Sansehjulet

Som tidligere nævnt er Dannelseshjulet basis for alle de andre "hjul".

Et af disse andre hjul er Sansehjulet.

Jørn Martin fortæller, at når han taler med pædagoger, der anvender det, forklarer de , at sansehjulet benyttes på vidt forskellig vis.

I én institution fortæller man:

“I vores børnehave har hver barn sit eget Sansehjul. I vores samtaler om barnet afkrydser vi de områder, som vi finder det vigtigt at være opmærksom på i barnets udvikling.”

Andre bruger det på en anden måde:

“Vi har flere bøger med sanselege. Sansehjulet har vi sat ind i hver bog, fordi det hurtigt giver os et overblik over, hvad hver leg udvikler hos barnet.”

Og atter andre beskriver:

“Vi har fået Sansehjulet kopieret og sat op som en stor plakat, som vi har hængende på væggen i alle stuer i vuggestuen. På den måde skærper det vores opmærksomhed på børnenes sanseudvikling.”

 

Opsøgende sanselighed

Han fortsætter med at omtale opsøgende sanselighed - og siger bl.a. herom:

At søge efter sanse- og følelsesmæssige informationer og oplevelser er noget, vi som menneske foretager os hele livet igennem, og det kan foregå både bevidst og ubevidst.

Herefter beskriver han, på sin egen måde, seks grundlæggende sanser, nemlig: høresansen, synssansen, følesansen, lugtesansen og smagssansen. Dertil kommer den sjette sans -  ”fornemmelsen” – intuitionen.

Sanseorganerne muliggør vores kontakt med den verden, der umiddelbart omgiver os - og med andre mennesker. Når vi bruger vore sanser, forsøger vi at tilpasse os og at få tilfredsstillet vores behov. Vore sanser kan også bibringe os nydelse og dejlige oplevelser.

For almindelige, sunde børn er en sansning af en rar følelse forbundet med nydelse. Nydelse er det højeste og smukkeste udtryk for, at sanserne er blevet tilfredsstillet.

Nydelse er forbundet med den glæde, tilfredsstillelse og den tilfredshed, som ethvert menneske gerne ønsker gentaget.

Selvfølgelig kan et menneske (barn som voksen) blive overmæt af at nyde noget bestemt, hvorved både behovet, lysten - og nydelsen forsvinder.

Men efter et stykke tid kalder lysten til nydelse på en gentagelse af oplevelsen.

At nyde er derfor noget meget nærværende i vores erfaringsverden.

Nydelse hører også sammen med begær. Der er tale om to sider af samme sag.

Det kan nemlig være konfliktfyldt for et barn at bruge sine sanser for at få opfyldt både behov for - og ønsker om noget bestemt - evt. noget at sysle med - eller at deltage i en bestemt nydelsesfuld aktivitet.

For hvad er tilladt - og hvad må man ikke - for at opnå den nydelse, der vinker forude?

Fristelserne kan være uoverkommelige (for både børn og voksne).

Mister et barn glæden ved nydelsen, tilfredsstillelsen og tilfredsheden, fordi det ikke får mulighed for at bruge sine sanser, vil det få nogle negative følelser, som vil blive rettet mod både barnet selv, mod andre mennesker og mod bestemte situationer i tilværelsen.

Mange negative følelser i forbindelse med bestemte situationer og bestemte problemer kan medføre alvorlige traumer for barnet.

 

At sanse - at fornemme

Om sansningen skriver han:

De mange vidt forskellige påvirkninger fra vores omgivelser får vores sanser til at reagere. Disse reaktioner kan man kalde fornemmelserne, som bliver bearbejdet i vores centralnervesystem.

Bearbejdelsen af sanserne i centralnervesystemet medfører, at vi kan opleve verden omkring os og herefter registrere, hvad vi synes om – og nyder.

Det er imidlertid en meget lille del af virkeligheden, der bliver optaget af de fornemmelser, der opstår ved vores sansning.

Det er ikke alt i den fysiske verden, vi kan registrere med vore sanseapparater

Vi kan f. eks. ikke opfatte alle former for lyde (lydbølger), og øjnene ser og opfatter heller ikke alle former for lysbølger.

Men ud over de “traditionelle” sanser er vi i stand til ubevidst at registrere meget små forandringer i vores omgivelser med forskellige dele af vores krop, f. eks. med vores muskler.

Vi kan altså fornemme små forandringer i fugtighed, tørhed, varme og kulde, rystelse, smerte, osv.

Alt i alt betyder det, at vi kan opleve en masse ting, fordi sanserne tilsammen giver os “vores” billede af “virkeligheden”.

Nogle børn og voksne har en særlig fornemmelse for, hvad der kan ske eller måske vil komme til at foregå.

Denne særlige, intuitive evne er meget mere almindeligt forekommende end tidligere antaget.

Desuden er den en gave til det barn, som er i besiddelse af denne ”sjette sans” - især hvis barnet får lov til at bruge den, lege med den og udvikle den.

Denne "sjette" sans bliver efterhånden forsøgt forklaret gennem den moderne hjerneforskning. Gennem de seneste års systematiske kortlægning af hjernens funktioner bliver det forsøgt at dokumentere og begrunde intuition som en oversanselig og ekstremt følsom udviklet egenskab, som kun visse personer er i besiddelse af.

Sanseorganerne kan desuden omstille sig, hvis det skulle blive nødvendigt.

Eksempelvis vænner man sig til at komme fra sollys til mørke og omvendt, fra stilhed til støj og tilbage til stilhed, fra kulde til varme og omvendt, overgangen fra en ram til en sød lugt, fra mindre til mere stærkt krydret mad – ja, selv forskellige farveskift kan man blive vænnet til.

