Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 19

De gik. Jeg åbnede malerbøtten igen og snusede. Duften mindede om dengang, jeg malede køkkenet blåt sammen med Ana. Ana elskede blåt. Da Arne kom hjem fra præstemødet i Århus, blev han stående i døren til køkkenet.

”Ja, blåt er altid pænt! Men du rør ikke mit kontor”, sagde han og løftede Dreyfus op og gik ind på kontoret.

Jeg savnede dem og kunne mærke, at jeg fik vand i øjnene. Men så begyndte jeg at male. Jeg malede den første låge, og når det dryppede på gulvet, tørrede jeg det op med mors vat. Jeg kunne ikke komme uden om håndtagene, så de fik også noget maling. Da jeg havde malet tre låger, var der ikke mere maling, og Søren og Sigurd var stadig ikke kommet. Jeg gik op ad grusvejen til supermarkedet. Et kirsebærtræ lod grenene tynge mod jorden fyldt med modne bær. Jeg klatrede straks op i træet og suttede et par bær i mig. De smagte af hjemme. Jeg spiste en håndfuld – og en til. En gang, Ulrik og jeg havde siddet i kirsebærtræet i Magda’s baghave og spist kirsebær hele dagen, var det nær endt galt. Sidst på eftermiddagen fik vi sandkage og saftevand på terrassen. Pludselig blev Ulrik helt blå i hovedet, fordi et stykke kage havde sat sig fast i halsen på ham. Magda dunkede ham nogle gange i ryggen og så fløj det ud med sandkage og kirsebær. Det lød som et maskingevær, da kirsebærstenene ramte terrassegulvet. Magda blev helt hys og ringede efter lægen. Tue kom farende i sin beige Fiat og lyttede og kikkede Ulrik ned i halsen.

”Han har det efter omstændighederne godt”, sagde Tue til Magda. ”Men jeg ku’ søreme godt li’ at vide, hvorfor du har slugt alle de sten”, sagde han og så spørgende på Ulrik.

”Æhh”, sagde Ulrik og blev rød i hovedet. ”Øhh, fordi jeg synes, det ku’ være sjovt at se, om de kom hele ud igen!”

Så sendte Magda ham på værelset, og han fik forbud mod at lege med mig i en hel uge. Gad vide, hvem Ulrik legede med nu?

Jeg holdt op med at spise kirsebær og klatrede længere op, så jeg kunne se ud over campingpladsen. Oppe på bakken ned til floden så jeg Søren og Sigurd og en masse andre børn. De rutsjede ned ad bakken. Et par piger stod med en spand og hældte vand ud. Jeg gik op til dem. De havde brugt al min malerplastik og lavet en plastikbakke, som de hældte vand ned ad. Bagefter kastede de sig af sted og rutsjede ned. Der kom hele tiden børn med vandspande. Sigurd kom løbende hen til mig.

“Det er bare skide skægt det her. Ska’ du ikke prøve?”