Balance mellem arbejdsliv og fritidsliv

Af Karin Svennevig Hyldig

Doktor i balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv vil have danskerne til at støtte hinanden og stå ved forskelligheder. Nu. Inden lykken og velfærden drukner i sure pligter, tidnød og selvbebrejdelser.

Søgang og tsunamier. - Navigationskunst og fixpunkter.

Ph.d i balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv - Camilla Kring boltrer sig i maritime metaforer, når hun skal gøre rede for, hvorfor 1.400 danskere hvert år dør af stress.

- Vi bliver oversvømmet, forklarer hun.
Af arbejdet, der hele tiden stiger i intensitet.
Af alle de muligheder, vi går glip af.
Og alle dem, vi når…
Af uovervejede beslutninger og lappeløsninger begået af stressede ledere og politikere.
Af at tage stilling til ting, der engang gav sig selv: Fra uddannelse og børneopdragelse til cornflakes og mobiltelefoner.
- Ikke underligt, mange tager vand ind og kommer ud af balance. Hele verden deltager jo i denne her kapsejlads – nation mod nation. Hvad vi har brug for, er, at finde balancen. Hver især. Og så støtte hinanden i stedet for at konkurrere om at være mest stresset, konstaterer den 29-årige civilingeniør, forsker og forfatter, der sidste efterår debuterede med debatbogen ’Livsnavigatøren’.
Snart udkommer endnu én, hvor bl.a. omsorgs- og servicesektoren står for skud.

Plus mere politisk omtanke….

For vel rammer ubalance alle i det danske samfund: Unge og ældre, enlige og familier, mænd og kvinder, vælgere og politikere. Men den har forskellige årsager.
Camilla Kring finder hele tiden nye:
Omstruktureringer, effektiviseringer og reformer på de offentlige arbejdspladser får omkring halvdelen af medarbejderne til at ønske sig langt væk, viser undersøgelser fra bl.a. LO.
- Politikerne er jo også under pres. Og så glemmer de måske at bruge de dér halvandet kilo fedt med svagstrøm, vi kalder ’hjernen’. Det ved de offentligt ansatte, så de bliver stressede, allerede inden beslutningerne er taget, siger Camilla Kring, der efterlyser to nye ministerier i dansk politik.
Ministeriet for HELHED og ministeriet for FREMTID.
- Og et nyt sæt gennemtænkte fælles værdier, vi alle sammen kan styre efter…:
- Hvad vil vi f.eks. med vores offentlige sektor? Efter min mening er det altså helt hen i hegnet at måle omsorg og service i penge. Hvorfor ikke måle på livskvalitet, nærhed, tryghed, ensomhed – værdier, der giver mening?, spørger Camilla Kring og tilføjer:
- Alle valg er i virkeligheden ubevidste fravalg, og jeg tvivler faktisk på, vi selv er klar over, hvad vi vælger til og fra i det her spil.
At højere idealer i den offentlige sektor så også kan skabe behov for flere ansatte og højere løn – det forstyrrer ikke hendes nattesøvn:
- Vi er ét af verdens rigeste lande, så selvfølgelig har vi råd. Men jeg vil vide, hvilke værdier, jeg betaler for, pointerer hun.

Hvad der derimod bekymrer Camilla Kring er den ’tidsnærige arbejdskultur’, hun efterhånden registrerer på flere offentlige arbejdspladser:
- Hvordan kan man passe på andre, når man render jo rundt med en kæmpe bornholmer på armen og passer på sin tid? Skriver fem minutter på flexen….for dér er vi jo henne mange af de steder, hvor politikerne år efter år har skåret lidt i budgetterne, så personalet liiiige må løbe lidt hurtigere i hamsterhjulet. Jo hurtigere, des flere falder af…, hovedryster hun.

Øjnene op for stressfaktorer…

Den bramfri tone er helt bevidst.
Camilla Kring vil have sine landsmænd op af stolene og sætte ord på lykken og hvad der får et menneske til at kæntre.
’Mennesker, der ikke selv har en retning, bliver ofte for alle mulige andres dagsorden’, lyder ét af hendes ikke helt få mottoer.
Så ’bevidsthed’ er overskriften på de første lektioner, når hun uddanner ’livsnavigatører’ i sin egen virksomhed ’Frau K og Ko’.
Sammen finder 12 kursister frem til hver deres få, klare livsmål. Og så gælder det ellers om at støtte hinanden. Selv om moderne mennesker sjældent kan blive enige om fælles mål i livet.
- Fællesskaber er ikke moderne, men de er vores eneste redningsplanke. Alene klarer vi ikke presset, erklærer Camilla Kring.
- Vi skal lære at bjærge hinanden. Give plads til kollegerne – til at være forskellige. Snakke om, hvordan vi hver især arbejder og trives bedst. Er du sprinter eler maratonløber? Dromedar eller kamel? Topper du én eller to gange om dagen?
- Hold dog op med at konkurrere om, hvem der møder tidligst, går mest syg på arbejde eller forærer flest timer til arbejdspladsen. Det stresser alle, siger hun.

