Tegnehjulet

Udsagn om Tegnehjulet:

Vi bruger Tegnehjulet til at forstå, tolke, fortolke og analysere børnenes tegninger.

Der er jo ikke tale om at dissekere børnenes følelser og liv, men ene og alene om at få mulighed for at forstå, hvad børnene gerne til udtrykke og fortælle gennem deres tegninger og skitser.

Tegnehjulet indeholder alle de begreber, der gør os i stand til at åbne for forståelse for og forklaring på, hvad der rører sig hos vores børn. Hvad de drømmer om, hvad de interesserer sig i, men også hvad de måske frygter og er bange for.

Tegningerne fortæller jo om både udvikling og udtryk.

Sandheden om vores evne og lyst til at tegne og skabe kommer altid for en dag! -

siger Jørn Martin.

 

At benytte Tegnehjulet

Jørn Martin fortæller, at udviklingen af Tegnehjulet tog lang tid, for der var hele tiden nye, individuelle måder at benytte det på.

Til at rede de tråde ud har han især fået stor hjælp af kunstpædagogerne Anna Marie Holm, Mette Overgaard Winther og Mette Martine Iliasoff.

Der er stor forskel på hvordan vi opfatter billeder, når vi skal vurdere dem på baggrund af de specielle æstetiske og følelsesmæssige præg, der er typiske for de forskellige kulturer rundt omkring på kloden.

Tegnehjulet - sådan som han beskriver det i denne bog - udgiver sig ikke for at være et psykologisk evaluerings-redskab til brug indenfor de forskellige former for tegne- eller psykoterapi, der benyttes til analyse af børnetegninger.

Han understreger, at Tegnehjulet er udarbejdet med det formål at kunne udrede, hvad børn har af viden om tingenes tilstand i dets eget liv. På den måde vil han godt acceptere, at Tegnehjulet  bliver benyttet som et analyseredskab.

Men han understreger, at sigtet med det er et andet end at være et redskab til udøvelsen af tegne- og psykoterapi.

Børn vil lege, leve og lære! - understreger han, idet han fortsætter:

“Analyser af børnetegninger udarbejdet ud fra psykologiske teorier er og bliver forskellige fra analyser af tegninger, der udføres for at finde frem til, hvad børnene ved om alt muligt - om hvilken viden de har.”

Børn véd nemlig utrolig meget og har en intuitiv viden - opsamlet gennem leg og ved samvær med andre børn og voksne i hverdagen - gennem livsfortællinger og historier - gennem mediernes påvirkning - gennem mange oplevede uforberedte eller planlagte situationer og episoder - gennem eksperimenter, forsøg og opdagelser - ja, det levede liv i sig selv.

Tegnehjulet kan således bruges til at vise os, hvordan børn

- sanser, opsamler og indsamler viden

- leger med viden,

- foretager levende eksperimenter med det, de ser og oplever, og

- i øvrigt hvad og hvordan børn lærer - ved at handle!

Men i øvrigt er det helt op til brugeren at anvende Tegnehjulet efter eget ønske -

- som et brugbart redskab i praksis -

- og til hvad brugeren ellers finder det anvendeligt til!

 

Om hjulet

Jørn Martin fortæller om "hjulet": For oversigtens skyld er konfigurationer og semer - som i de øvrige hjul - vist i ringe eller lag - men i selve tegne- og fremstillingsforløbet "flyder" udsagnene sammen - ofte i en orden, der alene bestemmes af tegnerens identitet og adfærd, samt af begivenhedernes omfang, udvikling og forløb!

Dette vil altid afhænge af tegnerens situation, temperament, humør, viden og erfaring.

Men for den, der ser en tegning, er det altid muligt at aflæse tegningens motiv og indhold. Alle tegningens tegn er sat af tegneren i en ideel situation med indlevelse, følelse, fornemmelse og intuition. Sådan bliver tegningen til historiefortælling.

Tegnehjulet indgår i bøgerne - Tegning, tegn og kendetegn. Om børns tegnede viden - samt i TEGN TOLKNING. De indeholder beskrivelser i essay-form om fænomener der ligger til grund for børns tegning og især om skabende virksomhed.

