Børn kan vise voksne 100 veje til klogskab

Nærværende voksne bliver mere harmoniske, vidende, nytænkende og produktive af at være i selskab med børn, påpeger Lege- og Læringsforsker, der netop har skrevet en håndbog med 100 opskrifter på klogskab – for store som små.

Af journalist Karin Svennevig Hyldig.

At få lov at se et lille barn lege og udvikle sig er i virkeligheden ét af de største privilegier, et menneske kan opleve. Det holder han på, forfatteren, lege- og læringsforskeren Jørn Martin Steenhold.
Som far til fem, bedstefar til fire og med en fortid som pædagog ved han udmærket, at en hverdag med unger overalt kan være både anstrengende og enerverende. Men gevinsten er større end indsatsen, forsikrer han:
”Sammen med et barn får du en helt uvurderlig og dyb indsigt i et andet menneskes personlighed, evner og muligheder.
En indsigt, du ikke kan undgå at blive klogere af. Og en indsigt, som dine voksne kolleger og venner har lært at beskytte sig imod. Du finder den kun hos de små, der stadig er helt åbne og uforstilte. Derfor lærer vi så meget om os selv i deres selskab,” siger han.

Pas på legeevnen

Årtiers konsulent-arbejde for danske virksomheder som LEGO, DANIDA og Verdensbanken har kun bekræftet Jørn Martin Steenhold i, at voksne kan lære meget af små børns leg.
”Sideløbende med IQ vil vi begynde at tale om PQ, ”legekvotient”, fordi legen er et genialt redskab, når vi skal opdage, forske, afdække eller fortælle en god historie.
Også voksne får brug for en høj PQ - dvs. evnen til at lege sig igennem forskellige problemstillinger,” forudså han allerede i 1990erne, hvor han arbejdede for Instituttet for Fremtidsforskning.
Når små og store mennesker leger, udvikler de mange af de egenskaber og færdigheder, som erhvervslivet i disse år hungrer efter: Opfindsomhed, samarbejdsevner og mod til at handle bl.a.
”Udfordringen bliver blot at skærme og bevare barnets originale, innovative tilgang til livet i en verden fuld af indskrænkede voksne, der tror, man kan blive klog af bogstaver og tal alene og at leg er tidsfordriv,” siger Jørn Martin Steenhold.
Ti år af sit liv har han derfor brugt på at udvikle Videnshjulet – et overblik over ti former for viden, der gør et menneske helstøbt.

”Min pointe er, at ingen intelligenser bør fremmes på bekostning af andre. Tag f.eks. bare medlemmerne af MENSA: Højt begavede personligheder, hvis du tester dem, men mange af dem er jo sociale analfabeter og derfor utroligt sårbare. Og tag de urolige elever i folkeskolen: Vi ved, at børn, der bevæger sig to-tre timer om dagen, er bedre til at sortere og systematisere deres viden end passive børn. Den ene form for erfaring baner ofte vej for flere andre,” pointerer han.

”På den anden side, mener jeg jo ikke, vi skal til at være perfekte og helstøbte alle sammen. Som mennesker har vi alle sammen stærke og svage sider med indbyggede overraskelser: Et barn, der tegner meget, kan f.eks. godt være mere ord-klogt end billed-klogt. Det ved vi først, når barnet lærer at skrive sine historier i stedet for at tegne dem,” påpeger manden, der blandt andet efterlyser ’flere originaler’ frem for ’flere mænd’ i danske institutioner.

”Fordi jeg tror, det er godt for børn at se, hvor forskelligt man kan vælge at udvikle sig som menneske,” forklarer Jørn Martin Steenhold, der med en ny håndbog om Videnshjulet nu håber at få sine budskaber ud til flere forældre og til ikke-uddannede medarbejdere i pasningsordninger.

”Der er ikke så mange kildehenvisninger og fodnoter, som ’de kloge’ på Danmarks Pædagogiske Universitet nok ville foretrække. Men den er til gengæld sjovere at læse,” lover han.

Kilde: Bogen Børn og Klogskab - klog på 100 måder - af Jørn Martin Steenhold samt på Wikipedia ’Den frie encyklopædi’