Barnedrømmen kan blive til et mareridt

Det kan være svært at klare sig igennem en børneberømmelse, advarer forskere. Virkelighed og fantasi bliver blandet, og det kan være vanskeligt at få roller som voksen

Det lyder som starten på et ægte Hollywood-eventyr: Kun tolv år og ingen erfaring og pludselig bliver hun valgt til at spille hovedrollen i en stor filmproduktion. Sådan gik det for Dakota Blue Richards, der spiller Lyra i ’Det Gyldne Kompas’. Men at få en hovedrolle og blive kendt er ikke kun kindkys og en dans på den røde løber, advarer lege- og fremtidsforsker Jørn Martin Steenhold, og henviser til de mange børnestjerner, der har bukket under for presset. For at komme helskindet igennem en barndomsberømmelse mener han, at det er vigtigt, at man har forældre og venner, der kan hjælpe en med at holde jordforbindelsen.

”Når et barn bliver berømt, får det utrolig meget opmærksomhed. De bliver bragt ind i en situation, hvor det kan være svært at skelne fantasi fra virkelighed. Det er vigtigt, at omgivelserne passer ordentligt på dem, og sørger for, at de har en normal hverdag. Hvis der ikke er nogle fornuftige voksne til stede, kan det gå grueligt galt,” advarer han. Problemet er, at publikum overfører rollens identitet og adfærd til barnet. Det gør det ikke bare svært at skelne, det gør det også vanskeligt for barnet at få andre roller, forklarer Bodil Marie Stavning Thomsen, der forsker i kultur og medier, ved Nordisk Institut på Århus universitet.

”Er man først blevet type-castet og kendt i en bestemt rolle, kan det være svært at overleve i branchen. Når vi ser ham, der spiller Harry Potter, tænker vi, ’der er Harry Potter’, vi ved dårligt nok, hvad han rigtigt hedder – han er et godt eksempel på et barn, der er type-castede. Som skuespiller skal man kunne løfte mange roller, men er man først sat fast i en rolle, kan det være svært at bryde væk,” siger hun, og forklarer, at barnestjerne ofte er type-castede. De får altså rollen, fordi de lige netop har det rigtige smil, de gyldne krøller eller den charmerende personlighed, som filmselskabet har brug for.

I Dakota Blue Richards tilfælde fik hun hovedrollen i ’Det Gyldne Kompas’, fordi hun i
instruktørens øjne er upoleret og har en vildskab over sig.
»Det var den bedste følelse nogensinde, da jeg så fik rollen. Ord kan ikke beskrive, hvordan det føltes. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg skreg og hoppede rundt,« siger den 13-årige pige.

Selvom hun har brugt mange timer på at spille Lyra, føler hun ikke, at hun går glip af noget i hverdagen.

»Jeg går i skole lige så snart jeg ikke filmer, så jeg synes ikke, at jeg går glip af noget. Men når mine venner taler om ting fra skolen, og siger, ’kan I huske, da vi lavede det og det’, kunne jeg godt ønske, at jeg havde været der,« fortæller Dakota Blue Richards. Så vidt hun ved, synes hendes venner, at det er cool, at hun er blevet skuespiller.

”I går så jeg mig selv på siden af en bus for første gang. Jeg talte i telefon med en veninde, og jeg begyndte bare at råbe, ’Jeg er på en bus – jeg er på en bus!’. Det er virkelig spændende,” siger den unge skuespillerinde.

Efter hun fik rollen som Lyra, har hun fået endnu en hovedrollen i en film. Så måske er hun en af de få, der kan holde karrieren kørende. Men uanset om hun bliver på de skrå brædder eller ej, kan man kun håbe, at hun klarer sig helskindet igennem sin barndomsberømmelse.

Blå Bog.
Dakota Blue Richards er født i Brighton, England 11. april 1994
Hun havde ikke noget ønske om at blive skuespiller – hun ville bare gerne være Lyra
Hun havde kun spillet med i skolekomedier og amatørteater da hun fik rollen.
Hun mødte op til audition med uglet hår og joggingbluse – hun troede ikke hun ville få rollen, men mødte bare op for sjov – 10.000 andre piger mødte også op.
Efter hun fik hovedrollen i ’Det Gyldne Kompas’ har hun fået endnu en hovedrolle – i filmen ’The secret of moonacre’, der har forventet premiere engang i 2008.