Tegnehjulet

- som analysemodel med de forbehold, der allerede er nævnt - indgår og benyttes af mange producenter i forbindelse med forbedring af ældre og udvikling af nye redskaber til skabende virksomhed i børnehaver og skoler - og her især til at udspecificere formningsmaterialers lege- og læringsværdier, beskrevet omkring Videnshjulets 10 og 100 vidensområder.

Til dette brug er der udarbejdet omfattende særlige analyse manualer for designere og produktudviklere.

Tegne modellens kerne

- beretter, som ved de øvrige hjul, om personligheden - her tegnerens personlighed i forhold til skabende virksomhed, viden og udtryk:

Identitet og Adfærd - i et symbiotisk forhold til - Perception og Aktion

Følelser og affekt

”Den blå cirkel” eller ”skal” rundt om kernen i hjulet angiver de følelser tegneren rummer. Der er her tale om forskellige sindsstemninger - anført som tegn - der karakteriserer personens identitet, evne til perception og indhold af følelser, som kommer til udtryk gennem adfærd, aktion og aktivering.

De tegnemæssige udviklingstrin som et menneske gennemgår skal findes i de hvide felter, angivet som tegne udviklings stadier. De er beskrevet som:

Kradse, Præ-skematik, Skema, Realisme, Pseudo-naturalisme og Pubertet.

Disse tegne udviklings stadier står - i den næste ring - i forhold til den situation, tegneren befinder sig i, og som i de fleste tilfælde også kan ses i en tegning. Det drejer sig om situationer som:

Nærhed (der giver eksistentiel indsigt) - Engagement (der giver personlig indsigt) - Risiko (der giver intuitiv indsigt) - Sikkerhed (der giver social indsigt) - Styring (der giver logisk indsigt) - Adskilthed (der giver social indsigt).

Tegnene

(den næste hvide ring) angiver betydning og værdi, beskrevet i det essay, der i bogen har overskriften Sande og falske tegn. De diskuteres og overvejes i de tolkningssituationer, hvor man må overveje om beretningen i tegningen er sandfærdig - eller er et falsum. Situationerne betegnes i hjulet som:

Erkendelse - Formalisering - Betydning - Fortælling - Betegnelse - Tolkning

Samfundstyperne

angiver historisk både tiden, grundlaget for og årsagen til den skabende virksomhed.

Legetyper og skabende virksomhed beskrives her gennem 6 forskellige samfundstyper - fra samler/jæger samfundet, op til vores tid og ind i fremtiden.

Tegninger tegnes, historier opfindes, skrives og fortælles altid indenfor den politisk og socioøkonomisk ramme, den helt aktuelt fungerer i.

Den historiske baggrund og rammerne ændrer sig hele tiden. Af samme grund synes hver generation at ville fortælle historierne om, lægge nye vinkler til, minimere andre, hente alternative udlægninger frem - fordi de opfatter historierne som deres egne.

Det er der ikke "noget" nyt i - det er velbeskrevet og særdeles vel teoretiseret! - som han bemærker!

 

Udtryks tegnene

Til slut beskriver han udtryks tegnene - som ses i tegnehjulets yderste ring.

Han skriver: Tegning og billedskabende virksomhed er først og sidst tegn og tekst, der fortælles, beskrives, tegnes og fortolkes - hvor hvert forløb har en kerne, som udgør selve motivet. Men kernen indeholder også drivkraften for både tegneren og for tegningens udvikling.

I enhver skabende virksomhed bliver der anvendt flere forskellige (ofte legende og eksperimenterende) handleformer og adfærdsmønstre - infiltreret i hinanden - og integreret til en helhed.

Hver for sig omsætter bestemte handlemønstre sig til tegn på udtryksformer - til måder at agere og opføre sig på.

