Den kreative klasse - og børneneTilhører du den kreative klasse i Danmark? Den består i Danmark af cirka 30 procent af den samlede arbejdsstyrke. I andre lande betydeligt mindre – men danskerne må anses for at være et meget kreativt folk, der forstår at opsamle ideer og udføre dem i praksis. Danmark er et lidet fattigt og lille land – uden bjerge, naturressourcer, mineraler m.m. – men er indehaver af en meget kreativ befolkning, som – for at udtrykke det direkte – forstår ”at bruge hovedet”. Nu har to unge forskere fra Copenhagen Business School lavet en undersøgelse over den danske kreative klasse – godt inspireret af den amerikanske sociolog og økonom Richard Floridas teorier fra hans bog: The Rice of the Creative Class. And How It’s Transforming Work, Leicure and Everyday Life – 2002.
Hvem er de? Den kreative klasse i et samfund består af mennesker, der har et mere eller mindre kreativt arbejde, men de er især tiltrukket af et frisind og mangfoldigt kulturliv, og så er deres arbejde, jobs og arbejdsliv så tilpas ustruktureret, at de helst vil forbruge præcist det de ønsker sig, når det passer dem. Det betyder dog ikke, at mennesker i den kreative klasse behøver at være særligt velhavende, men for det meste er det mennesker, som arbejder med videns job og innovation. Det kan være ingeniører af forskellig slags, designere, computerprogrammører, forskere, udviklere, reklame og markedsføringsfolk – og især kunstnere på forskellige planer. Medtages skal også en stor gruppe af undervisere på forskellige planer, herunder lærere og pædagoger. Altså – ret så mange forskellige slags. Hvad ønsker de sig? De er især ikke til storcentre, små lejligheder eller folkeligt arbejderkultur. Men på trods af dette, deltager de meget gerne i alle de aktiviteter, som forekommer at kunne gavne deres børn i hverdagen. Kort sagt – de er villige til at lære – men helst på egne præmisser. De bosætter sig naturligvis, hvor der er tilpas med udbud af kreative jobs i områder – større eller mindre byer – men også meget gerne i små samfund med natur og udfordringer. Det er bestemt ikke København, der trækker. Der er forskellige typer af provinsbyer med en stor andel af den kreative klasse, og nogle af disse provinsbyer arbejder på hver deres måde på at fastholde og tiltrække kreative mennesker med en innovativ uddannelse. Faktisk kunne man opstille en liste over de byer, som er attraktive og som forsøger at tiltrække virksomheder, som ansætter mennesker fra den kreative klasse, for det simpelt hen gavner byen på lang sigt. Men – så må byerne også være attraktive i forhold til, hvilke muligheder der er for at gøre det bedste for børnene, deres udvikling, dannelse og uddannelse. Gode børnehaver med høj normering og dygtige pædagoger, kreative skoler der viser hensyn til kreative børn - og fritidsudbud i en stor vifte af mangfoldighed – samt kreative alternativer i form af kunst, natur, social udvikling, samvær, sikkerhed for alle på gader og stræder - og folkelige interessante traditioner – foruden et frodigt idrætsliv og en direkte tilkendegivelse af en bevidsthed for sundhed og trivsel - for både de unge og de ældre. Klasse alliancer Gennem mere end hundrede år har der været en alliance mellem mange højtuddannede faggrupper og arbejderbevægelsen for at udbygge velfærdsstaten. Denne solidaritet omfattede også de såkaldte kreative grupper. Alliancen mellem disse faggrupper foregik i det samfundsmønster, som kaldes industrisamfundet. Imidlertid har samfundet ændret sig – til det vi kalder videns og informationssamfundet – hvor især den kreative klasse kæmper for frisind og innovation. Fordi det er grundlaget for at kunne arbejde kreativt og kunne få kontakt til andre kreative grupper globalt. Det har medført en ændring i den alliance og samarbejdspolitik mellem klasserne, som eksisterede tidlige. Alliance med arbejdsbevægelsen og mange af de højtuddannede - for at udbygge velfærdsstaten - som havde brug for deres ekspert viden, er nu væk. Det har medført et meget stærkt modsætningsforhold mellem mennesker, som ønsker åbenhed og udsyn – og dem, der ikke gør det. Stort set har det ikke så meget med den private indkomst at gøre, men med globalt udsyn, åbenhed, tolerance, sameksistens, etnisk forståelse m.m. – og mangelen herpå. Politisk ses dette især i den direkte konfrontation mellem det nationalistiske Dansk Folkeparti og alliancen mellem partierne De radikale, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. Partiet Venstre har i en forbindelse forsøgt sig med ideologiske teorier om kulturliberalisme – men det er svært for den almindelige befolkning at forstå, hvad dette begreb drejer sig om. Ordet ”værdikamp” bliver ikke forstået, fordi det anses for værdiløst og ikke giver dokumenterede eksempler på situationer og personligheder. Nærliggende vil det derfor være at konkludere, at den kreative klasse bestemt ikke befinder sig i Dansk Folkeparti eller Venstre – hvilket da også er tilfældet. Det er derfor nærliggende og se, at fremtidens politiske kampe på alle planer kommer til at stå mellem dem, som ønsker åbenhed, tolerance, globalt udsyn og muligheden for at udvikle kreativitet – og dem, som ønsker national selv tilstrækkelighed, isolation og som frygter forandring – gennem kreativitet, eksperimenter og fri forskning. Børnene Især børnene er i klemme mellem snæversyn og udsyn. Det går ud over børnene, deres pasning, skole, uddannelse og udvikling – ingen tvivl om det. Da Danmarks fremtid især afhænger af kreativ udvikling, udsyn, åbenhed og tolerance, som skal tilføre nye ideer og innovation til vore virksomheder – og at snæversyn forhindrer dette – kan man derfor godt sige, at landet har meget store problemer. Fakta box: Den danske kreative klasse
Ros til forfatterne af bogen om ”Den kreative klasse” – for nu har vi fået et dansk redskab til at klassificere de politiske mål og mulighederne for at udvikle de gode muligheder for børns udvikling.
|
