Femte uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:	Blomstens dag - En af dagene har vi Blomstens dag – hvor hvert barn kommer med en blomst, der bliver plantet ud i højbede eller i krukker. Hvert barn skal hjælpe med at huske at vande sin blomst.
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Planter Natur Natur-klog
Aktiviteter:	Blomster, planter og træer er ikke legetøj eller noget man traditionelt leger med. Alle mennesker iagttager, leger i tankerne og gør sig forestillinger om deres tilstedeværelse og skønhed. Blomster og planter er spændende at iagttage, at lugte til, måske plukke, måske smage på samt lære deres navne at kende. Børns store opmærksomhed overfor planter begynder ved 2 års alderen. Afhængig af hvor man bor, vil børnene meget tidligt iagttage, at der nogle steder er mange af en bestemt slags blomster, planter og træer, mens andre er mere sjældne på bestemte steder. Der findes mange hundrede tusinde forskellige planter i verden, men de har alle noget til fælles. De skal have bestemte betingelser for at gro. Nogle lever på steder, hvor der er meget fugtigt eller meget tørt. Nogle trives i høje, andre i lavere temperaturer, nogle skal have meget lys, mens andre har det bedst med at vokse i skygge. På en måde ”ånder” blomsterne ligesom dyr og mennesker, men hvor vi får ilt, skal blomsterne have kuldioxid i stedet. Nogle blomster kan man ånde på og se, at de ”bevæger sig”, fordi de får kuldioxid. Vinke til en blomst. Indianerne siger, at en blomst ”vinker” til det menneske, som forsigtigt ånder på den.
Kreativitet:	Tegne smukke blomster Børnene skal tegne og male smukke blomster. De må gerne tegne en bestemt blomst – men de må hellere selv tegne en fantasiblomst, som de synes er smuk. De må også gerne klippe farvet papir ud og lime det til en blomst.
Ugens leg:	Natur ting under et tæppe Legebeskrivelse: Børnene sidder i en rundkreds. I midten af kredsen ligger forskellige ting fra naturen; kogler, blade, blomster osv. Børnene kigger rigtig godt på tingene inden der bliver lagt et tæppe over. Børnene skal nu forsøge at huske, hvilke ting de så. Aldersgruppe: 4 år og opefter Antal deltagere: Minimum 4 Rekvisitter: Ting fra naturen, tæppe
Rim:	Når det regner Får man fregner Når det sner Får man fler’
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer natur-kloghed Puslespil med dyr, planter og redskaber
Historie:	Børnenes natur bog af Trine Sørensen Opdelt efter årstid, indeholder bogen afsnit om dyr, træer, insekter og blomster, beskrivelser af lege i naturen og opskrifter.
Blomst:	Rævling - Èmpetrum nigrum - 20-200 cm lang, nedliggende busk med nåleformede, læderagtige blade. Almindelig i Jyllands hedeegne, sjældnere på øerne. Blomstrer april-maj.
Urt:	Karse - dyrkes
Dyr:	Får med lam - Tilhører den gruppe af husdyr, som er kendt af alle. Fra børnene er helt små, skal de have legetøj, som forestiller et får og de skal lære, hvad det siger, lege og efterabe lyden. Ligeledes skal børnene have fold-ud-bøger eller andre små bøger med billeder af dyret.
Fugl:	Ringdue - 41 cm. Almindelig ynglefugl. Ringduens flade rede er bygget af få kviste og grene, der er så løst sammenføjede, at man tit kan se de to hvide æg nedefra tværs gennem reden. Man kan finde friske æg fra slutningen af marts til ind i september, så det er sandsynligt, at ringduen kan yngle både tre og fire gange. Inden det første kuld unger kan klare sig selv, bygger forældrene en ny rede, og skiftes til at made de gamle unger og ruge æggene. Ungerne bliver madet på anden måde end andre fugleunger, idet der i begge forældres kro dannes et tyktflydende stof, duemælk, som de gylper op til ungerne. De unge duer mangler den hvide halsplet. De voksne duer lever næsten udelukkende af planteføde: olden, korn og andre frø, som de sluger og opbløder i deres store kro. Når ringduen flyver op, lyder der en høj klapren fra vingerne, som støder sammen over ryggen; samtidig daler der som regel nogle fjer til jorden, idet duens fjer sidder påfaldende løst. Navnlig i milde vintre er der mange ringduer, som overvintrer. I marts kommer det store duetræk hertil fra Holland, Belgien og Frankrig. Der skydes årligt over 400.000 ringduer i Danmark.