Disse "tegn" og "tegnede udtryksformer" omsættes eksempelvis i tegningerne på følgende måder:

• Aggression: Hvor tegningen viser fysiske og psykiske udtryk: ubehag, vrede og modvilje, vold, overgreb, angst.
• Dramatik: Hvor tegningen dramatiserer virkelige situationer og hændelser og således skaber en historie.
• Fantasi: Hvor tegningen udtrykker og fortæller om episoder og handlinger fra en drøm, fra “noget”, som tegneren forestiller sig, "noget", der udtrykker og tolker episoder eller handlinger.
• Funktion: Hvor tegningen viser en følelsesmæssig oplevelse ved at angive tegn på enkelte, gentagne situationer med bevægelse.
• Gætning: Hvor tegningen viser intellekt kombineret med den intuitive fornemmelse i legen.
• Konversation og fortælling: Hvor tegningen er en fortælling (tegneserie), der leger, lytter og taler til og med andre jævnaldrende eller med voksne.
• Konstruktion: Hvor tegningen nærmest er en manual, der anviser konstruktioner og modeller, samt anviser brugen af materialer af forskellig slags, f.eks. træklodser, ler, pap, papir, værdiløst materiale, træ, rafter eller sten.
• Regelsætning: Hvor tegningen aktivt og engagerende viser en aktivitet, som er afgrænset af regler og bestemmelser - oftest fastsat på forhånd.
• Sansning: Hvor tegningen er et resultat af opsøgte sanseoplevelser og følelsesmæssige oplevelser.
• Iagttagelse: Hvor tegningen er resultat af intensiv betragtning af billeder, situationer, episoder, planlagte eller tilfældige begivenheder, dyrs og andre menneskers opførsel, adfærd og aktiviteter.
• Tumling: Hvor tegneren med sin tegning deltager aktivt i fysiske og legende aktiviteter, og hvor tumult og kaos er en vigtig del af forløbet.
• Rollesætning: Hvor tegningen viser roller, samt hvordan den der tegner påtager sig at spille en eller flere roller - sammen med andre.
• Tilnærmelse: Hvor tegneren med sin tegning gennem sit motiv prøver på at blive en del af et fællesskab eller på at blive optaget i dette og få tegningen accepteret af de andre som udtryk for en (ny) genre.
• Overgang: Hvor tegningen er en overgangstegning og fortsætter med at udbygge et udvalgt motiv.
• Repetition: Hvor tegningens motiv bliver repeteret igen og igen, og hvor tegneren hele tiden vender tilbage tidligere motiver, aktiviteter, udtryk og handlemønstre.

I bogen findes en udvidet beskrivelse af alle tegnene.

 

Tegning, tegn og kendetegn

Om udtryk siger Jørn Martin:

Udtryk er aftryk af oplevelse og erfaring. Det stærkeste udtryk med længst varighed er det, der er indmejslet i sten. Derefter kommer udtryk som aftryk i tegningen og billedet. De svageste udtryk er de ord, der i længden ingen varige spor efterlader sig og derfor forsvinder i glemslen - såfremt de ikke aflejres som aftryk i erindringen.

Igennem årene har Jørn Martin indsamlet flere hundrede særligt udvalgte børnetegninger, udført af børn på mellem 2 og 10 år.

Børn kan ikke altid udtrykke deres følelser, viden og erfaring sprogligt. De kan bedre udtrykke sig gennem skitser, tegninger, kollager og konstruerede modeller.

Derved tilegner de sig visuelle og sproglige indtryk om de ting, begivenheder og situationer, som de først udtrykker på anden vis, nemlig med tegnede tegn.

I bogen Tegning, tegn og kendetegn, fra 2016 - understreger han, at bogen på sin vis er en leg med både faglitteratur og skønlitteratur - og at den nærmest befinder sig i krydsfeltet mellem disse to genrer, akkurat som det er tilfældet i hans andre bøger.

Bogen handler om børns fortællende, smukke, utrolige, poetiske og udtryksfulde tegninger, samt den viden, der demonstreres gennem tegn, kendetegn og livstegn - og som man kan tyde udfra de billeder, tegnene fremstiller.

Som et kuriosum fremhæver han at - bogen er uden tegninger og billeder! idet den i stedet benytter tegnene som udtryk for ord!

