Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 22

Fru Larsen kom os i møde med et fad kager. Søren stod og gumlede kage ved siden af hende.

“Det er den 4. juli i morgen. Så holder alle amerikanerne nok fri. Jeg ved ikke, om de holder kurser i morgen. Det ku’ være rart med en dag sammen med børnene. Jeg bryder mig altså ikke om, at de tuller rundt alene”, sagde fru Larsen.

“Jubii, så har jeg fødselsdag i morgen!”, udbrød jeg.

De kikkede på mig uden at sige noget.

Det dryppede. Himlen slap sluserne løs, og regnen styrtede ned. Vi skyndte os ind i teltet. Søren og Sigurd og jeg gik ind i campingvognen og satte os i min seng og spillede Krig. Søren kikkede flere gange på mig.

“Man holder altså ikke fødselsdag, når man er victorist”, sagde han. “Vidste du ikke det?”

Jeg sagde ikke noget. Jeg havde set, at jeg ville få en god fødselsdag alligevel, men jeg gad ikke forklare Søren det.

“Hvorfor slog mor dig?”, spurgte Sigurd.

Jeg sagde ingenting og spillede videre.

“Det er meget lavt af en victorist at slå. Nu bliver det endnu sværere for hende at komme i Power. Måske ska’ hun ta’ alle kurserne om”, sagde Søren.

“Nå, og hva’ så. Jeg sagde noget, jeg ikke sku’ ha’ sagt. Det er ikke alle voksne, der ka’ tåle at høre sandheden”, svarede jeg.

Mor kikkede ind til os.

”Jeg vil bare sige godnat. Far og jeg går en aftentur. Og Søren, din mor har brug for dig.”

Søren gik med det samme, og mor stod og forsøgte at fange mine øjne. Jeg kikkede ned i gulvet, og hun gik ud af campingvognen. Jeg puttede Sigurd. Han skulle altid have tre kys. Et på næsen og et på hvert øre. Mor og far gik med hinanden i hånden. Det var signalet. Jeg tog en blomst, skruede låget af den lilla flaske og holdt blomsten ind over åbningen. Den bøjede! Jeg sprang op i campingvognen og fandt en gryde frem. Jeg tog den gule bynkebuket, klippede blomsterne ned i gryden og hældte vand over og tændte for komfuret.

”Hva’ laver du?” Sigurd kaldte inde fra køjesengen.

”Jeg laver te. Jeg er ved at få lidt ondt i halsen”, svarede jeg.

Sigurd lagde sig ned igen. Grøden af blomster og vand begyndte at koge, og jeg tog lidt olie og hældte det i. Jeg fandt et kaffefilter og puttede det ned i et tekrus. Så hældte jeg min blomstergrød ned i tekruset og lod det stå og trække. Jeg tog den lilla flaske og hældte indholdet ud i vasken og skyllede flasken tre gange. Jeg tabte flasken ned i vasken.

”Hva’ laver du nu?”, råbte Sigurd. ”Du larmer, så jeg ikke ka’ sove!”

”Jeg vasker op, men jeg ska’ nok være stille nu”, svarede jeg.

I min heksebog stod der, at når man drak bynkete, så forøgede det evnen til at se klart. Jeg ville gerne hjælpe mor og far til at se klart, så vi kunne komme hjem. Jeg hældte teen over på den lilla flaske og stillede den igen på bordet. Flasken var stadig varm. Jeg tog en blomst og holdt ind over den åbne flaske. Den bøjede ikke, og jeg skruede låget på. Jeg lagde mig i min køjeseng og læste i min heksebog. Sigurd sov og havde sparket dynen af sig. Jeg slog op under Bynke og tog en gul blomst og klistrede nedenunder teksten. Jeg kunne høre mors og fars stemmer og slukkede lyset og lod, som om jeg sov.