FURBY

Furby er solgt i ikke mindre end 40 millioner eksemplarer verden over. Produktet er en kombination af en robot og et tøjdyr. Den findes i farverne brun, pink, grå og pink, sort og hvid og hvid. Øjnenes farve er enten brun, lyseblå, dybblå, grøn, olivengrøn eller turkis.
FURBY henvender sig til alle fra 6 år og opefter – er fremstillet af Hasbro, som er verdens førende producent indenfor legetøj og underholdningsprodukter.
FURBY sælges i alle legetøjsbutikker til en vejledende pris, kr. 700,00.-
FURBY er både en nutids- og et fremtidstøjdyr, en lille avanceret robot af høj kvalitet. Den har udtryksfulde øjne, en lille mund i form af et næb, en rund og blød med en højde på ca. 20 cm.

Udseendet er diffust og komisk. Den kan tale, vippe med ørene, åbne og lukke øjnene og bevæge sig på stedet.

Udviklingsgraden er avanceret elektronisk. Den er kompleks og avanceret – men absolut meget morsom at være sammen med. Den har fem indbyggede følere. Tre er placeret henholdsvis på ryggen, i munden og på maven. Den fjerde føler – tippeføleren – er udelukkende beregnet til at mærke om tøjdyret vendes med hovedet nedad. Den femte føler opfanger en anden FURBYs tilstedeværelse. Elektronikken i tøjdyret er en nyudviklet EMOTO-TRONICS teknik – en ultimativ kombination af avanceret robotteknologi som gør, at det lille tøjdyr får livagtige reaktioner og bevægelser. Den har en hukommelse på 500 KB, en DPS taleenhed og en mikroprocessor med en clock-frekvens på 14 Mhz. Tøjdyret kan ikke tilegne sig følsomme oplysninger (hvad nogen tror), da den ikke indeholder nogen optagefunktion.
FURBY taler ”furbish”, som er inspireret af japansk, thai, mandarinkinesisk og hebraisk.

Stil: Robottens udseende og karakter er avanceret, interessant og udfordrende. Det har været producentens hensigt at skabe et originalt produkt, som også stiller nogle kreative krav til dem som leger med det.

Forståelse: Produktet appellerer til alle børn (og voksne med), fordi alle kan snakke til det og få en slags svar i det talte sproget ”furbish” - foruden et ”miniske” svar i et uforudsigeligt furby kropssprog. Uden tvivl forstår FURBY sin ejer – og ejeren må gøre en indsats for at forstå FURBY. Som en hjælp til konversationen er der udgivet en lille ordbog med FURBY sprog.

Signal: FURBY er urealistisk og diffus i udseende og ”tale”. De fysiske signaler er uskyldighed. De sproglige signalerne tydelige, men begrænsede, da FURBY bare er en lille komisk robot. Men signalerne er også: ”Pas på mig! – Tag dig af mig! – Er jeg ikke sød?” osv.

Motiv: Det har uden tvivl været producentens hensigt at fremstille et udfordrende lille tøjdyr, som samtidig med skal vække nogle varme og beskyttende følelser hos ejeren – selv om ejerens følelser overfor FURBY nogle gange ganske sikkert bliver ambivalente, da FURBY også kan virke meget irriterende.

Udsagn: ”FURBY er sød! – sjov! - taler morsomt! - svarer næsten altid! - underholder sig meget med andre furby’er, når den møder dem! – svarer altid igen! – smiler pænt og blinker med øjnene! – rokker med ørene når den bliver sur! – hopper når den er glad! – rynker panden når du skælder den ud! – gisper når den bliver bange! - basker med ørene når du ikke forstår den! – det er ikke altid let at forstå FURBY, når hun vil forklare dig noget vigtigt!”.

Udtryk: FURBY foregiver at være uskyldig og naiv, hvorved store følelser kan opstå mellem FURBY og dens ejer. Den foregiver at være social, da den altid begynder at snakke ejeren eller til en anden FURBU – og den svarer altid pænt på spørgsmål, selvom det ikke altid er lige let at forstå, hvad den siger og mener.

Koder: Der er ikke indlagt skjulte kulturelle eller ideologiske budskaber i produktet.

Praktisk brug: FURBY’erne kan rengøres med en let klud og sæbevand. De må ikke klemmes alt for voldsomt – og i øvrigt skal man behandle dem pænt. En våd FURBY skal tørre ved stuetemperatur.

Kompleksitet: Produktet er både diffust, komplekst og en smule utilregneligt – hvad der også er meningen, da FURBY skal opretholde en underholdningsværdi.

Legen: Når to børn er sammen med hver deres FURBY, er der fire ”personligheder” som socialt leger sammen. Det er ikke kun underholdende at være sammen med FURBY. Det er også social og sproglig udvikling, fordi børnenes i deres indbyrdes dialoger venter på at FURBY skal kommentere deres snak.

Børnenes leg med FURBY udvikler sig ofte til aktive sproglige øvelser, gentagelser og et socialt spil om hvordan konversationen kan holdes i gang. I den sanse- og operative leg øver børnene sig i både formel og konkret operativ styring af samtalen. Samværets muligheder og udvikling med FURBY bliver både undersøgt og udforsket kreativt. FURBY får derfor samme betydning for et barn som et kært sovedyr eller bamse.