Fantasi og leg
Fantasi er en skabende indbildningskraft.
Det fantasifulde menneske bruger fantasien til at gøre sig forestillinger over tingenes tilstand og til at få balance mellem fantasi og virkelighed, drømme og realiteter.
Det sker ved at lege med spørgsmålene:
- Kan tingene i verden ikke være anderledes, end de i virkeligheden er?
- Er det nu rigtigt, at tingene forholder sig sådan i virkeligheden?
- Hvor ville det være dejligt, hvis tingene lige forholdt sig sådan eller sådan – til fordel for mig?
Menneskers små og store ønsker og behov bliver sjældent tilfredsstillede på en direkte og øjeblikkelig måde. For at løse de spændinger, som konflikten mellem et ønske og den manglende opfyldelse af et ønske resulterer i, disponerer mennesket over nogle forskellige psykiske mekanismer. Disse mekanismer hjælper mennesket til at tilpasse sig realiteterne og virkeligheden.
En af dem er fantasien.
Fantasien hjælper mennesket til – både bevidst og ubevidst – at bringe impulser og indtryk over på et ikke-virkeligt eller urealistisk plan, og således tilfredsstilles mennesket symbolsk, ved at det skaber billeder, drømme, forestillinger eller illusioner.
Fantasien kan derfor være en slags trøst for noget, man ikke kan opnå.
Fantasien kan også være et redskab til at gøre sig forestillinger om at skabe nye muligheder og nye alternative løsninger på mange ting og problemer – i et håb om, at de kan blive omdannet til virkelighed.
Fantasien nærer derfor menneskers drømme, forestillinger, fantasier og illusioner.
Derved kan fantasi både være uhyggelig og farlig - og det modsatte – smuk og forløsende – for den som fantaserer.
Fantasi er træning af indlevelsesevnen. Derfor skal vi lytte til børnenes historier, tilbyde at skrive dem ned og diskutere, hvad der sker i historien.
”Hvis du kan drømme om det, – kan du gøre det!” – sagde vismanden.
Børns fantasilege er ikke nemme at få øje på.
Børnene leger altid ”som om” de hver især er en vigtig del af en fortælling.
De foregiver, at de er "en slags" opdagelsesrejsende, dyrepassere til dyr der kan tale, navigatører, orienteringsfolk, landmænd, biologer, meteorologer, geografer og rumforskere – alt!
Jeg mener, at alle børn er fantasifulde - hvis de får lov til at lege og eksperimentere med det fantasifulde. Fantasifulde børn udvikler på forskellig vis en evne til at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår.
De har især brug for personer, som er naturmennesker og kan igangsætte eksperimenter, indsamle og hjælpe dem med at lære at systematisere og skabe orden i kaos.
Børn elsker at strukturere og klassificere verden omkring sig, finde mønstre og sammenhænge samt identificere og organisere alt, hvad de finder.
De bliver, hvis de får lov, rigtig gode til at opdage uventede ligheder, forudsige ting, ”læse” spillets gang og se sammenhænge og mønstre i tilværelsen.
Børn holder af at lytte til eventyr og beretninger om opdagelser, være i kontakt med dyr og planter, tage på udflugter til skov og strand, til naturskoler og eksperimentarier.
Vi vil gerne have "hele" børn, som får lov til at vokse op til at blive "hele voksne mennesker".
Det kan kun ske ved at få mulighed for følgende - og ved at tilskynde til legende kreativ og skabende virksomhed ved at:
- vise åbenhed i forholdet mellem barnet og omgivelserne
- omgivelserne motiverer og tillader leg
- det er muligt at lege frit uden at blive kontrolleret
- det også er muligt at lege alene og isoleret
- det er muligt at skabe nye sociale kontakter på basis af de eksisterende
- det er muligt at lege med elementerne jord, luft, ild og vand
- det er muligt at eksperimentere med ting og redskaber
- det er muligt at lege med tiden på forskellige tider
- give plads til at drømme
- tillade at legen indgår på alle planer og på alle niveauer i tilværelsen.
Hvis bare en af disse 10 ting ikke bliver opfyldt i barndommen, bliver barnet ikke et "helt menneske"!
Mere om sansning, fantasi, kreativitet og innovation kan findes i bøgerne:
Den kreative udfordring. Fortællinger om børns kreative leg, læring og dannelse.