Introduktion til barndomskanon
Denne barndomskanon rummer de personlige erfaringer og oplevelser, jeg har fået sammen med børn, forældre og kolleger gennem mine mange år sammen med børn i vuggestuer og børnehaver, med undervisning, foredrag, institutionsledelse og især forskning - i lyset af FN-konventionen af 20.novenber 1989 om Barnets Rettigheder.
En kanon er en forskrift, der skal anvise og begrunde de nødvendige handlinger og tiltag der skal til for at noget kan blive opfyldt.
Denne danske barndomskanon er derfor en forskrift, - der anviser de nødvendige handlinger og tiltag der skal til for at børn kan vokse op og blive hele børn, hele mennesker i Danmark. Men den burde omfatte alle klodens børn. Den anviser, hvad barnet skal møde fra 0 til ca. 10 år.
Fællesskabet binder os sammen. - Barndom er forudsætningen for liv og eksistens - at kunne vokse op til at blive et helt menneske - og derfor forudsætningen for dannelsen af den enkeltes identitet. Og forudsætningen for hver enkeltes adgang til fællesskab. En god barndom i et godt fællesskab giver os mulighed for at høre til blandt andre og at blive hørt - og at lære og forstå rettigheder og pligter.
Rettighederne gælder alle. - Menneske- og børnerettighederne tjener af natur som en beskyttelse af det enkelte individ. Men alle de andre har de samme rettigheder, så når man skal udfolde sig, må ens handlinger ikke krænke andres rettigheder.
Den enkelte og fællesskabet. - Den barndom og de rettigheder, som hver enkelt besidder, har de vilkår tilfælles at skulle fungere i et fællesskab. Menneskebørn og mennesker er sociale væsener, som finder mening og udvikling i samværet med andre.
At høre til. - I Konventionen om Barnets rettigheder opstilles en række basale behov, og ud over retten til mad og sundhed består disse i retten til at høre til, at have en familie, et sted at bo og et land at bo i.
At udvikle sig. - Konventionen om Barnets Rettigheder sikrer børn retten til frihed, fritid, leg og undervisning. Det kan i den sammenhæng være tankevækkende at erindre sig, at ordet skole betyder "fri tid", at børnehave er "en have hvori børn kan lege, opdage og forundres", altså at man ikke som slaverne skal arbejde, men er arbejdsfri for at kunne være sammen med andre om noget væsentligt.
At blive beskyttet. - Et af de betydende argumenter for at lave en særlig rettigheds konvention for børn er, at børn har brug for omsorg og beskyttelse under deres opvækst.
At blive hørt. - En naturlig konsekvens af en konvention, der anskuer børn som fuldgyldige mennesker er, at børn har krav på at blive hørt i forhold, der drejer sig om deres eget liv.
At få viden og indsigt. - Mennesket er et nysgerrigt væsen. Nysgerrighed er en lærende forudsætning for opmærksomhed og viden, som børn indsamler gennem undersøgende leg og eksperimenter: Det er forudsætningen for opdagelser og for at udvikle en udvidet bevidsthed om menneskets situation på den udvalgte klode i universet, mennesket er sat til at forvalte.
Uden på nogen måder at kunne prioritere dette, vil følgende begreber (for nemheds skyld i alfabetisk rækkefølge) være at finde i denne kanons forskrifter:
- eksperimenter
- kærlighed
- leg
- nysgerrighed
- omsorg
- samvær
- trivsel
- tryghed
- udvikling
- viden
Jeg har skrevet og placeret denne kanon i krydsfeltet mellem stringent faglitteratur og skønlitteratur, iagttagelse, erindring og dokumentation. Det er min forhåbning, at mine betragtninger i denne kanon kan være til inspiration for andre og bidrage til, at mange flere giver barnets rettigheder mæle og lader barndommens alt dominerende betydning komme til dets ret.
Det er mit inderligste håb, at de muligheder, jeg opridser, vil medvirke til at udvikle kompetencer til at skabe hele børn, hele mennesker, der kan leve i et demokrati, der vægter lighed, udsyn, mangfoldighed og tolerance.
Diskuter denne barndomskanon med dem du møder - med børn - med forældre og bedsteforældre - og med børnenes pædagoger og lærere. Glem ikke også at tale med børnene om deres liv og eksistens.
Jørn Martin Steenhold