Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 23

“Jeg er i Power. Første familiemedlem i Power!”, råbte far.

Han stod og viftede med en lysegrøn seddel. Sigurd strakte sig.

“Hvor er mor?”

“Hun bliver på Saint Victory resten af dagen. Og så håber vi, at hun osse kommer i Power. Jeg ka’ ikke starte på Pure, før hun er i Power. Vil I med ind til Brighton og købe ind? Så skynd jer lidt at spise morgenmad”, sagde far.

Sigurd og jeg stod ud af sengen og gik hen til vasken for at børste tænder. I mit tandkrus lå der en lille pakke: To stykker bobletyggegummi og et stykke, der var spist af og pakket ind igen.

“Tak for gaven”, sagde jeg til Sigurd.

Han grinede og nynnede en fødselsdagssang. Han børstede tænderne færdig.

“Forstår du alt det der med Pure og Power?”, spurgte Sigurd.

“Næh, og jeg er ligeglad. For mor bli’r sur på victoristerne, og så kommer vi hjem. Bare vent og se. Vi kommer alle på tur til Brighton for at spise lagkage”, svarede jeg.

“Du er altså underlig nogen gange”, sagde Sigurd.

Han hældte havregryn op. Der var kun en portion, så han skubbede tallerkenen over til mig. Han gik hen og rodede i en skuffe og fandt noget brød. Far kom ind.

“Jamen, sidder I der endnu? Skynd jer nu! Vi ska’ ud og fejre, at jeg er kommet i Power. Og husk lige at tage en teskefuld af eliksiren fra den lilla flaske“, sagde far.

“Ka’ vi så ikke fejre Selene’s fødselsdag samtidig?”, spurgte Sigurd.

“Det tror jeg ikke, Vuppa vil synes om“, svarede far.

“Nå, men nu er han jo ikke her, vel!”, svarede Sigurd.

“Nej, men nu er jeg i Power, og så ta’r man victorismen alvorligt. Og vi mener ikke, man ska’ fejre fødselsdag. Det er jo ikke nogen kunst at blive et år ældre, vel?”

Far tog tallerkenen med havregryn ind i campingvognen. Han skramlede med opvasken.

Søren kikkede ind.

“Hva’, ska’ I med?”, spurgte han.

“Nøp. Vi ska’ ind og fejre Selene’s fødselsdag”, svarede Sigurd.

“Det tror jeg ikke på, for det må vi ikke”, svarede Søren.

Han satte sig på en stol og drak af mælkeflasken.

“Nå, og hva’ så. Min far er her, og vi kører ind til byen nu.”

Sigurd rejste sig og fandt sin lille pengepung frem. Han hældte alle pengene ud på bordet, og Søren hjalp ham med at tælle de engelske penge. Der var løver på pengene. En dreng med et lilla bind på armen stak hovedet ind, og Søren rejste sig straks og kaldte på far. Drengen og far talte engelsk sammen.

“Jeg bli’r nødt til at ta’ op til mor. Der er opstået nogle problemer. Så måske i eftermiddag ka’ vi alle sammen ta’ af sted til Brighton.” Fars stemme var urolig.

Drengen med det lilla bind og far gik.

“Det er altså underligt, at du ved sådan nogle ting, Selene”, sagde Sigurd.

Han tog også en slurk af mælkeflasken.

“Hva’ er det for noget, hun ved?”, spurgte Søren.