Udtryk

Et udtryk er “noget”, der ytres

Når man påstår, at noget er et "udtryk", så ligger der i det, at det rummer en viden, noget erfaret, et "indhold", der skal “udtrykkes". Det kan f.eks. være:

- tegn - over for det betegnede

eller

- ord - der betegner et indhold.

Herpå følger så en diskussion om tolkning af det, som tegnet betegner - eller tolkning af det indhold, der ligger bag ved ordet. (Se senere).

I bøgerne - Legenes kendetegn & Tegning, tegn og kendetegn - om børns udtryk gennem tegnede tegn og tegnede fortællinger gennemgås denne problemstilling.

Udtryk er således måder, hvorpå et indhold formidles i en ydre form.

Det sker oftest ved - med ord - at beskrive tegninger, billeder, lyd og natur,  forskellige følelsesudtryk - f. eks. frembragt gennem et instrument, ved at beskrive udtryk af følelse, tone og melodi med kroppen - eller ved at udtrykke meninger.

I enhver skabende virksomhed anvendes flere forskellige (ofte legende og eksperimenterende) handlemønstre - infiltreret i hinanden - og efterfølgende integrerede. De omsættes herefter hver for sig til tegn på måder at agere og opføre sig på.

                        

Disse "tegn" og "tegnede udtryksformer” benyttes eksempelvis i tegninger til at beskrive forskellige fænomener eller aktiviteter, f. eks :

Iagttagelse - Gætteri - Rollespil - Tumling - Funktionsmåde - Konversation - Sansning - Dramatik - Repetition - Konstruktion - Overgang - Tilnærmelse - Fortælling - Aggression - Fantasi og Regler.

Børn, der indsamler viden og erfaring gennem sådanne udtryk, kan let komme til at opleve et dilemma, nemlig: Beskriver udtryksformen noget sandt, eller forvrides indholdet gennem udformningen af et udtryk, eller dækker udtryksformen i den sidste ende helt for det sande indhold?

Et sådant dilemma kan imidlertid også udvikle sig til en leg, eller give sig udtryk i lege.

I bogen - Legenes kendetegn - behandles disse problemer.

I virkelighedens verden går vi som regel ud fra, at der er overensstemmelse mellem et udtryk og dets indhold. Uden en sådan tillid ville tilværelsen blive meget problematisk. Heldigvis er der da også for det meste sammenfald mellem udtryk og indhold.

Jørn Martin Steenhold - Legenes kendetegn - Bogen om legens semiotik.

(SAXO Publish)

Jørn Martin Steenhold - Tegning, tegn og kendetegn - Om børns tegnede viden.

(SAXO Publish)