Børnehavens vejrstationAf Mogens Brask Christensen Naturligvis skal børnehaven have en vejrstation – men hvordan? Tid, klima, luftens vægtfylde, nedbør mm. Er for de lidt mindre børn ofte meget abstrakte begreber. Derfor skal dervære ”syn for sagen” – og børnene fatter pludselig, hvad det vil sige, at der faktisk findes årsager til, at der virkelig er forskellig slags vejr. En vejrstation - kan opbygges så den er en del af legepladsens fritids sysler, men så den samtidig kan bruges i undervisningen. En god vejrstation kan indeholde:
Et solur - kan laves ved at sætte en stamme i jorden, så den peger mod nord, og med en vinkel i forhold til jorden på 57 grader. Brug gerne en stamme der er så kraftig at den kan holde at klatre på. Tidsskalaen markeres som en ring af store sten, eller stammestykker gravet i jorden. Disse kan samtidigt bruges som ”tingsted” til at sidde på ved gruppearbejde. Vindmøllen - kan laves af en gammel olietønde, der flækkes svejses på en aksel med kanten, så de set ovenfra har form som et s. akslen monteres i letløbende lejer. Hvis du øverst på akslen monterer et cykelhjul og en dynamo, kan møllen producere strøm til forsøgsopstillinger. Vindtragten - kan formes af metalplade, en tragt med en diameter på 50 cm. i den ene ende og 25 cm. i den anden og en længde på ca. 75 cm. - er velegnet. Hvis den svejses op på en letdrejelig aksel med den ende der har størst diameter vil den dreje efter vinden og komprimere luften så det tydeligt kan mærkes at vind har vægt. Regnmåleren - kan selvfølgelig købes som traditionel havetilbehør, men den kan også forstørres så en mindre tagflade bruges til at fange vandet. - Vandet samles i en regnvandsopsamler til havevanding. Der er en god regneopgave i forholdet mellem tagfladens areal og arealet af regvandsopsamleren. Snit mærker i en målepind til at måle periodens nedbør. |