Dukkehjemsuniverser

Der eksisterer fire klassiske dukkeuniverser, som hver på sin måde appellerer til de moderne brugere.

De fire universer dækker over de 7 mest generelle og almen menneskelige livs- og aktivitetsfelter, hvortil der naturligvis igen knytter sig dyr, redskaber, konstruktioner m.v.:

1. 2. og 3. af livs- og aktivitetsfelterne omfatter person-, character- og figurgalleriet i dukkeuniverset.
4. omfatter hvilke fiktive universer, der er afspejlet
5. betegner i hvilken sfære, begivenhederne finder sted
6. afgrænser det universelle rum, i hvilken begivenhederne foregår, og
7. nævner hvilke typer lege, der inspireres til at blive leget.

DEN KLASSISKE DUKKES UNIVERS, herunder især babydukken, tager udgangspunkt i det daglige liv og hverdagen, sådan som det nu forløber i det pågældende kulturelle miljø. Dukkerne er børn, forældre, bedsteforældre og repræsenterer livet i familierne, det faglige liv i hverdag og fest, i arbejds- og samarbejdsprocesser i alle realistiske afskygninger. (Se Kap. 14, 15, 16).

På legetøjsmarkedet findes disse dukker i utallige former og varianter.

PSEUDO-DUKKENS UNIVERS, i sin moderne form, er en erstatningsdukke, - ofte for en kendt figur, som den legende i sine drømme har en utopisk forestilling om at kunne komme i nærheden af – eller måske få lov til at blive lukket ind i vedkommendes univers. Universet er oftest et syntetisk pseudounivers – eller en parodi på samme. Dukkerne symboliserer oftest nulevende eller afdøde idoler, men en dukke kan også selv ende med at blvie en myte, som fænomenet Barbie, GI Joe, Action Man, Spiderman m.fl.

På legetøjsmarkedet repræsenteres disse skiftende dukke- og legetøjskoncepter som modelegetøj på grundlag af kultlignende dyrkelser af bestemte personligheder – eller som kopier af bestemt filmtemaers og –idolers universer.

Disse to dukkeuniverser genfindes i varierede former i fire dukkehustyper. Den traditionelle opfattelse er, at dukkehusleg er til piger.

Til drenge gør nogle markante forskellige fra pigerne sig gældende, idet drengene stort set har vogter- og krigsdukker for sig selv. Drengens ”dukkehusunivers” er selvfølgelig bærere af nogle kønskarakteristika, som i særlig grad appellerer til det mandlige. Den traditionelle fordeling er følgende:

De fleste vogter- og krigsdukker – med deres tilbehør ”dukkehusuniverser” i form af borge, hovedkvarterer, operationsbaser med våben og inventar – har drengene for sig selv – sammen med garageanlæg, brandstationer m.v. fra det klassiske funktionsunivers.

En undtagelse er de særlige vogterdukker, som symboliserer små feer, alfer, prinsesser, hekse, trolde og nisser m.v. fra eventyrenes verden. De indgår i rigelig mængde i pigernes miniature- og eventyruniverser. Gennem dem udspiller der sig både klassiske eventyr og traditionelle historier.

Herefter en beskrivelse af vogter- og krigsdukken:

VOGTERDUKKENS UNIVERS er symbolet på beskyttere, den gode ånd, skytsenglen eller anden oftest overnaturlig figur.

Men vogterdukken kan også være det stik modsatte, nemlig beskytterens utilregnelige bestialske fjende, som prøver på at overliste eller desavouere selve beskyttelsen af det pågældende menneske, gruppe eller samfund. Den gode beskytter, Gud eller guden og den onde, Djævelen, repræsenterer grundlaget for mange varieret arketyper inden for dette univers.

På legetøjsmarkedet er de moderne monsterdukker og –koncepter meget synlige ofte understøttet af TV-spots, bøger og film. Indenfor de sidste tyve år har brugerne stiftet bekendskab med voldsomme universer som Masters of the Universe og Power Rangers.

KRIGSDUKKENS UNIVERS er symbolet på soldaten og krigeren, hvis liv og død er determineret krigsuniverset, turnerings- og kamppladsen.

Der findes også nogle få kvindelige krigere.

Legen med krigsdukker og -figurer er synonym med den aggressive leg og legen med aggressioner. Det er legen og den mentale manipulation med de voldsomme negative grundtemaer – død, krig, hærværk, overgreb og frygt – der benyttes i mange varianter, og legescenerne er historisk betinget eller futuristisk præget under inspiration af TV-serier og science fiction historier.

På legetøjsmarkedet er disse temaer i rendyrket form repræsenteret af et utal af koncepter i 1990’erne, fra armeerne og heltene hos MicroMachines og GI Joe til space pionerne i Robo-Cop og Star Wars.

Et specielt feminint modstykke til den patriarkalske krigsdukke kunne være myten om gudinden, det matriarkalske ideal på ”den store moder” med alle de feminine knvindelige og moderlige kvaliteter. Forsøg på at bringe en sådan dukke på markedet er endnu ikke lykkedes.