Renlighed – 2

Af journalist Karin Svennevig Hyldig
Den anden af 2 artikler

Blev bleen ikke lige smidt til børnehavestart?
Forpassede I den store chance i sommer?
Så er I bare typiske: Børn i Vesten kommer senere og senere i gang med renlighedstræningen. Alligevel lykkes det. Her får du tips til, hvordan I bliver bleerne kvit. På det helt rigtige tidspunkt. For jer..!

…tips og facts, du måske ikke kendte om renlighed

Effektive og komfortable engangsbleer får ofte skylden for, at Vestens børn kommer senere i gang med at blive renlige. Men et japansk forskningsprojekt med enæggede tvillinger har faktisk afvist den hypotese: De, der brugte stofbléer, blev i hvert fald ikke tidligere renlige end deres tvillingesøskende, der brugte engangsbleer.

Kilde: Takahashi 1987

Børn, der øver sig på at blive renlige, skal have bukser på. Så de kan mærke, hvis der sker noget…Våde bukser skiftes omgående.

Uheld må påregnes og aldrig straffes.

Kilde: Sundhedsplejerske Helle Andersen

Hvis et barn har en fast rytme for vandladning og afføring, kan man godt begynde at renlighedstræne inden to års dagen. Men det kræver stor tålmodighed og nærvær af en mor eller far, der er der altid. Amerikansk forskning viser, at børn sjældent lærer at sige til selv, inden de fylder 27 måneder. Er barnet født for tidligt, skal renlighedsalderen måles fra den oprindelige termin.

Kilde: Pampers

Tendensen til at blive sent renlig er ofte arvelig

Politikens bog om barnets første år

’Hvide’ drenge med to forældre rammer potten sidst

Amerikanske forskningsprojekter viser, at de børn, der bliver tidligst renlige:

1. Bor hos en enlig forsøger

  1. Er af en anden race end hvid
  2. Er piger

Halvdelen af drengene er renlige, når de fylder 39 mdr., mens pigerne typisk er fire måneder tidligere på potten.

Børnenes temperament og udviklingstrin i øvrigt spiller ingen statistisk rolle for hvornår de bliver blefri.

Store forskelle på ’bimmelim’ og ’bummelum’

Schweiziske forskere har fundet ud af, at børn i dag bliver lige så hurtigt tørre som børn i 1950erne. Selv om de kommer mere end et år senere i gang med pottetræningen. Til gengæld halter moderne vestlige børn halvandet år efter deres bedsteforældre, når det gælder om at få styr på afføringen. Forskerne gætter på, at tendensen til sen kontrol over afføring skyldes, at mor ikke længere går hjemme (og stiller uret efter juniors regelmæssige ’bummelum’.)

I seks-syv års alderen har 10-15 procent af alle børn stadig svært ved at holde sig tørre om natten. Som regel fordi de ikke producerer tilstrækkelig antidiuretisk hormon, der hæmmer urinproduktionen under søvn. Hormonet fås på apoteket under navne som minirin eller desmospray. Det er milde midler uden bivirkninger, men de virker ikke, når barnet er forkølet. Nogle børn har glæde af et særligt alarmapparat – fordi de sover så tungt, at de tisser uden at opdage det.
Netdoktor

*Natlig vandladning skal ikke behandles før syvårsalderen.
*Ufrivillig vandladning hele døgnet kan skyldes sygdom (f.eks. blærebetændelse)
*I teenagealderen er der stadig to pct., der tisser i sengen

Kilde: Far, mor og børn, en håndbog af blandt andre Sigrid Riise