Intelligens, viden og klogskab

Meget ofte er forældre i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til de 3 begreber.
I bogen ”Børn og klogskab – klog på 100 måder” – giver Jørn Martin Steenhold nogle meget klare beskrivelser af de 3 begreber.

De lyder således:

Intelligens er (bl.a.) selve evnen til at lære.

Psykologerne har aldrig været enige om, hvad intelligens er.

Der er opløsning i intelligensbegrebet – heldigvis, så andre betegnelser bliver efterhånden benyttet til at forklare, hvorfor nogle mennesker er bedre til at håndtere viden og færdigheder end andre.

På nuværende tidspunkt benytter psykologien sig af omkring 70 forskellige intelligensfaktorer, som vel at bemærke kan have forskellig styrke fra person til person.

Viden og kunnen er det, vi lærer og derved bliver kloge på.

Viden er derfor det samme som kendskab, kundskab, kunnen, at have lærdom om noget, herunder erfaring og kyndighed.

At vide noget er det samme som at kende til noget bestemt, at forstå og erkende – men også at være sig bevidst om noget bestemt, fordi man kender til det.

Klogskab er evnen til at anvende viden og kunnen i daglig praksis.

Klog er den som er dygtig, fornuftig, forsigtig, forstående, forstandig, som klogelig og rådeligt kan rådgive om hvordan viden kan anvendes og anvise de rigtige måder at gøre tingene på.

Den kloge er kløgtig og skarpsindig, så derfor er vedkommende også både snedig og forudseende.

Klogskab handler om identitet, adfærd og personlighed.

At være klog er derfor at være praktisk livsduelig, livsklog og opfindsom i hverdagen.

Klogskab knytter sig især til den praktiske viden, som den græske filosof Aristoteles beskriver – at man ved, hvordan man moralsk skal opføre sig i samfundet – og forstår at anvende begreber som frihed og værdier – sammen med andre i fællesskabet.