At iagttage det stillestående og det som bevæger sig

At blive forundret er årsagen til nysgerrighed. Barnet opdager et eller andet og bli­ver forbløffet, overrasket og måske forvirret over, hvad det ser. Hermed er grundla­get skabt for, at undersøgelser og eksperimenter med ting eller situationer kan be­gynde.

Mennesker ser en masse ting i sine omgivelser, men betragter og iagttager faktisk kun ganske få ting. Af alle disse ting er det igen kun ganske få, som fanger menne­skets direkte nysgerrighed. Denne nysgerrighed har for det meste noget at gøre med det pågældende menneskes erfaring og viden, erhvervet tidligere i livet – oftest som helt lille barn. For nogle mennesker er nysgerrighed en stærk del af deres personlig­hed, en form for indre drivkraft, som allerede viser sig meget tidligt i deres barn­dom.

Hvis det lille barn på et tidligt tidspunkt ikke har fået mulighed for at få viden og erfaring med de simple ting i hverdagen, er det hæmmet i sine muligheder for at ud­vise opmærksomhed og at turde være nysgerrig senere i livet. Åbenhed og nysgerrig­hed mod verden begynder i vuggen – og slutter faktisk aldrig for det undrende men­neske.

Ting og genstande kan være stillestående eller i bevægelse. Ting, som bevæger sig, fanger altid et menneskes opmærksomhed. Det gælder, uanset om det er mor, som flytter ranglen frem og tilbage foran sit lille barn, om det er et dyr, der bevæger sig i et landskab, som en jæger iagttager, en lastbil der besværligt bliver parkeret og nysgerrigt bliver iagttaget af en interesseret femårig dreng. Bevægelse fascinerer, for bevægelse har for mennesket siden tidernes morgen og i menneskets udviklingshi­storie varslet forandring og indgangen til noget nyt, som både kunne være ondt og godt.

Det stillestående er nemmere at have med at gøre, men det kan pludselig overraske iagttageren og begynde at flytte sig. Selv om det står på en fast og urokkelig plads, kan det måske også foretage en interessant bevægelse. Noget står stille – noget be­væger sig – for barnet er alting noget nyt, som bliver opfattet som en udfor­dring. Barnet vil have vished for, hvad tingene står for, og hvad de kan.