Lektiehjælp

Det er nødvendigt at diskutere, hvad lektier er, og om det overhovedet er lektierne, der er det vigtigste at hjælpe med i lektiecafeer, mener Jens Saarup, der har fulgt 28 projekter med lektiehjælp til udsatte børn.

Fra 2004 til 2006 har 28 projekter i hele landet eksperimenteret med forskellige måder at hjælpe udsatte børn med lektierne på. Projekterne er et resultat af Undervisningsministeriets program

”Udsatte børns undervisning”.

Målet med projekterne var at forberede børnenes forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning. På sidelinien har konsulenter fra videncenteret KLEO støttet og udfordret projekterne. De har besøgt stederne og interviewet lærerne om deres erfaringer.

Resultatet kan læses i FOLKESKOLEN 3/2007 – og hvad blev som sammenfattende resultatet:

Det er bestemt ikke noget entydigt resultat, men sammenfattende forholder det sig således, at jo mere opmærksomhed udsatte børn får – herunder venlighed og hjælp, ros og støtte, foruden accept fra kammeraterne – des bedre bliver de til at koncentrere sig om at deltage på lige fod med de andre børn i klassen.

Generelt er det slet ikke sikkert, at lektier og terperi er den rigtige måde at lære på. Det er stadig lysten, der driver værket – også for små børn – og det er stadig nysgerrighed og samarbejde, som får det bedste op i børnene, når det drejer sig om tilegnelse af ny viden.