Konstruktionslegetøj og – systemer

Af forskningschef cand.phil. Jørn Martin Steenhold

Tre typer

Groft kan man opdele det konstruktionslegetøj, børnene leger med, i tre typer:

1. Konstruktionslegetøj som er en model (f.eks. en kran) af et bestemt fabrikat og sammensat af flere eller mange løse standarddele og -elementer, som kan sam­menbygges og adskilles af den, som leger med det.

2. Konstruktionslegetøj med mange forskellige løsdele, hvor det er op til den legende selv at finde ud af, hvordan og til hvad de mange dele kan bruges og blive til en model.

3. Desuden kan konstruktionslegetøj være mere eller mindre værdiløse genbrugsma­terialer af mange forskellige slags, lige fra skrot og skrammel til emballage og mærkelige ting eller kasserede genstande.

At bygge

Når et barn bygger en model, får modellen en struktur i kraft af de forskellige dele eller elementer, der bliver benyttet. Det er nødvendigt at vide, hvordan disse enkelte dele og elementer er sat sammen og hvordan elementernes indbyrdes forhold er.

Modellen skal ligne noget fra virkelighedens verden (f.eks. en kran), som børnene får en elementær viden om ved at bygge modellen.

Samtidig med er barnets nybyggede kran en slags erstatning for en virkelig kran, som barnet naturligvis ikke kan lege med.

I konstruktionslegen lærer børnene derfor de elementære principper og kombinatio­ner i en konstruktion, og legen bliver stærkt intellektuelt stimulerende. I de bedste former for konstruktionslegetøj, LEGO, Meccano, Bilofix og K’NEX, er legetøjet pro­duceret således, at principperne og kombinationerne ved de forskellige modeller har varierede sværhedsgrader indenfor de forskellige modeltyper.

Samtidig med er mange af elementtyperne også meget komplekse.

Konstruktionsleg med kompliceret legetøj

- eller materialer medvirker meget ofte til, at flere børn sammen vælger en fælles og kollektiv måde at prøve på at løse proble­met med at bygge modellen.

- Social adfærd, vedholdenhed og intellekt er så en nød­vendighed, men det kræver også både modenhed og koncentration.

De ovennævnte mærker indenfor konstruktionslegetøj benytter sig af forskellige elementtyper, som på forskellig måde kopierer seks forskellige geometriske katego­rier, nemlig klodser, plader, stænger (rør eller strå), skæve massive klumper i forskel­lig udformninger, bjælker og skaller.

For at kunne bruges til en konstruktion skal ele­menterne kunne ”bindes” eller kobles sammen. Principperne bag koblingen omfatter f.eks. knopper (som ved LEGO klodser), skruemøtrik (som ved Bilofix), snaplåse, kara­binlåse, snore eller lim.

De ”gode” gamle dage?

Konstruktionslegetøjet i ”gamle dage” bestod mest af forskellige former for træklodser.

Opfindsomme børn fandt imidlertid frem til forskellige naturmaterialer (sten, smågrene, skaller, blade, kærner fra frugter, m.m.), som kunne bruges sammen med modellervoks som bindemiddel.

Børn er heldigvis ikke mindre opfindsomme i dag, end de var i ældre tid, og selvom det moderne konstruktionslegetøj er intelligent og utroligt udfordrende udviklet, holder mange børn af at lege med de værdiløse naturgenstande og genbrugsmaterialer.

Disse er bestemt også udfordrende, fordi de enkelte dele er så forskellige fra hinanden, samtidig med at de er unikke. I dag er næsten alle former for konstruktionslegetøj fremstillet af let plastic.