Tredje uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Særlig begivenhed:

 

 

Månedens tema:

Personlighed – det enkelte barns
Ugerne 32 – 33 – 34 - 35
Der skal være en stor opslagstavle, hvor der er plads til alle børnenes billeder – et billede for hvert barn – samt en tegning – og kommentar ark under billederne.

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Væsener der ikke findes
Alsidig personlig udvikling
Jeg-klog

Aktiviteter:

Fortælle om ”findes ikke” væsener
Hvert barn skal berette om, hvad der ikke findes i verden
Berette om imaginære positive personer – engle, helte, heltinder osv.
Berette om imaginære negative væsener – grimme trolde, farlige fabeldyr, spøgelser m.m.

Kommentar arket skal sættes op under barnets billede.

Kreativitet:

Sættes op under barnets billede.

Ugens leg:

Hvem er hvem?

Legebeskrivelse:
Deltagerne står på en række, og der vælges en ”finder”
Finderen kigger rigtigt godt på de andre deltagere, inden han eller hun får bind for øjnene. Finderen drejes rundt og føres frem til de andre deltagere og skal føle på dem. Herefter skifter deltagerne plads, og finderen skal nu gætte, hvem det var han eller hun følte på. Finderen må godt have 2-3 gæt.

Aldersgruppe: 4 år og opefter
Antal deltagere: 4 – 10 personer
Rekvisitter: Tørklæde

Rim:

Oppe i gardinerne
Hænger appelsinerne
Mændene og konerne
Spiser af citronerne

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer jeg-kloghed
Dukkeleg
Sanselegetøj
Skæbnefortællinger og historier

 

 

 

Historie:

Vingekatten - af Cecilie Eken
Findes – findes ikke. Byens statuer bliver levende og sanselige i sommernatten og danner par. Kun vingekatten er den eneste af sin art og må gå ensom gennem livet – tror den!
Utrolig flot og fabulerende i både tekst og billeder.

Vejen til saga - af Kajsa Grytt
Findes – findes ikke. Spændende og lidt uhyggeligt, når Asta skal finde sin usynlige veninde, der er skjult i et tårn bevogtet af hekse, trolde og feer.

Blomst:

Røllike almindelig - tæt halvskærm af talrige små kurve med kun 4-5 hvide randblomster, sjældnere lyserøde. 15-50 cm høj. Almindelig ved veje, gærder og på marker. Blomstrer juli-september.

Urt:

Morgenfrue – dyrket – vokser gerne i haver og langs hegn – både bladene og blomsterne kan benyttes i en varm drik og til salat.

Dyr:

Skrubtudse - 5-12 cm – dækket af vorter og har meget smukke øjne (hvilket skyldes if. myten, at den er en forvandlet prins). Den er almindelig over hele landet, mest knyttet til skov, men træffes også på fugtige steder i nærheden af små søer og bække. Den har også fundet sig tilrette i villahaver og parker, hvor den overvejende lever af snegle. Dens væsentligste fjender er pindsvinet, som kan tåle skrubtudsens gift , og mennesket, som tror, at giften er farlig for dem.

Bog: Da tudsen blev træt - af Sally Altschuler
Også en god bog om venskab og tolerance. Tudse og Spidsmus skal lege, men tudse er meget træt og falder pludselig i søvn. Det bliver en lang og ensom vinter for spidsmus, da hans bedste ven går i vinterhi.

Fugl:

Spurvehøg - 30-40 cm. Den almindeligste rovfugl i Danmark, selv om den ganske vist i de senere år er aftaget en del i tal.

Hos ingen andre danske fuglearter er der så iøjefaldende en forskel i størrelse på kønnene som hos høgene. Han spurvehøgen er ikke meget større end en solsort, mens hunnen er på størrelse med en due. Spurvehøgen flyver så hurtigt og sikkert, at den kan fange spurve og andre småfugle i luften.

Den griber fuglene med klørene og sluger byttet i store bidder efter at have revet de største fjer af. Hunnen kan - foruden småfuglene - også kaste sig over skovskader, krikænder og agerhøns. Den bygger som regel rede højt til vejrs i grantræer og bruger som regel kun reden få år i træk. De fleste spurvehøge er standfugle; men der er også en del, som trækker mod sydvest til Mellemeuropa om vinteren.

I maj lægger spurvehøgen 4-6 lysegrønne æg med store brune pletter.

Insekt:

Perlemor sommerfugl, A. Euphrosyne - V. 18-21 mm. Almindelig i løvskov over det mest af landet. Flyver i maj-juni og ofte igen i juli-august, når den har to generationer. Larven er ca. 30 mm lang. Træffes i juni-juli på violer, sjældnere på mosebølle.

Husk: