GI Joe – soldat og socioøkolog

Legetøjslegens tekster

- Min søns dejlige dukkeleg med helte og modbydelige skurke.

- Alene: Opstilling af de onde og de gode derefter en kamp. Sammen med flere:
Hver deltager er en person og spiller en rolle. Deltagerne kan godt skifte rolle undervejs i legen.

- De gode bekæmper de onde.

- Rollelege, hvor de onde tit er voksne eller børn i vores omgangskreds, som min søn ikke kan lide.

- De gode slår de onde ihjel, selvom det ikke er så let altid.

- Hver deltager har et par mænd, som slås.

- Figurmændene er dukker, og landet er sengen, gulvet eller luften.

- Vi deler mændene på hold, og så går vi imod hinanden. Derefter bytter vi mænd og leger lidt alene, for så er vi ikke imod hinanden.

- Der er skrevet bøger og lavet film om det, så det leger vi.

- De gode bekæmper de onde, og de gode vinder altid. Under legen digter barnet selv ud fra sin viden og de enkelte mænds styrke, personlighed etc.

Supplementslegetøj
- 6-10 årige drenges leg med Action Force og supplementslegetøjet:
Transformers, Action Force, tinsoldater, cowboy/soldater, tovværk/snor, seng, LEGO/DUPLO produkter, Playmobil, trækklodser, naturmaterialer.

Om legetøjet

Dukkens realitetsgrad er konkret, dens kompleksitetsgrad er ukompleks, udviklingsgraden traditionel, fremstilling industriel og materialerne er overvejende plastik og andet syntetisk materiale.

GI Joe er en historie om det mest populære stykke krigslegetøj nogensinde. Samtidig er det et utroligt røntgenbillede af USA, en supermagts neuroser, nederlag, selvforsvar og forsøg på at opbygge en selvrespekt efter Vietnam krigen.

Dukken var i begyndelsen designet af Stanley Weston, som præsenterede den for firmaet Hassenfeld Brothers, der senere skiftede navn til HASBRO.

I begyndelsen var det endog forbudt i firmaet at kalde Joe for ”en dukke”, så han fik betegnelsen ”opretstående aktionfigur for drenge”, fordi drenge som bekendt dengang ikke ”legede med dukker”.

”Government Issue” Joe, det korrekte navn på ham, fandtes i begyndelsen af 1950’erne i fire typer, et for hvert værn. Der var ingen specifik figur, som hed Joe, ligesom heller ingen af disse ”Joe’s” havde egne navne.

Senere blev der også fremstillet en ”negro-Joe” og en ”she-Joe”, som selvfølgelig var en sygeplejerske. Dukkerne var meget store, næsten 30 centimeter og leveredes i begyndelsen uden historie, uden instruktion og uden fjende. Symbolsk blev han, mens Vietnam krigen foregik, mindre og mindre.

I slutningen af 1960’erne skiftede han både ansigtsudtryk og klædedragt, fordi firmaet frygtede en mulig boycot af deres krigsorienterede legetøj”. Man tilføjede både hårtotter og skæg – og ved udgangen af 1970 havde man skabt et ”GI Joe Hold Af Vovehalse”.

Fra da begyndte Joe at interessere sig for naturen og at slås med ikke-menneskelige fjender, såsom tigre og hajer snarere end med mennesker. Han var ikke længere kriger, men blev ved samme lejlighed upersonlig. Derfor gik Joe bogstaveligt talt i glemmebogen i slutningen af 1970’erne – eller som firmaet HASBRO udtrykte det: Joe blev sendt på orlov.

Men i midten af 1980’erne besluttede firmaet at præsentere ham igen, denne gang som ”Joe and a gang of good guys”, som kæmpede mod ”the bad guys”.

Joe er nu kun 10 centimeter høj og passer ind i et Star Wars Univers. Der er skabt en serie af jordiske fantasifigurer, som ikke er autentiske soldater.

