Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 9Min seng var våd. Jeg tog hånden ned og op igen til næsen. Den lugtede af tis. Sigurd lå inde hos Ana og Arne og sov, så det var mig selv, der havde tisset i sengen. Jeg tog alt mit sengetøj af og gik ned og puttede det i vaskemaskinen. Det var tidlig morgen. Solen sendte sine første stråler ud på den hvide Volvo. Jeg rakte tunge ad den og gik ud i køkkenet og fandt Ana’s slagterkniv frem. Jeg listede ud af bryggerset og gik hen til Volvo’en og skar en dyb flænge i det ene hjul. Det lød sjovt, da luften kom ud. En gang var jeg med Arne ovre i en anden kirke, hvor han skulle prædike. Vi kørte med høj fart rundt i svingene. Der lød et smæld, og Arne kørte ind til siden. Han gik rundt om bilen. “Satans osse, vi er punkteret!”, udbrød han. Han gik hen til bagagerummet og fandt et hjul magen til. Han asede og masede. Så satte han sig ind bag rattet og kørte i fuld fart af sted med det nye hjul. Arne lugtede af olie, og han havde sorte streger i nakken. Jeg gik hen og kikkede i den hvide Volvo. Ganske rigtig! I bagagerummet lå der et ekstra hjul. Jeg tog kniven og skar hul i hjulet. PRRRFFFF! Luften røg ud med et smæld. Jeg kikkede rundt for se, om nogen opdagede mig. Der var ikke en lyd. Kun Dreyfus, der sad og slikkede sig. Jeg skar toppe af lavendel hækken. Blomsterne var ikke sprunget ud endnu. Jeg genkendte duften fra Arne’s og Ana’s store seng. Hvert efterår syede Ana små poser af hvidt stof, som hun puttede tørrede lavendler i. Hun lagde dem under madrassen på den store seng. Jeg bar Dreyfus og lavendelbuketten ind i køkkenet og fandt to stykker ost, som Dreyfus smaskede i sig. Jeg kom i tanke om kniven og løb ud efter den. Den lå ved siden af lavendel hækken. Jeg lagde straks kniven på plads og tændte for gassen og satte en kedel vand over; fandt Ana’s blå kaffekande frem, stillede tragten oven på og kom ti skefulde kaffe i filteret. Kaffen duftede af morgen. Ana havde en stor kaffedåse med glansbilleder på. Og heldigvis havde hun malet kaffe nok til, at jeg kunne lave kaffen uden at larme med kaffekværnen. Jeg ville overraske dem med et flot morgenbord. Jeg satte lavendlerne i vand og satte dem på bordet. Kedlen fløjtede, og jeg løftede den af blusset og forsøgte at hælde vandet ned i tragten. Kedlen var tung, og jeg kom til at skubbe til tragten med kedlen, så det hele væltede. Der var kaffegrums overalt, og det løb ud over kanten af køkkenbordet og ramte min mave. Min mave brændte, og jeg skreg efter Ana. Far kom ind i køkkenet og rev natkjolen af mig. Et stykke af maveskindet fulgte med og blev siddende på natkjolen. Det rev og nev i min mave, men jeg græd ikke. Jeg lukkede øjnene og tænkte på et lille lys nede i maven. Det havde Ana lært mig. Smerten i maven forsvandt, og far løftede mig ud i badekarret og tændte for den kolde hane. Han holdt om mig og strøg mig over håret. Det var underligt at have ham så tæt på. Hans skæg kildede. Ana kikkede ind og så på min mave. Hun gik og kom tilbage med et omslag med urter, som hun lagde der, hvor maveskinnet manglede. Copyrigt Lene Rikke Bresson |
