Dukkeuniversernes værdiDen virkelig gode og fortællende dukke er den, der formår at få barnets opfattelse af dukken til at falde sammen med oplevelsen ved at lege med den. De bærende elementer i legen med det klassiske dukkeunivers genfinder man imidlertid også i de andre dukkeuniverser. Elementer hviler altid på de traditionelle udviklings- og adfærdsteorier, der knytter sig til opdragelse og dannelse. Elementerne i legen med det klassiske dukkeunivers er de sociale værdier, familieværdierne. Disse værdier er det livsnødvendigt for barnet at tilegne sig, og disse værdier begynder børnene at tilegne sig gennem legen fra de er (2) 3 år. Generelt sker tilegnelsen i aldersperioden (2)3-5(6) år – og dette foregår gennem igennem med dukker og med dukker og med andre børn indenfor de forskellige dukkeuniverser. Familieværdierne og leg I legen bliver der eksperimenteret i en uendelighed med værdierne. Barnet prøvet på at knytte dem til dukkefamilierne i universerne, og værdierne sammenlignes relativt med børnenes egne erfaringer fra den hjemlige og kendte familiesituation. I en prioriteret rækkefølge drejer det sig om følgende værdier:
Legen og de personlige værdier Det er naturligvis indenfor det klassiske dukkeunivers (far, mor og børn-legene), at den første erfaring med værdierne erhverves. Senere overføres erfaringerne med familieværdierne til også at gælde de andre universer (med undtagelse af nogle af de ”syntetiske pseudouniverser”, da eksempelvis Barbie ikke har familie). I overført betydning omfatter disse værdier dukkerne og dukkefamilerne i børnenes leg, men faktisk er legen blot en afspejlning af de legende børns egne familiesituationer. Således er den legendes egen personlige situation betinget af vedkommendes personlige og individuelle værdisystemer, der demonstreres i legen gennem følgende tre lag. Se modellen. Legen og eksperimenterne med disse meget personlige og individuelle muligheder gennem dukke- og dukkehusleg i traditionel forstand, omfatter hele den legendes forudsætninger for i det hele taget at få mulighed for at lære sig at spille roller (rolleleg), samt at lære at indtage og gennemføre de traditionelle roller og positioner, som knytter sig til familiens og gruppens grundlæggende værdier. I den traditionelle klassiske dukkeleg drejer det sig om ret ”banale” lege, som eksempelvis – ”baby vil ikke sove” – ”hun der løber væk, og vi er bange for at den er kommet noget til” – ”far gider ikke vaske op” – ”storesøster er sur og skændes med mor” – ”fødselsdag” – ”kærlige og gode venner kommer på besøg” – osv. Lignende ”banale” situationer genfindes i de andre drenge- og pigebetingede dukkeuniverser. Legen og de omgivelsesmæssige værdisystemer Selve ”dukkeboligernes” og de nære omgivelser værdisystemer bliver der også leget og eksperimenteret med. Uanset om det drejer sig om pigernes klassiske dukkehus, Barbie fashionable drømmevilla, prinsessens eventyrslot, alfernes og feernes mikrobolig, troldens hule, den store piges rideskole eller drengenes bilværksted, bondegård, brandstation, ridderborg, fort eller månebase. Dukkeboligens (familieboligens) værdier – og legen og eksperimenterne med værdierne – er betinget af ”hjemmets” eller boligens funktionsmuligheder og de dertil knyttede regler for at anvende dem. Naturligvis drejer det sig her om, hvorvidt dukkeboligen eller basen er fleksibel nok til at blive leget med – om den er nem at bygge op, såfremt den består af flere enkelte dele i en konstruktion, om den kan forandres, bygges om m.m. De er meget fleksible ”dukkehuse” forekommer altid at være de mest interessante for børnene. I det klassiske dukkehus, som bebos af ”far, mor og børn”, leges der med emner, som omhandler værdier som husbyggeri, ”vi får nye møbler/inventar”, ”nye værelser skal indrettes til pigerne”, ”babys rum” – ”storesøster hygger sig alene”, samt funktioner som ”madlavning”, ”baby bades” m.v. Legen og samværs- og samspilsværdier - de relationsbetingede værdier Dukkernes indbyrdes forhold (og de legendes forhold) er bestemt af de relationsbetingede værdier, samspils- og samværsværdierne. Legen og eksperimenterne med disse værdier er grundlaget for legens fortælling dens ”tekst”, situationerne og episoderne, hændelser og forløb. Men nogle dukkeuniverser er imidlertid mere statiske i deres tekster end andre. De mange og omfattende relationsbetingede værdier er der eksempelvis ikke så stor mulighed for at benytte i legetøjs koncepter inden for ”de syntetiske pseudouniverser” (Barbie) til pigerne, eller i nogle af vogterdukke- og monsteruniverserne til drengene. Øjeblikkets mode stereotypitet og trivialitet præger disse legetøjskoncepter. Børnene leger naturligvis og heldigvis med dem i en periode i barndommen, fordi disse legetøjsfortællinger ubetinget er forudsætningen for, at børnene kan få et erkendelses grundlag og en indbyrdes forståelse for tingene indbyrdes forhold og for samfundets regler. Inden for disse områder er legene uendelige og grænseløse, såfremt opfattelsen af dukkerne falder sammen med oplevelsen ved at lege med dem. Nogle vogter- og monsterdukker til drengene er så outrere, at de på trods af deres æstetiske hæslighed eller mangel på parodi ikke anviser brugbare handlemønstre, der lader sig omsætte i leg. Nogle pige- og fashiondukker i legetøjskoncepter rettet til pigerne er blot pynte- eller udstillingsdukker – uden karakter og ”personlighed”. |