En række seriehæfter og film har givet Joe en moderne historie. Desuden er firmaet gået nye veje ved at bruge bagsiden af hver aktionfigurpakke til samlekort med en beskrivelse af dukkepersonens profil, udformet som et ”efterretningsdossier”. Hver enkelt dukke har nu sit eget ofte bizarre kodenavn (fra Air Tight til Zartan) og sin egen biografi. Hver enkelt individualiseret medlem af det gode hold har således sin historie ”på ryggen”, som samtidig har en tilknytning til USA’s historie.

Fjenderne har naturligt nok for historiekonceptet ingen tilknytning til amerikansk krigshistorie, men heller ikke indianer, kommunist, araber, asiat eller nazist. Fjenden er ubestemmelig og latterliggjort i kraft af sin figur. Eksempelvis har ”fjendtlige leder, Cobra-kommandant” intet ansigt, idet det er dækket til og minder meget om den hovedbeklædning, som benyttes i den amerikanske og racistiske organisation ”KKK”, ligesom hans krop ligner en torturbøddels jumpsuit, læderhandsker og støvler. Han dossier er:

Første militære specialitet: Efterretningsvæsen
Anden militære specialitet: Artilleri (våbenudvikling)

Total herredømme over verden, dens mennesker, rigdomme og ressourcer – det er COBRA-kommandantens mål. Denne fantastiske leder regerer med en jernnæve. Han kræver blind lydighed og loyalitet. Hans mål er et verdensherredømme bygget på revolution og kaos. Skyldig i at kidnappe videnskabsmænd, forretningsfolk og militære ledere for derefter at tvinge dem til at afsløre deres vigtigste hemmeligheder. Kommandanten er had og ondskab i egen person, korrupt, en mand uden skrupler, sandsynligvis den farligste mand der findes!

Hans egenskaber (også som narko-baron) er letgenkendelige og i et nyt koncept/angreb prøver han endog på at ødelægge jordens ”sårbare” økologiske system”.

Selvom Joe som legetøj ikke er den virkelige verden, så efterligner han den i kampen mellem det gode og det onde på et både realistisk og eventyragtig plan. Både det gode og det onde er letgenkendelige samtidig med, at sagsforholdene er både overskuelige og mangfoldige.

I teksterne meddeles konflikterne i både det godes og det ondes dilemma, selv om ingen af de legende er i tvivl om, hvem der skal vinde, såfremt ærligheden i legen skal opretholdes.

”Ingen krig er i realiteten retfærdig, men det er altid legitimt, at det gode skal vinde - specielt når det også repræsenteres af personer, som kæmper for den rette sag og har retten og udseendet med sig”, synes legetøjskonceptet at meddele de legende. Men ved at være så sort/hvid i tegningen af modpolerne i en historie, som er nødvendig for at kunne lege med legetøjet, kommunikerer legetøjet en tilnærmelsesvis falskhed, på trods af ”heltenes uomtvistelige gode vilje”.

Joe er måske som miljøforkæmper lige så forlorent et stykke legetøj, som dengang han var ”kold-kriger” eller Vietnam kriger. Den evige krig, som sandsynligvis altid vil finde fortsætte i nye koncepter, er kun legitim, så længe den gode vilje er til stede!!

Det metafysiske element er til stede i legen i en spekulativ dimension i konkrete dialoger mellem det gode og det onde.

Krigsdukken refererer altid til en bestemt social (eller asocial) gruppe, nemlig helte og personer udstyret med en social retfærdig styrke. Idealer af den art, som er en del af legen, kan anvise retningsperspektiver for den legendes livsforløb. Krigsdukken behersker styrke og krigsredskaber i form at maskiner og våben.

Derfor vil den legende i legen prøve at efterligne idealet eller idolet og prøve på at lære sig at mester legetøjsredskaberne, som foregiver at være virkelige. Krigsdukken er et udpræget ”pluralistisk” stykke legetøj, som betoner krigskonceptet og individets præstationer. Det perspektiverer magtstrukturer og systemer på en måde, som giver den ofte iscenesatte leg præg af et (skue)spil, hvori der altid vil være en vinder, nemlig helten, og en taber, skurken.