Friluftliv er for alle børn

Af Jørn Martin Steenhold

Friluftsliv er organiseret lejrsport og lejrliv, hvor man opholder sig, sover og tilbereder sine måltider (ofte over åben ild) direkte i naturen. Til dette formål er der alle steder i landet (ofte i forbindelse med naturområderne) indrettet specielle primitive naturlejrpladser, hvor der også må indrettes bålpladser.

Friluftsliv bliver trænet og udøvet i de frivillige børne- og ungdomsorganisationer - og spejderkorpsene, som er for alle børn, tilrettelægger lege i naturen, foruden trænings og udviklingsprogrammer og forløb, som foregår i det fri på alle årstider.

Hensigten er at lære børnene at kunne klare sig i naturen, alene og sammen med andre, og at tilegne sig sociale kompetencer og en samfundsmæssig indstilling i samvær med andre børn og voksne.

Det er et stort og samfundsmæssigt uvurderligt stykke socialt og pædagogisk arbejde på højt plan, der gennemføres i spejderkorpsene.

Børnene kan i spejderkorpsene lære om naturen allerede fra de er 6 år – og alle børn, der har været spejdere, opfører sig almindeligvis som socialt ansvarlige mennesker i deres voksenliv. Ofte deltager også mange forældre i deres børns spejder- og friluftsliv.

Men rigtig mange børnefamilier dyrker også privat friluftslivet, som derved bliver en vigtig del af familiernes samvær.

Børn begynder at kunne forstå og at nyde et naturområdes specielle karakter og skønhed ved 6-7 års alderen. Derefter leger de med tanker om den måde, hvorpå naturen er sammensat. Denne måde at lege på kan kun stimuleres og suppleres gennem naturoplevelser, hvor børnene gennem selve oplevelsen kan lære at sanse et områdes og landskabets karakter.

Landskabets sammensætning kan f.eks. være en skovsø i bunden af en slugt, enge og moser tæt ved en å, som morgensolen belyser på en særlig måde - eller en solnedgang over havet.

Oplevelserne kan blive forstærket ved at iagttage landskabet på forskellige tider af døgnet og på forskellige årstider, så børnene opnår at genkende et landskabs særlige konturer. De stærkeste oplevelser vil for børnene altid være, hvis de får lov til sammen med en voksen at overnatte i et lille telt eller shelter ude i landskabet - ved en å hvor de kan høre vandets løb, ved en rislende bæk, på toppen af et højdedrag, ved en skovsø eller tæt ved havet -mulighederne er mange.

Barnet kikker interesseret på stjernevrimlen og får måske af forældrene udpeget den stjerne på nattehimlen, som de siger tilhører barnet.

Mælkevejens myriader af blinkende stjerner og deres placering i universet forstår barnet ikke, men det iagttager fænomenet med forundring, hver gang det sammen med forældrene kikker på dem. Et stjerneskud er ligeledes en uforklarlig oplevelse, barnet blot konstaterer.

I forbindelse med oplevelser i naturen får forældrene unikke oplevelser med deres børn, når de tager i skoven for at kramme træer - at holde om træet og lægge sit øre til barken og høre ”træets puls”. Denne leg gør i høj grad noget ved børnene. Eller - at ligge i græsset og se på skyer – eller - at ligge i skovbunden og mærke, at de ligesom suges ned i den bløde og levende jord - og derved bliver et med naturen.