Insekt:	Borebille - Cís boléti - 2,8-3,5 mm lang. Meget almindelig det meste af året i træsvampe, der vokser på gamle stubbe.
Husk:	Blomster, planter og træer er ikke legetøj eller noget man traditionelt leger med. Alle mennesker iagttager, leger i tankerne og gør sig forestillinger om deres tilstedeværelse og skønhed. Blomster og planter er spændende at iagttage, at lugte til, måske plukke, måske smage på samt lære deres navne at kende. Børns store opmærksomhed overfor planter begynder ved 2 års alderen. Afhængig af hvor man bor, vil børnene meget tidligt iagttage, at der nogle steder er mange af en bestemte slags blomster, planter og træer, mens andre er mere sjældne på bestemte steder. Planter - er ligesom dyr levende væsener. De mest almindelige planter er grønne planter med rødder, som optager vand fra jorden. Andre planter er grønne og har farvede dele, som optager kuldioxid fra luften og ved hjælp af lysenergi omdanner disse stoffer til kulhydrater. I en plantes anatomi studeres plantens indre dele – plantefysiologi er viden om planternes kemiske og fysiske liv og processer – plantegeografi handler om den samlede planteverden og plantebælter, hvor de kan vokse og udvikle sig – plante patalogi handler om planternes sygdomme – og fra en planteskole bliver unge planter udplantet til de steder, hvor de vokser op. Der findes mange hundrede tusinde forskellige planter i verden, men de har alle noget til fælles. De skal have bestemte betingelser for at gro. Nogle lever på steder, hvor der er meget fugtigt eller meget tørt. Nogle trives i høje, andre i lavere temperaturer, nogle skal have meget lys, mens andre har det bedst med at vokse i skygge. På en måde ”ånder” blomsterne ligesom dyr og mennesker, men hvor vi får ilt, skal blomsterne have kuldioxid i stedet. Nogle blomster kan man ånde på og se, at de ”bevæger sig”, fordi de får kuldioxid. Indianerne siger, at en blomst ”vinker” til det menneske, som forsigtigt ånder på den. Blomster skal have energi og et ganske bestemt klima at vokse i. Børnene iagttager, at årstidernes skiften har indflydelse på blomsternes tilstedeværelse, og at ingen planter kan leve uden det lys, som kommer fra solen. Blomster og planter kan ikke flytte sig ligesom os mennesker, så de har derfor tilpasset sig og vokser og lever et bestemt sted. Blomster skal have føde, dvs. vand og næring fra jorden - næringsstoffer. Nogle planter er meget nøjsomme og kan leve på steder, hvor der er fattigt på næringsstoffer. Andre planter har det stik modsat. Børnene vil gerne bevare blomsternes skønhed. Det kan den voksne hjælpe børnene med at gøre ved sammen med dem at presse blomsterne og bruge dem til udsmykning. Børnenes nysgerrighed drejer sig om, hvorfor blomsterne har så mange forskellige former, hvilke der er giftige, hvor de største og mindste vokser, hvilke planter der kan spises eller ikke spises, hvor de forskellige frugter kommer fra, osv. Træer - især de store - er gode at klatre i. Udsigten fra toppen af et træ er fantastisk og fornemmelsen af at iagttage og opdage omgivelserne i et andet perspektiv er enestående. Også træerne selv bliver iagttaget og beundret af børnene. Træer bliver i de fleste lege benyttet som en form for spændende klatreredskab, som i fantasien kan være alt lige fra masten på et sørøverskib til Tarzans udkikspost i urskoven. Træer er også levende med et liv og en sjæl! Det troede vi i det mindste på i meget gamle dage, og troen lever faktisk stadig. Træer er desuden ”langmodige”. De kan ligesom blomster og planter ikke flytte sig, men må affinde sig med at blive på samme sted hele livet igennem. Derved bliver de fast inventar i et nærmiljø eller et landskab - et fast holdepunkt. Børnene opfatter ikke kun træet som et redskab til at lege med og i, men de har en dyb respekt for dets betydning og størrelse. Har de mulighed for at vokse op sammen med et eller flere træer, iagttage dem i årstidernes skiften og gennem flere år, stimuleres deres nysgerrighed og undren over træernes liv og udvikler sig til respekt for træernes betydning. Desuden egner træernes blade sig, ligesom blomsterne, til at blive presset og brugt til udsmykning eller til at samle på. Børnenes nysgerrighed drejer sig om, hvilke træer der er størst i verden, hvor de ældste træer vokser, hvilke der har de største blade, hvordan vandet suges op i toppen af et træ, osv.