Politisk styret skoleforskning

Information 17. januar 2008
Af: Niels Chr. Sauer, Næstved

Elevplanloven kom som svar på OECD-s anbefaling om en styrkelse af fagligheden gennem evaluering. Det er derfor påfaldende, når Haarder forbigår, at evalueringen viser, at elevplanerne -generelt ingen særlig betydning har for undervisningens tilrettelæggelse-, skriver dagens læser.

Haarder forsøger at marginalisere kritikken
af hans måde at styre skoleforskningen på.
Det kan oplyses, at ud af de fem personer, der qua deres udpegning til det magtfulde formandskab for Skolerådet skal 'fremme den højeste sagkundskab for skoleområdet', er der to akademikere (bl.a. formanden) udi økonomi og samfundsvidenskab, der ikke har slået deres folder i skolen, siden de selv gik ud af den. Herudover en professor i specialpædagogik og to skoleledere, hvoraf den ene ikke er kendt for andet end sin ihærdige kamp for loven om elevplaner, mens den anden er ukendt for offentligheden.

Kvaliteten er den evaluering,
der kommer ud af Haarders ageren, kan f.eks. beses i den evaluering af loven om elevplaner, som ministeren på det seneste har taget til indtægt. Den bygger på interviewundersøgelser på seks elevplansbegejstrede skoler, der alle gennem flere år har satset stort på deres egne elevplansprojekter og derfor må antages at være overordentligt positive overfor ministerens projekt.
Hvad der foregår på landets øvrige over 1.700 skoler, der har fået ministerielt diktat om elevplaner, indgår overhovedet ikke i undersøgelsen.

Elevplanloven
kom som svar på OECD's anbefaling om en styrkelse af fagligheden gennem evaluering. Det er derfor påfaldende, når Haarder forbigår, at den evaluering, han er så glad for, viser, at selv på bemeldte seks skoler har elevplanerne '-generelt ingen særlig betydning for undervisningens tilrettelæggelse'. Til gengæld buldrer han løs med, at evalueringen viser tilfredshed blandt forældrene.

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at ingen af de ikke mindre end 35 OECD-anbefalinger, der angivelig ligger til grund for Haarders nyordning, omtaler et behov for at styrke forældrenes tilfredshed. At retfærdiggøre elevplanloven med behovet for styrket forældretilfredshed giver mindelser om dengang, en trafikminister begrundede Storebæltsbroen med behovet for at få den jyske komælk hurtigere til København.