Da bogen er uden tegninger, er hans idé den, at læseren, der beskæftiger sig med børnenes frembringelser, selv skal kunne finde og udvælge de tegninger, der ud fra tegnene og motiverne synes interessante og livsbekræftende.

Bogen er if. Jørn Martin altså ikke en ideologisk funderet anvisning på, hvordan læseren absolut skal tolke og fortolke børns  tegninger og billedskabende virksomhed generelt. Bogen er tænkt som et brugbart redskab.

I bogens kapitler, afsnit og essays berettes der altså om børns tegn på viden. Og - understreger han igen - er det fuldstændig overladt til læserens egen fantasi at finde historierne bag børnenes tegn i tegningernes motiver.

 

Om "Tegn"

- siger han, at de er

• det, man ser, det man sanser
• det, man tegner (gengivelsen af det, man ser, sanser, fornemmer!)
• det, som tegnene symboliserer
• det, der har betydning

Det, man ser og sanser er

- oplevelserne, der består af sammensatte sansmæssige pirringer, følelser, meningsfulde øjeblikke, følelsesmæssige bearbejdninger og ophobede erfaringer. Oplevelse og erfaring bliver i løbet af et øjeblik tænkt og sanset i en helhed, og kommer derved til at danne en ny indsigt - en ny viden, der kan ryste den, der opfanger den. 

Oplevelser er der blevet berettet og fortalt om siden tidernes morgen. Fra de tidligste tider har mennesker berettet om livet ved at ridse, tegne og male oplevelser og hændelser.

Til at udføre det, man tegner - benyttes mangfoldige former for redskaber.

På tilsvarende vis har man også behov for redskaber og metoder til analyse, tolkning, fortolkning og forklaring af tegnenes betydning. Her bruger han semiotikken som redskab. Det gør han principielt for derved at demonstrere muligheden for at indtage et holistisk syn på børns udvikling og opvækst. Hans mantra bliver så at “vi leger med semiotiske redskaber.”

Det, tegnene symboliserer - er måske væsensforskelligt fra deres umiddelbare fremtræden. De kan nemlig senere tillægges en symbolsk betydning - fordi "symbol" jo er noget, der træder i stedet for - eller "repræsenterer" noget andet.

Begrebet "symbol" risikerer let at blive udvandet, fordi det kan anvendes så bredt, at det næsten mister sin betydning. Han mener dog, at det gennemgående udgør en ret praktisk betegnelse for en række fænomener, der på den ene eller den anden måde kan "stå i forhold" til hinanden i tegningen, sådan som den fremtræder som efterlignelsesobjekt.

Når dette skal udforskes nærmere, kommer hjulet til hjælp, idet han vil hævde, at det indeholder alle de begreber, der forekommer i en hvilken som helst tegning - i et hvilket som helst billede - i en hvilken som helst collage, skulptur - eller model m.m.

Eller sagt med andre ord, har han med udviklingen af Tegnehjulet gjort det muligt at  konstruere en form for kopi af den oplevelse, som en tegning eller anden “kunstnerisk udfoldelse” bibringer os.

Det, der har betydning fremstår herefter klarere, fordi Tegnehjulet er en semiotisk model, som skal tjene som efterlignelsesobjekt, da hjulet efterligner alle de ting, der forekommer i en hvilken som helst tegning - i et hvilket som helst billede - i en hvilken som helst collage, skulptur - eller model.

Derved danner anvendelsen af hjulet mulighed for at skabe en slags kopi af den oplevelse, som en tegning m.m. giver. Hjulet  kan imidlertid også benyttes som efterlignelsesmodel til at forudsige emner, der måske vil kunne forekomme i tegningen.

Hjulet skaber så at sige rammen for en afgrænset fortælling, som indeholder og beskriver bestemte hændelser, funktioner, situationer m.m.

Hjulet kan således betragtes som en ideal grundform - et script -, der eksisterer forud for enhver tegning, der realiseres når den tegnes - eller allerede er realiseret og afsluttet, parat til analyse.

