Den livsnødvendige leg

Leg - især børns leg - vil blive den vigtigste faktor i fremtidens samfund og påvirke uddannelse og vor hverdag
(Citat fra bogen Den rene leg, af Jørn Martin Steenhold (Aschehoug)

Leg er en livsproces, som aldrig slutter.
Leg er at leve i overensstemmelse med det at være menneske.
At lege og at være menneske har den samme betydning.
Leg vil blive ved med at foregå, så længe der er mennesker til.
Legen er akkurat som et menneskes hjerte - holder hjertet op med at slå, dør mennesket. Der kan være mange årsager - såvel som der kan være mange årsager til, at et menneske holder op med at lege!

Et menneske, som holder op med at lege og drømme, er på en måde afgået ved døden, fordi der ikke længere er noget liv og måske ikke engang et håb.

Mennesket leger med tanker og ting, hvorved det hele tiden sætter sig selv i en ny og anderledes situation. Det legende menneske reproducerer hele tiden sit liv ved at være undrende, nysgerrig og eksperimenterende.
Leg er at eksperimentere med livet og alle livets facetter. Som et menneske udvikler legen sig: den fødes, vokser op, når et klimaks og dør!

Akkurat som i et menneskeliv - et menneskes udvikling og tilværelse fra fødsel til død - foregår legen på mange forskellige planer. Mange begivenheder, drømme og situationer møder et menneske fra fødsel til død. På samme måde er det med legen: mange tusinde temaer, historier og begivenheder om livet og tilværelsen omkring barnet bliver der tænkt på og eksperimenteret med i legen.

Alene de først ti år af et barns liv vil barnet i en blanding af korte glimt og længere scenarier have leget, drømt og tænkt på omkring 100.000 - for barnet alvorlige, spændende, voldsomme, behagelige og glade - situationer og episoder.
Ikke en eneste af alle disse mange situationer, som barnet har set, oplevet, fået fortalt om, tænkt på, drømt om eller leget med, er uundværlig for barnet, for at det kan få et indtryk af det liv og den tilværelse, det er blevet født ind i.


Ved at lege og være optaget af en ting prøver det legende barn at skabe sin egen udgave af tilværelsen og at forstå den. Den skal så koordineres med omgivelsernes - og det er et livslangt projekt for ethvert menneske.

Den legende følger på denne måde hele tiden sin egen udvikling. Stopper legen, stopper udviklingen. Hvis barnet ikke får lov til at lege og samtidigt får at vide, at det ikke er elsket, bliver det trist, aggressivt og asocialt. Bekymrede menneskebørn, som ingen holder af, leger ikke, fordi de bruger al deres tid til at tænke på deres ulykkelige og umenneskelige situation.

At skabe og at udvikle gør til gengæld de frimodige og glade børn (og voksne). Leg kan imidlertid udviske spændingsfeltet og afstanden mellem bekymring og glæde, så tro og håb kommer ind og viser vejen frem til en forventning om, at det nok skal gå alt sammen. Det sker dog kun, hvis barnet får mulighed for lege med sine bekymringer og tanker sammen med andre børn og voksne, så de på den måde snakker sammen om tingene. Legen har derfor en livsvigtig betydning for det enkelte barns udvikling. Hvis det lille barn ikke får lov til at lege, vokser det op til at blive et forkvaklet voksent menneske.