevers.
Blomst:	Dunhammer, bredbladet - 2-3 cm tykt, sort hunaks, tæt nedenfor hanakset. 100-200 cm høj. Almindelig i vandhuller, sumpe og ved søbredder. Blomstrer i juli.
Urt:	Havtorn – vokser i hegn og på meget mager jord og i strandklitter – bærrene plukkes i oktober og kan bruges til grød og saft
Dyr:	Mår - Kropslængde 42.48 cm, halelængde 23-26 cm, vægt 1-1,5 kg. Husmåren er almindelig og udbredt over hele landet. Blev tidligere jaget på grund af pelsen, men er siden 1960erne øget i antal og ses derfor ret ofte. Den træffes både i skoven og på det åbne land og er også indvandret til byerne. Den opholder sig ofte på lofterne i både huse og udhuse. Den er mest aktiv om natten, hvor den går på jagt efter småfugle og mus, men den tager også gerne planteføde, frugter og grøntsager.
Fugl:	Kongeørn - 80-95 cm. Sjælden vintergæst fra Sverige, ses ikke hvert år her i Danmark. Kongeørnen holder til i åbent land, ofte ved stranden. Den søger hvile og overnatter i fritstående træer. Føden består af harer, egern, lam og hjortekalve, ænder, gæs og hønsefugle, om vinteren tillige ådsler. Det er kun ungfuglene, som har hvide halefjer med sort spids; hos de voksne kongeørne er halen brunsort.
Bog:	Flyv, ørn, flyv! – en fortælling fra Afrika. Stærk, flot og intens bog om ørneungen, der vokser op i en hønsegård blandt hønsene. Først da en mand med respekt for naturen finder ørnen, kommer den i sit rette element. Af Christopher Gregorowski.
Insekt:	Skolopender almindelig, Lithóbius forficátus - Indtil ca. 30 mm lang. Meget almindelig under sten og bark både i og uden for skove. Forreste benpar er omdannet til dolkformede giftkroge, hvormed byttet, insektlarver og lignende, gribes og dræbes. Bliver først kønsmoden, når den er 3 år gammel.
Husk:	Tid Tid måles astronomisk ved en regelmæssigt tilbagevendende begivenhed efter solens og dermed stjernehimlens daglige bevægelser. Registreringen af tid, selve tidsbegrebet, er dobbelt – den digitale tid og den analoge tid. Et tidsinterval er afstanden mellem to tider, målt i forbindelse med, at noget er i bevægelse. Oplevelse af fysisk tid varierer meget, afhængigt af fysiologiske og psykologiske forhold. Det er konstateret, at den ændres ved skiftende temperaturer i omgivelserne og ved indtagelse af rusmidler. Psykisk er det velkendt, at det at vente på nogen ”gør tiden længere”, mens det modsatte er tilfældet ved lystbetonet syslen, ”tiden flyver af sted”. Tidsbegrebet er meget svært for børn at forstå. Der er ingen naturlig sammenhæng mellem et barns aktivitet, opfattelse af den tid, der er gået, og den reelle tid, sådan som den måles med det vedtagne tidssystem. Tidsbegrebet er dobbelt. Derfor diskussionen om tidsretning og begrebet ”tidens pil” (som Albert Einstein indførte) – om tiden har en retning. I de almindelige fysiske systemer er det lige meget om tiden går fremad eller tilbage – systemerne er reversible – mens det til gengæld i biologiske systemer er oplagt, at der eksisterer en begyndelse og en slutning. Her har tiden en betydningsfuld retning – og man kan tale om et begyndelses- og sluttidspunkt for livet. Det dobbelte tidsbegreb er - den digitale tid og - den analoge tid. Den digitale tid er den diskontinuerte tid, der går og forbruges. Den vender ikke tilbage. Den er hugget i stykker og er små enheder, der ikke hænger sammen med noget omkring os. Den refererer kun til den endimensionale linie, ud ad hvilken tiden bare forsvinder eller går. Den analoge tid er kontinuerlig og hænger sammen med dagens, døgnets og årets rytme. Den ”er” og refererer dermed til rummet, barnet er i. Tiden som sådan går ikke – det er f.eks. dagen, der går. Den analoge tid fortæller hvor langt henne på dagen, man er. Med indførelsen af digital tid, er børns forståelse af det analoge tidsbegreb blevet besværliggjort og forsinket – for det kræver talkendskab at forstå digital tid og det gør forståelsen af selve tidsbegrebet abstrakt. Forud for aflæsning af tid på ure - nedskrivning af klokkeslet og regning med tid - må der derfor ske en direkte indlæring af tidsbegrebets karakteristika, som er: - forskel mellem analog og digital tid - tid som rytme - forløb - interval og bevægelsesbegrebet - om objekters konstans under bevægelse - tid i forhold til aktivitet og passivitet (tiden står stille eller den flyver af sted) - forskellen mellem at ”være i tid” og ”forbruge tid/tidsforbrug”. Da børn indtil 6-7 års alderen tænker helt konkret og derfor altid er bundet fuldstændigt af det der foregår, kan legen med og læringen af tids og tidsintervaller for mange børn godt forekomme svær.