Barnet vil få en rigere tilværelse ved at gå på opdagelse og lære at bruge sine sanser.

Jo mere det får lejlighed til at bruge dem, jo bedre vil barnet blive til at erkende, forstå og anvende den deraf opnåede erfaring senere i livet.

De lege, der i særlig grad er betinget af brugen af sanserne, kræver til gengæld også, at børnene bliver bragt i situationer, hvor sådanne oplevelser kan blive uforglemmelige.

 

Vedr. Sansehjulet

Disse betragtninger fører så over i hans beskrivelse af sansehjulet, hvor han for oversigtens skyld viser konfigurationer og semer i ringe eller lag - som i de øvrige hjul.

Han understreger, at de i de forskellige situationer, et barn oplever, "flyder" sammen - ofte i en orden, der alene bestemmes af barnets identitet og adfærd, samt af begivenhedernes omfang, udvikling og forløb!

Han henviser til bogen:

Sanser og sanselighed. Essays om den sansede viden - hvor han fortæller om fænomener og om sanser og sanselighed.

 

Sansemodellens kerne er:

• Identitet og Adfærd

- i et symbiotisk forhold til

• Perception og Aktion

(Se: Dannelseshjulet: Identitet - Adfærd).

 

Følelser og affekt

• beskrives i den blå cirkel” eller ”skal” rundt om kernen i Sansehjulet, hvor han sammenfatter forskellige følelser - som tegn - hvor han karakteriserer personens identitet, evne til perception og til at rumme følelser - som kommer til udtryk gennem adfærd, aktion og aktivering.

 

Følelser som tegn: At erkende følelser

handler om identifikation af følelserne. Altså om at lytte til sin

• tilfredshed - til sin glæde - sin vrede - sin kærlighedsfølelse - til sin eufori - sin lykkefølelse - til sin ekstase - eller til sin tristhed.
• Men følelser kan også være så overvældende, at man ønsker at flygte fra dem (følelsesflugt)
• eller føle sig mismodig - plaget af frygt, bekymring, angst, skyld og skam, håbløshed og depression.

 

Sansede personlighedstræk

betragter han som tegn, der karakteriserer vores identitet, vores evne til gennem perception og erkendelse af følelser at vise

• mod, nysgerrighed, vedholdenhed, udholdenhed, intuition, fantasi, talent og vilje.

 

Fænomenerne - sansekvaliteterne

(som han kalder “sem konfigurationerne”) består af 

• ubevidste og
• bevidste sansekvaliteter
• De ubevidste sansekvaliteter

har han markeret i de inderste hvide felter i Sansehjulet.

De registrerer forskellige, ikke bevidste fysiske fænomener, som fremkalder specifikke kropslige reaktioner, f. eks

• hjertefunktion, puls, blodtryk, stofskifte, mave-tarm-funktion, blærefunktion, åndedræt, muskeltonus og til dels ens sex-lyst.
• De bevidste sansekvaliteter

viser han i sansehjulet med forskellige farvemarkeringer. De omfatter

• Synssansen, høresansen, følesansen, lugtesansen, smagssansen, balancesansen og den kinæstetiske sans, som tilsammen eller hver for sig gør os i stand til at foretage en specifik fortolkning af det sansede.

 

Jørn Martin er meget optaget af de tre sanser - eller sansekvaliteter, der registrerer forskellige - både fysiske og psykiske fænomener, således at vi kan foretage en specifik fortolkning af det sansede.

Det drejer sig om:

• Intuitivitet - Synkronicitet og Mønstergenkendelse.

 

Fænomenerne - består også af de "sammensatte" sansekvaliteter

(som han kalder “sem konfigurationerne”): 

• sammensatte, ubevidste og
• sammensatte bevidste sansekvaliteter.
• Sammensatte, ubevidste sansekvaliteter

Sansehjulets næst-yderste, hvide ring indeholder sammensatte, ubevidste sansekvaliteter, fra

• håndzoner, ørezoner, øjets iris, fra øjeæblet, ansigtet, tænderne, eller fra fodzonerne, som fremkalder den subjektive fornemmelse af det sansede.
• Sammensatte, bevidste sansekvaliteter

Sansehjulets yderste ring indeholder sammensatte, men bevidste sansekvaliteter, som f. eks. kontrasterne

• glat - ru / varmt - koldt / åbent - lukket /
• horisontalt - vertikalt / tyst - larmende
• hurtigt - langsomt / hårdt - blødt / vådt - tørt/ hult - massivt / levende - dødt / statisk - dynamisk.

 

Disse mange forskellige sansekvaliteter bidrager "tilsammen" til et samlet, fortolket billede af begrebet sansning!

Sansehjulet og Legehjulet

I bogen Sanser og sanselighed, hvor Sansehjulet præsenteres, skriver Jørn Martin en række essays, 15 stykker, der systematiserer barndomsuniversets sanseverden.

Disse har bl.a. overskrifterne:

Sans for leg & Sans for viden

- samt:

Sans for erfaring med henholdsvis -

Aggression - Dramatik - Fantasi - Funktioner - Konversation - Fortælling

Iagttagelse - Konstruktion - Regler - Roller - Tummel - Tumult - Repetition - Overgange - Sanseblokering.

Det er gennem disse små historier i bogen, vi kan få overblik over legen med og om sanserne. Ikke uden grund anviser Jørn Martin at benytte Sansehjulet samme med Legehjulet.

"Under iagttagelserne af børns lege kan iagttageren skrive sanserne ind i de tomme felter i Legehjulet - en måde at anvise hvilke sanser der anvendes under legene", anfører han.