Næring lig læring

Hjernen kræver sund næring for god læring!

En af vi forældres fornemmeste opgaver er, at sende vores børn udhvilede i skole, velforberedte med lektierne i orden og lyst til at lære! Det hænger i allerhøjeste grad sammen med den næring, der danner forudsætning for den læring, der skal ske i løbet af en lang skoledag.

Hvis eleverne er mætte når de møder, og siden hen har mulighed for at spise et passende formiddags- og frokostmåltid er forudsætningerne på plads. Men begge dele er tit forbundet med problemer. Frokosten er for mange børn en ambivalent oplevelse. På den ene side ser de frem til en pause, de håber at madpakken kan byde på noget lækkert og appetitten er også til stede efter en lang morgen og formiddag. Desværre er mange madpakker kedelige, triste eller endda ulækre og usunde. Enkelte børn springer oven i købet frokosten og de vigtige mellemmåltider over. Enten fordi forældrene eller de selv har glemt at få mad med, eller fordi barnet ikke vil spise det, forældrene har forberedt. Resultatet er sløve, trætte og uoplagte elever, der mangler de mest basale forudsætninger for at kunne lære. Ydermere opføre de sig så irritabelt, at klassekammeraterne bliver generet. Gruppearbejde bliver spoleret, og læreren må bruge ekstra tid på elever, som måske dybest set er ukoncentreret pga. lavt blodsukker. Det er ikke tilfredsstillende, men løsningen er ligetil. Mad og drikke.

Børns behov

Frisk frugt og gnave grønt kan ikke stå alene som mellemmåltider i længden. Mindre børn mellem 4-10 år har brug for 3-5 stykker frugt og grønt om dagen (af 100 gram), så frugt spiller naturligvis en stor rolle. De større børn og unge over 10 år, skal spise samme mængde som voksne, nemlig 600 gram frugt og grønt om dagen. Ifølge Fødevarestyrelsen skal halvdelen af de 300-500 gram, henholdsvis af de 600 gram, være grønsager, gerne grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Derfor er det vigtigt, at mellemmåltiderne får tyngde og indeholder ”benzin” af den gode grove slags, barnet eller den unge kan bruge mange timer frem.

Frugt indeholder megen frugtsukker, og er derfor ikke ideelt i al for store mængder. Det er vigtigt med stor variation i mellemmåltidet, så barnet eller den unge til stadighed har lyst til at spise det. Vi skal bare passe på, ikke at ende i gulerødder og æbler hver dag. Det bliver hurtigt kedeligt og trist. Mellemmåltidet har den funktion, at give ungerne energi imellem (hoved-)måltiderne, men det er også en mulighed for at tilbyde fødevare, de sædvanligvis ikke får i de andre måltider. Eksempelvis kan du i mellemmåltidet sørge for lidt tørrede frugter og nødder. Mellemmåltidet er vigtigt for alle, men om noget vigtigt for de børn der ikke får den allerbedste morgenmad, for lidt af den - eller måske indimellem slet ingen. Skulle det derfor ske, at barnet spiser for lidt til morgen, må man ty til formiddagsmaden og sikre sig, at barnet her får fyldt sine energidepoter op.

Kilde: http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/Boern_og_unge/forside.htm

Hvad skal mellemmåltidet byde på?

Det er altid en god idé, at planlægge mellemmåltidet som en ekstra madpakke - en mini-madpakke eller et supplement til selve frokostmadpakken. På den måde har barnet også mere at vælge imellem til både mellemmåltid og madpakke - og spiser oftest mere og gladere af begge dele. Ernæringsmæssigt vil fordelen være, at barnet får flere forskellige ting på denne måde frem for i et enkelt stykke frugt eller grønt, der dog kan være ganske udmærket som supplement.

Børnene har brug for at mellemmåltidet er overskueligt og hurtigt at gå til. Derfor skal det ligesom selve frokosten pakkes i små beholdere og bøtter. Så kommer det hele heller ikke til at lugte og smage af det samme. Eller snaske alt for meget. Husk en sød serviet - eller et stykke køkkenrulle, så det hurtigt at komme i gang. God emballage er vigtig. Det er vigtigt at være realistisk i forhold til barnets alder, og den tid der er til rådighed. Pak et mellemmåltid og en madpakke der passer til situationen.

Mellemmåltidet og madpakken:

Bør være håndholdt, så mellemmåltidet er hurtigt og nemt at tage med ud i frikvarteret, hvor det kan spises stående.

• Foccia med tomat eller med rosmarin & havsalt
• Pissaladiere med løg og oliven eller løg og ansjos
• Pesto-snegle (gerne drysset m. ost på toppen)
• Oliven-tapenade-snegle (gerne drysset m. ost på toppen)
• Pizza-snegle eller små mini-pizza.
• Mini calzone dvs. indbagt pizza
• Madmuffins - fx med tern af mager ost eller feta, peberfrugt og oliven
• Grovboller m. revne rodfrugter i dejen eller med m. spinat eller grønkål og ost i dejen
• Pirogger med fyld af fx revne gulerødder, hvidkål, løg og flødeost eller kartofler og spinat
• Samosas (indiske dejpakker) med fyld af kartofler, løg, ærter, karry og evt. blomkål el. cashewnød
• Empanadas (dejpakker fra Sydamerika og Spanien – fx med chili con carne og ost i)
• Pølsehorn
• Sandwiches – de klassiske trekantede med smørbart fyld fx æggesalat, philidelphia el. krydret hytteost.
• Klap sammen (af rugbrød) , amager-mad (klap sammen m. rugbrød og lyst, groft brød), rugklapper
• Ciabatta brød m. fyld imellem (husk at variere brødet og bag fx ciabataboller m. spinat osv.)
• Pan bagnat - franskmændenes svar på burgeren (oprindeligt med en blandet salat nicoise)
• Fladbrød m. fyld (rullet stramt!) smøreost, salat, avocado, grillede grøntsager, falafler
• Grove tortillas m. fyld (rullet stramt!)
• Grov pita-brød (½ eller 1/4 med kun en enkelt ting i – så det er til at styre!)
• Grove æbleboller m. kanel, mandler og rosiner el. m. kardemomme, abrikos og hasselnød
• Skorper. Vælg mellem fx: Grove skorper, Finske rugskorper og Pizzaskorper

