Små børn og ”den svære” matematik

Af Jørn Martin Steenhold, fremtidsforsker

Grundvilkårene for at tilegne sig matematisk viden må være, at børnene leger og lærer sig måder og metoder igennem kreative problemløsningsprocesser – så de kan lege og arbejde aktivt og kritisk med blik for konstruktionsmuligheder i de praktiske problemer, de kommer ind i.
Sker det i børnehaven og skolen?

Børn i 5-6-7 års alderen skal lære matematik på en sådan måde, at deres begreber om matematik omfatter både konkret, funktionel og abstrakt viden om omverdenens matematiske indhold.
Det skal give dem mulighed for at udtrykke denne viden gennem såvel handlinger som billeder og sprog.
Sprog er i den forbindelse også matematikkens sprog – at kunne forklare sig om matematiske begreber.

Børnene skal derved lære at løse såvel konkrete, praktiske matematiske problemer i hverdagen som abstrakte, teoretiske matematiske opgaver.
Det er dog vigtigt, at lege- og læreprocesserne er i nøje overensstemmelse med børnenes iboende, psykologiske og sociale muligheder for begrebs- og symboludvikling.

Det betyder, at lege og aktiviteter skal være naturlige og konkrete for børnene – hvilket desuden vil motivere og inspirere dem yderligere.
Selv helt små børn (fra 4-5 år alderen) må opleve, at de lærer matematik ved hjælp af lege og aktiviteter, der ”siger dem noget” – at det er spændende, kreativt udfordrende, sjovt og at man kan se en form for resultat.

Derfor skal børnene lege med konstruktionslegetøj generelt - tal og lotterier og med masser af geometriske klodser, LEGO klodser – og også meget gerne med alle mulige former for værdiløse ting, som de kan tegne på, klippe i eller lime sammen med andre ting.

Forudsætningerne

Børns voksende færdigheder i at anvende matematik til problemløsning, forløber parallelt med alle andre færdigheder.
Det gælder også eksempelvis den sproglige udvikling, indlæring af læsning og skrivning og til dels også den fysiske udvikling, udviklingen af motorikken.
Udviklingspsykologisk tilegner børn sig de matematiske begreber på samme måde, som de lærer alt andet.

Hjerneforskningen

Ved udviklingen af disse færdigheder involveres de intelligens- og følelsesmæssige (cognitive og affektive) systemer.
(Det drejer sig om udviklingen af visuel, auditiv, kinæstetisk og taktil perception, begrebsdannelse og symboldannelse – som er de cognitive eller intellektuelle strukturer eller ”systemer” i hjernen.)
Det er vigtigt at tage konsekvensen af forskningen om børns cognitive, motivationelle og emotionelle udviklingsniveau og muligheder, når børn skal lære matematik. Denne viden, om børnenes udvikling, er kort og godt forudsætningsfunktionerne for at kunne lære – her matematik.
Det er derfor altafgørende, at børnene i 5-6-7 års alderen leger, arbejder og lærer i konkrete situationer.

Konkrete aktiviteter

Konkrete aktiviteter er situationer og begivenheder, der fuldt ud kan gennemskues af børnene – selv om børnene måske ikke lige nødvendigvis skal være færdige med helt at forstå det indeholdte matematiske begreb, når legen eller aktiviteten er slut.
I det omfang et barn ikke på det bevidste plan har leget og arbejdet med konkrete processer og objekter (ting, genstande og elementer til at se, høre, føle på og røre ved), - sådan at der kan blive opbygget konkrete og funktionelle begreber hos barnet – så har det ingen chance for at få fat i det bagvedliggende indhold i et abstrakt begreb.

Grundvilkårene

Det er lige så naturligt for et barn at udvikle en logisk-matematisk kompetence, som at udvikle en sproglig, musisk, rumlig og social m.m.
Når der er problemer med de mangelfulde resultater af matematisk læring må det naturligt føre til en kritisk vurdering af mål, metoder og materialer. Den senere undervisning i skolen i matematik skulle jo nødig forsinke eller direkte forhindre en naturlig udvikling af børns matematiske begreber og symboler.

Det store problem med matematik

Det store problem med matematik kunne sagtens være, at faget matematik i særlig grad er eller har været ”fag-matematisk” bestemt. Man har – specielt i begyndermatematik – glemt at tage hensyn til de 6-9 års børns måde at opleve, tænke og handle på.
Børns erfaringsverden har de sidste 20 år ændret sig så radikalt, at deres forudsætninger for at få udbytte af - eller at opretholde bare en tænkelig form for - motivation ved en ”fag-matematisk” undervisning, er blevet yderligere forringet.

Børn vil være aktive deltagere og ønsker at gå på opdagelse i problemerne.

En abstrakt eller ”tilskueragtig” måde at skulle erhverve sig viden på medfører, at børnene ikke kan bruge deres viden til noget i konkrete problemsituationer.

Vilkårene for at tilegne sig matematisk viden må derfor være,

• at børnene leger og lærer sig måder og metoder igennem kreative problemløsningsprocesser
• så de kan lege og arbejde aktivt og kritisk med blik for konstruktionsmuligheder i de praktiske problemer, de kommer ind i.

© 2008 Jørn Martin Steenhold,