Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 24Jeg gik ind i campingvognen og hen til vores køjeseng. Om aftenen faldt Sigurd i søvn i den øverste køje. Men når jeg vågnede om morgen, lå Sigurd altid ved siden af mig. Min underkøje så anderledes ud. Den var redt, og oven på sengetæppet lå der en stor lysegrå kasse. Til Selene stod der på kassen. Jeg løftede den. Den var let. Jeg åbnede den forsigtigt. Inden i var der hvidt silkepapir. Jeg løftede i silkepapiret, og neden under lå den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde ejet. Den var rødternet med et hvidt skørt. I halskanten var der små røde broderede blomster. Der lå et kort: Kære Selene! Jeg ved, at det er svært for dig igen at skulle have en familie. Svært at undvære Dreyfus og Ana og Arne. Du er stadig min lillepige, selvom du går og bliver så lang. Jeg håber, at kjolen passer. Far Jeg flåede min natkjole af og tog kjolen op over hovedet. Jeg tog skørtet på og drejede rundt og gik ud til Sigurd og Søren. “Vil I være med til at holde kattefest?”, spurgte jeg. “Hvorfor det?”, spurgte Sigurd. “Fordi det er smadder sjovt. Vi ska’ alle klædes ud som katte. Og nogen ska’ lave kattekage, og vi ska’ slå katten af tønden.” “Men det er da ikke fastelavn, vel?”, spurgte Søren. “Hold fest, hvor er du dum!”, sagde Sigurd. Søren sparkede ud efter Sigurd, der flyttede sig, så Søren faldt. “Hvorfor er det altid jer, der ska’ bestemme?”, spurgte Søren. Han pustede på hånden, der havde en flænge. Den blødte. Jeg gik ind og fandt et plaster og tog en renseserviet og duppede flængen med den. “Det svier, det svier!”, skreg Søren. Jeg satte plasteret på. “Vi er bare go’e til at finde på, ikk’!”, sagde jeg. ”Du er go’ til at gøre tingene. Kom nu med, så laver vi en kæmpefest.” Den hvide Volvo drejede ind foran teltet. Mor og far kom ind uden de lilla kapper på. “Vi blev erklæret tvivlsomme”, sagde far. “Det betyder, at vi ska’ holdes under opsyn. Og vi ska’ blive ved campingvognen hele tiden. Ingen vil længere stole på os.” Jeg jublede inden i. Bynketeen havde virket! Drengen med det lilla bind kom og stillede sig ved siden af Volvo’en. Han sagde ingenting. “Synes du ikke, det er underligt, at han er soldat uden uniform?”, mumlede Sigurd. Han havde svært ved at tale gennem det kæmpe tyggegummi, jeg havde givet han. Jeg hviskede min trylleremse. “Skylla ombola, tyga finlala. Skylla ombola, tyga stolala.” Jeg tog Den Sorte Madonna op af silkeposen. Arne havde fortalt, at der skete flere mirakler, når man var i nærheden af Den Sorte Madonna. I kirker, hvor der var opstillet en statue af hende, førte de ligefrem en mirakelbog. I mirakelbogen kunne man for eksempel læse, at hun havde helbredt et lille barn, der var dødssygt, og at hun havde hjulpet en ældre mand til at mødes med sin søn efter, at de havde været uvenner i 29 år. Alt sammen, fordi nogen havde ønsket det og bedt Den Sorte Madonna om hjælp. “Jeg vil hjem, og det ska’ være i morgen – hører du?”, sagde jeg til Den Sorte Madonna. “Nå, nu ka’ du måske osse trylle!”, drillede Sigurd. Gennem vinduet hørte vi mor og far skændes. “Hvorfor ska’ du altid ødelægge det for os andre?”, sagde far. “Som om jeg havde planlagt det her. Men jeg ka’ ikke længere adlyde og tro på alt, hva’ de siger, vi ska’ gøre. Synes du måske, det er i orden, at jeg ska’ spærres inde i tårnet i tre dage, fordi jeg slog Selene i går?”, sagde mor. “Nej, gu synes jeg da ej!”, sagde far. ”Har du for resten talt med Selene om det?” “Nej, hun vil jo ikke tale med mig”, svarede mor. “Det er simpelt hen for dumt alt det her. Ska’ vi ikke køre ind til Brighton og gå på konditori?”, foreslog far. “Må vi det for ham den etiske officer?”, spurgte mor. “Jeg har altså ikke tænkt mig at spørge en 14-årig dreng om, hva’ vi må og ikke må. Kom nu!” Far fløjtede og kom ind til Sigurd og mig. “Så kører vi. Hvor mange flødekager ka’ du spise, Sigurd? Og nej, hvor er du fin i den kjole, Selene.” Far løftede mig op og svingede mig rundt. Mor kom ind. Hun smilede. “Jeg ku’ godt tænke mig en hel lagkage. Ligesom på færgen”, sagde hun. Sigurd skulle lige til at sige noget, men jeg rystede på hovedet. Vi gik ud i bilen. |