Børn vil nyde at være med til selv at bage indpakket mad, som er yderst ideel både til hurtigt og nemt at tage med ud i frikvarteret, og samtidig dække barnets behov for forskellige fødekilder (fx langsomme kulhydrater/fuldkorn, magert protein, grøntsager og essentielle fedtstoffer/nødder/kerner/frø etc.). Brødene kan bages i god tid og fryses ned, så I altid har et forråd til mellemmåltider og frokost.

• pirogger
• samosas
• mini calzone
• empanadas
• pølsehorn

Diverse lækre klap-sammen i skønne udgaver er altid en sikker og sund succes. Men hold det enkelt. Idéen er som ved indpakket mad med fokus på det grove.

Tip: brug et kaffefilter til at holde maden med, så fyldet ikke falder ud eller af og fingerne ikke bliver fedtede.

• klap sammen (af rugbrød)
• rugklapper m. fyld
• amager-mad (klap sammen m. rugbrød og lyst, groft brød)
• ciabatta brød m. fyld imellem (husk at variere brødet og bag fx ciabataboller m. spinat osv.)
• Pan bagnat - franskmændenes svar på burgeren (oprindeligt med en bl. af salat nicoise)
• fladbrød m. fyld (rullet stramt!)
• grove tortillas m. fyld (rullet stramt!)
• grov pita-brød (½ eller 1/4 med kun en enkelt ting i)

Inddrag børnene i tilberedningen

Variation er vigtig for såvel sundheden som lysten til at spise mellemmåltidet. Et mellemmåltid er også med til at børn bliver mindre kræsne, når de derigennem møder flere madvare. For mange børn er det yderst motiverende, at deltage i planlægning og det at tilberede og pakke deres madpakke og mellemmåltid(er). Det er en oplagt ide, at hygge sig omkring sammen at bage og fylde fryseren med lækkerier, der kan bruges til mellemmåltid og frokost. Det giver børnene madglæde og appetit. Men også respekt for maden.

Vand!

Forskning har vist, at det er uhyre vigtigt at børn, udover god næring, sørger for at drikke rigeligt med frisk kold vand. Hjernen behøver frisk, kold vand for at fungere optimalt, idet den er omgivet af vand. Vand er vitalt, og derfor må der til en god madpakke høre en drikkedunk med kold vand. Sørg for at vandet kan holde sig køligt og frisk eller frys drikkedunken ned aftenen i forvejen med ca. halvdelen af indholdet. Derved vil vandet være koldt den næste dag. Hold øje med at dit barn drikker nok vand. En enkelt skolemælk til frokost er ikke væske nok til et barn. Vand skal der også til. I den varme sommerperiode må børnene nødvendigvis have adgang til yderligere frisk vand.

Muligheden for fælles frugtordninger

Tidligere har mange skoler haft glæde af et projekt under 6 om dagen, hvor Fødevareministeriet i perioder på 2 måneder bevilligede gratis skolefrugt for at få Frugtkvarter op at stå på skolerne. Det er afsluttet nu og nedlagt. Læs dog om fordelene ved at spise fælles frugt: Frugtkvarter: http://www.frugtkvarter.dk/ Siden fulgte et nyt projekt med Skolefrugt op under Fødevareministeriet lidt i samme boldgade. Her giver EU 50 % støtte til frugtordning i op til 3 mdr., og der er mulighed for medfinansiering fra andre parter. Senere er det forældre-finansieret frugtordninger, der er idéen. http://www.skolefrugt.com/ Det er under alle omstændigheder en god idé at skabe en klasse kultur, hvor det er sjovt og sejt at spise frugt og grønt. Som forældre er det en pligt, at støtte op om det, da det er alt andet lige vil have en positiv indvirkning på klassens trivsel.

Inspiration til madpakker og mellemmåltider

Madpakkeservice: Savner man løbende inspiration til sunde madpakker, kan man tilmelde sig Madpakkeservice.dk, som er fyldt med sunde idéer til børn, unge og deres familier. Hver uge får man lækre, sunde og super spændende madpakkeidéer pr. e-mail. http://madpakkeservice.dk/start.shtml

Udvalgte links om kost, ernæring og opskriftsites

http://www.altomkost.dk/Opskrifter

http://madpakkeservice.dk/start.shtml

http://maddag.nu/ Side om maddage og madpakker målrettet til børnene selv.

http://www.madklassen.dk om_dig_og_din_mad og http://www.madklassen.dk/Opskrifter

http://www.1010global.org/dk/2011/08/klimaklogekonen-anbefaler

http://arla.dk/opskrifter/Artikler/Madpakketips-1/madpakker/ og http://www.arla.dk/Karolines-Kokken/

www.aarstiderne.com

Claus Meyer

http://www.cancer.dk

http://www.hjerteforeningen.dk

http://www.hellekofoed.dk/opskrifter.html

http://kodfrifredag.wordpress.com/

© Nønne Lønne Votborg 2011 for Børneliv.