Intelligente børnArtikel af Bente Keldsen Intelligente børn kan være en meget stor udfordring både i dagligdagen og når andre skal forstå, hvordan det er at have et intelligent barn. Det sværeste for os har været at overbevise børnehaven om, at Patrick har brug for mere avancerede udfordringer i forhold til andre på hans alder. Han har allerede skiftet børnehave, da han kedede sig i den første børnehave. Patrick keder sig også i sin nuværende børnehave. Jeg vil prøve at fortælle om alle de instanser, jeg har været i kontakt med. Jeg må så desværre sige, at ind til nu har det ikke udmøntet sig i, at Patrick har fået flere udfordringer i børnehaven. Da Patrick var 3 år og skulle starte i børnehave, fortalte vi om Patricks intelligens. Børnehaven ville ikke acceptere ham, som han var, men ville gøre ham til en DRENG og være FRÆK. Det medførte, at vi bad Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) om at teste Patrick. Han blev testet med en Wppsi test. Det viste sig, han havde en IQ ca. 135 (normal gennemsnit er 100). PPR bad børnehaven give Patrick flere udfordringer forud for hans alder, også at der blev taget hensyn til hans interesse for tal og bogstaver. Det gjorde børnehaven i 14 dage, så var det slut. Da der intet skete, flyttede vi ham til en anden børnehave. Til et formøde i den ny børnehave fik vi et positiv indtryk og ligeledes var børnehaven delt mere op i stuer. Vi blev enige om, at jeg sendte nogle opgavebøger med, så han kunne bruge dem, det var med tal, bogstaver og labyrinter. De glemte bare at sige, at han selv skulle tage initiativ til at bruge dem. Patrick fik lov til at være meget aktiv, så var han jo nem for dem. Hjemme var han umulig og rasende (frustreret) over at kede sig i børnehaven. Vi har haft 2 møder i børnehaven, hvor PPR også har været med, da de jo havde testet Patrick. Til det sidste møde med PPR, sagde PPR, hvis vi var så utilfredse, kunne vi bare finde en anden børnehave. Det var den samme psykolog, som testede Patrick. Vi gik derfra dybt forargede. Efter dette møde gik jeg videre til dagtilbuds chefen, det hjalp intet. Han mente, at vi skulle indrette os efter børnehaven og bare vare glade for vi havde et intelligent barn. Det var ikke nødvendigt at lave om på noget for Patrick. Derefter blev det inspektøren og udvalgsformanden for skole og dagtilbud. De tog det på et møde, så ud fra et politisk syn havde kommunen valgt ikke at hjælpe intelligente børn, men kun svage børn. Det viser jo bare, at de ikke ved, hvordan et intelligent barn er indrettet. Jeg ankede til det social nævn, men kommunen afviste at jeg kunne anke, så de sendte aldrig klagen til rette instans. Dybt frustreret over alle disse negative svar, skrev jeg til familiestyrelsen (i dag socialministeriet), de henviste mig til statsforvaltningens Tilsyn med kommunerne. Dem skrev jeg så til og fik for første gang ret. Sagen kunne godt ankes og nu kan sagen ligge i det sociale nævn i ca. ½ år inden jeg får svar. Når svaret kommer, er det for sent, da Patrick så er begyndt i skole. Vi har så valgt at begynde at skrive i aviserne, blade og lavet hjemmeside og dette åbne forum omkring det at have et intelligent barn i børnehave og hvilke problemer det kan give. Skolen bliver den næste kæmpe udfordring. Artiklen er bragt med venlig tilladelse – |