Venner og fællesskaber…

Selv drømmer Camilla Kring om, at et andet, trængt fællesskab – fagbevægelsen - vil tage over og genoprette medlemmernes livsbalance.

- Enhver fagforening burde efter min mening have en livsnavigationskonsulent. Skabe de her fællesskaber og udvikle dem – gerne på tværs af faggrupper. Rigtig innovative bliver vi jo først, når vi blander os med nogen, der ikke er som os selv, siger hun.

- Så er jeg sikker på, medlemmerne begynder at vrimle ind fagforeningerne igen. Livsbalance er lige så meningsfuldt for folk i dag, som parolen om otte timers arbejde – otte timers hvile og otte timers fri var for 100 år siden.

I dag er ’fri’ til gengæld et fremmedord. Et levn fra dengang, familieforsørgeren kunne slappe af på sofaen efter en lang arbejdsdag. Den moderne gennemsnitsdansker slapper mere af på sit stressede job end i fritiden, pointerer Camilla Kring:

- Arbejdsgiverne må hellere lægge hovederne i blød og finde ud af, hvordan medarbejderne får ladet op i løbet af arbejdsdagen. Folk lader jo ikke op, når de kommer hjem. Der får de først for alvor travlt: Pendler 10-20 gange så meget som for 50 år siden, passer husmoderens nedlagte fuldtidsjob og bruger den smule, der er tilbage på at jage det perfekte liv, konstaterer hun.

- Vi vil gerne hente børnene inden kl. 16, samtidig med at lige netop småbørnsforældre sammenlagt arbejder 80 timer om ugen. Det hænger ikke sammen og forældrene har konstant dårlig samvittighed. På samme måde med parforholdet: Alle vil gerne have en fantastisk partner og dyrke fantastisk sex. Men ingen har tid. Og vennerne…dem har vi jo fyret for længst, smiler hun skævt.

Spørger man danskerne selv, prioriterer de fleste nemlig jobbet over alt andet. Dernæst kommer børnene, så parforholdet, så én selv og til sidst: Vennerne.

- De fleste har ikke engang tid til sig selv. Og det er meget trist, for som et gammelt indiansk ordsprog siger: ’Hvis du ikke kan give liv til dig selv, kan du heller ikke give liv til andre’. Venner, har man nu dokumenteret, forlænger dit liv. Ikke helt uvæsentligt i et land, hvor stadig flere dør af at arbejde, pointerer Camilla Kring tørt.

Balance til salg

Er din kæreste for optaget af sit arbejde? Taler han hele tiden om sine kolleger. Drikker han gerne kold kaffe og går med firmatøj i weekenden? Måske skulle du ruske op i ham og nappe hans pæne, hvide skjorte – bruge Snuggle ’happy orange’ i næste vask. Og være klar med solbrillerne, når den grå, arbejdsomme fyr igen bliver den fyrige og farverige ’latin lover’, han var engang…
Reklametekst på skyllemiddel

Og stolte B-mennesker…

Folk plejer at nikke genkendende, når hun når pointen om venner i sine foredrag. Til gengæld overrasker det mange, hvad der ifølge balanceforskeren virkelig trækker tæppet væk under hr. og Fru Danmark:

Det frie valg på alle hylder forbrugersamfundet.

- Du er, hvad du køber, så vi bruger timer på www.rejsefeber.dk i jagten på den helt rigtige udlandsrejse. Mange bliver chokerede, når det går op for dem, hvor meget tid de bruger på at studere varer. I butikkerne, på nettet, i aviser og blade, på tv…Nogle – især kvinder – bliver så voldsomt psykisk påvirkede at de får en depression. Af tvivlen faktisk: Prøv at forestille dig, hvis du hver eneste gang, du vælger én ud af 300 pakker cornflakes i supermarkedet, lagrer tanken om de 299 pakker i din bevidsthed. Det kan et menneske jo ikke holde til, pointerer hun.

- Nogle prøver at købe sig til balance. Anskaffer tidstrofæer som motorbåd, sommerhus og kuglegrill til dén dér ’fritid’, der dermed også bliver mere pligtbetonet. Eller prøver at få de gode gamle dage tilbage med retro-forbrug som tv-serien Matador. Det virker selvfølgelig stik imod hensigten…
Selv har Camilla Kring ikke noget fjernsyn derhjemme.
- Jeg vil hellere bruge krudtet på vennerne, erklærer hun. Og så har hun endnu et nyt fællesskab i støbeskeen: En landsforening for B-mennesker:

- For hvorfor ikke dyrke familien først på dagen. Mens vi er friske. Og SÅ gå på arbejde. Nu er det jo videnskabeligt bevist, at et flertal af os fungerer bedst med at stå sent op og gå sent i seng. Men samfundet er kun indrettet til A-mennesker – afvigerne, siger hun.