Det repræsenterer den samlede mængde af fænomener og elementer. Billedligt talt bliver Hjulet "et spejl" på tegningens, den “kunstneriske frembringelses” indhold, udseende og forløb.

 

Billedskabende virksomhed

Jørn Martin har altid været dybt optaget og engageret i billedskabende processer, især i børns billedskabende virksomhed.

Billedskabende virksomhed, især det at tegne (men også syslen med forskellige formgivende materialer), rummer utrolige muligheder for at erhverve større bevidsthed og erkendelse om livet, tilværelsen, naturen.

Men aktiviteter som billedskabende og formgivende virksomhed er desværre ofte i meget høj grad orienteret om materialernes beskaffenhed, anvendelse, metodekendskab, teknikker, design - og især om kunstnerisk stil.

Men udover disse konkrete, materielle forhold, efterlyser han større bevågenhed med hensyn til, hvilken elementær alsidig eksistentiel og faglig viden især børn opsamler, indsamler og erhverver sig gennem aktiviteterne - og specielt om, hvilken viden børn får mulighed for at give udtryk for - viden de måske allerede er i besiddelse af - når de tegner, formgiver og skaber "noget".

Uanset om dette "noget" er en tegning, et billede, en collage eller skulptur, en model eller et brugbart produkt. Uanset om de kopierer noget, der i forvejen eksisterede eller om de skaber noget nyt.

Det er vigtigt for børns selverkendelse, bevidsthed og udvikling, at de får mulighed for at vise deres omgivelser,

• hvilken viden de har,
• hvad de er interesseret i, og
• især hvad de gerne vil eksperimentere med og udvikle,

for derved får de mulighed for at

• få ny viden,
• skabe fornyelse og
• udvikle brugbare redskaber
• for både dem selv og samfundet i fremtiden.

Alle billed og form skabende aktiviteter og projekter udvikler viden og faglighed hos deltagerne og udøverne. For det drejer sig i virkeligheden ikke om egentlig kunstnerisk skabende virksomhed, men mere om at udvikle evne og talent for at opfange den pludselige indsigt, der kan være nyskabende.

Børn vil gerne lære "noget", men de vil også gerne selv have indflydelse på, "hvad det er", de skal lære, samt "hvordan det foregår".

Får de lov til det, er der ingen grænser for den energi, lyst, nysgerrighed, vedholdenhed og udholdenhed, de lægger i den proces, det foregår i.

Men først og fremmest skal børn have mulighed for, som Jørn Martin gentager, at

• Mærke og sanse verden
• Drømme
• Afprøve tingenes muligheder
• Afmåle nysgerrighed med erfaring
• Lege og eksperimentere med materialer, legetøj og værktøj
• Gå på opdagelse i naturen
• Deltage i fællesskaber om oplevelser
• Fortælle og berette om oplevelserne til andre
• på mange forskellige måder

Gennem disse oplevelser indsamler børnene viden, indsigt og holdninger. Børn véd i virkeligheden så meget - og en af de bedste måder til at demonstrere viden på er bl.a. at tegne, hvad man véd, formgive hvad man tror, måske eksisterer, - og skabe og opstille tegninger og modeller for, hvad der måske er muligt. Tegnene i en tegning "står for noget" og får derved betydning og værdi. Med tegnene demonstrerer børnene en viden og udtrykker samtidig et ønske om, hvad de evt. gerne vil vide meget mere om!

Med denne bog er det hans bestræbelse at skabe en forståelsesramme for børns - præsentation af tegn, - tegnede tegn - tegn skabt i billeder og former - videnstegn  - vidensområder - fornemmede muligheder - opdagelser og oplevelser. På forsiden af bogens omslag findes Tegnehjulet - en semiotisk model - som fortæller om tegn og viden.

 

Tegning

Jørn Martin vender hele tiden tilbage til børns tegnede og sansede tudtryk: Tegning er en sansmæssig udtryksform, der flittigt benytter sig af fantasi, siger han og fortsætter:

Tegning er en perceptuel konstans - som er en særlig egenskab der bringes i spil ved opfattelsen af ting, personer, situationer m.m.

