5 - Individet i den psykiske enhed.

Stemninger smitter, og stemninger kan snige sig ind og blive en del af rummet. Der er nogle mennesker, som er særlig følsomme og opsnapper disse stemninger i omgivelserne – og det er børn. Hvis stemningen i rummet er god og imødekommende vil barnet også være det. Hvis stemningen er forknyt, irriteret eller utilregnelig, vil barnet reagere enten med at tilpasse sig og blive ligedan, eller gøre oprør.

Det sidstnævnte adfærdsmønster skaber ofte stærke reaktioner i den voksne, og den uopmærksomme vil bruge megen energi på at overbevise barnet om, at det skal ændre adfærden. Det barn, der tilpasser sig, bliver belønnet for sine fortrængninger, ved at tilsidesættelsen først ses senere i livet. Adfærden er på dette tidspunkt blevet så integreret, at den er blevet en del af personligheden.

Det er på denne måde, at vi kan få skabt pæne piger, der bliver til neurotiske kvinder og udafreagerende drenge, der kan blive til knudemænd. Det er de følelsesmæssige signaler, der ikke er blevet opfattet og håndteret tilfredsstillende i rette tid.

Tonen i det sagte og måden ordene bliver formidlet på, aflejres i en stemning. Budskabet opfattes ikke nødvendigvis i ordenes betydning, men i måden hensigten formidles på. Invitation til imødekommenhed, til udveksling af blikke og berøring, påvirker personligheden direkte. Den frihed det giver at blive troet på og værdsat som væsen, skaber unikke muligheder for indlæringsevnen.

Nye måder at se verden på og erfare en stigende evne til at kunne regulere sig ud af en negativ hændelse, er guld værd at vide – for de børn, der bliver fremtidens voksne.