Tegneren opfatter disse som konstante med hensyn til størrelse, form, farver, bevægelse m.m. Dette på trods af opståede forandringer i omgivelserne, som f.eks. lys, afstand og andre genstandes bevægelse. Hvis de omgivende sansmæssige påvirkninger er helt eller delvis skjulte eller maskerede, fungerer konstansfunktionen ikke. Det bevirker så, at vi vil opfatte genstande, lysforhold og bevægelser forkert.

Sansningen, perceptionen tager altså omgivelserne med i betragtning. Hvad gør tegneren så, hvis han bliver i tvivl om omgivelsernes rette betydning, udstrækning, størrelse m.m.? Jo - hun, han bruger sin fantasi!

Det er så her, tegnerens personlighed kommer "ind i billedet", for tegneren vil så bare bruge sin fantasi til at "opfinde" nye eller andre omgivelser som erstatning for de reelle - og indsætte disse i tegningen.

Tegningen kan på den måde udvikle sig til at blive til "alt" - lige fra stor, original kunst til udtryk for et sygt sind!

Ved tegning er det synsindtrykket, der så at sige registreres i og gennem hånden - og tegning bekræfter derfor tegnerens tilstedeværelse og eksistens, samt det tegnede produkt, der refererer til noget eksisterende i en eller anden form eller på en eller anden måde.

Der eksisterer to typer af tegninger:

Den ene analytisk - og den anden syntetisk.

Der er selvfølgelig masser af overlap.

At skelne mellem dem er ofte meget vanskeligt og en forklaring på de to typer kan derfor let blive forsimplet.

Tegning - uanset form - bekræfter noget eksisterende:

• analytisk tegning prøver direkte på at vise, hvad der findes,
• syntetisk tegning forsøger at vise, hvad der (måske) vil kunne findes.

 

Tegning som redskab

Børnenes tegninger er indgangen til deres viden og indsigt, siger han, for - At tegne er at se!

- Tegning er det brugbare redskab, hvormed et samfund eller en kultur får ting gjort synlige. En tegning kan også få betydning ved at vise tegnerens personlige opfattelse af motivet.

- En tegning kan endda få autoritet ved direkte at anvise eller bestemme, hvad der skal udarbejdes. Selv i vort højtudviklede nutidssamfund er en tegning ofte forudsætning for, at folk kan forstå de præcise anvisninger, som tegningen udstykker. Det gælder uanset om der er tale om design eller tekniske tegninger, diagrammer og manualer.

- En tegning foregiver at være sand og sandfærdig - men den behøver ikke samtidig at være legitim - dvs. i overensstemmelse med gældende love og regler. Den kan også bare være en skitse - enten en foreløbig skitse til noget, der senere skal præciseres nærmere - eller en skitse til et maleri, der aldrig skal være andet end et maleri.

- Tegningen kan også være vittig eller satirisk. Og her trækker den betydningen væk fra selve motivet. De bedste tegninger er dem, der viser tegnerens fulde engagement. Den person, der viser det, gør krav på autoritet i sin tegning. Den tegnede streg, de tegnede strøg og træk bliver udtryk for en vilje, en udfordring, en beslutsomhed til at forklare og fortælle om det, tegneren rent eksistentielt sanser i forbindelse med oplevelser.

- Tegningen trækker strøg op, som viser, hvad der er sanset og forstået. Strøgene definerer forståelsen af en ting. Tegningen er en beslutning, der fortæller at - dette er en begyndelse! - dette er en vigtig og væsentlig “hvad-det-nu-end-er-for-en-ting"! - og dette er afslutningen!  Og herfra kan og vil “jeg”, som er tegneren, tage de næste skridt i forhold til motivet og derfra komme videre.

Jørn Martin påpeger således, at tegning udgør et helt usædvanligt fænomen, fordi tegning tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle sansning af ting.

En tegning bestemmer ikke, hvad andre skal få ud af at betragte den, men den tiltrækker opmærksomhed, fordi den dokumenterer en verden, sådan som den forekommer, eller som den vil  kunne blive - set fra tegnerens perspektiv.