Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 15En ældre dame gik forbi vores bord i restauranten. “Synes De ikke, at børnene burde spise noget andet end lagkage!”, sagde hun og kikkede over brillerne på mor. Mor tog solbrillerne af og kikkede på damen. “Sigurd ka’ li’ lagkage, og det ka’ jeg osse!” Mor gik hen til madbordet og tog med den ene hånd flødeskum af kagen og smagte på det. Så greb hun hele fadet med lagkagen og tog det med hen til vores bord. Damen snappede efter vejret og forlod restauranten. Mor satte sig. Hun havde flødeskum på solbrillerne. Far pegede ud ad vinduet. Der var land i sigte. England. Det lignede Danmark. Der fløj et stykke lagkage gennem luften og landede lige på næsen af far. Han grinede. Han tog sin teske og puttede lagkage på og kastede det, så det ramte mor lige midt i panden. Hun grinede og sendte en klat videre i hovedet på Sigurd. Da Sigurd sendte en klat videre mod mig, dukkede jeg mig, så det ramte pomfrit-fyren fra cafeteriet. Han smilede og sendte en klat rød gelé videre i hovedet på pigen overfor. En tjener kom ind med et stort fad med rullepølse, og kastekampen stoppede. Vi sad og ventede i bilen. Der var en rød og grøn lampe over hver række. Alle de røde lamper var tændt. Den grønne lampe i vores række tændte, og mor startede bilen. Vi kørte ud mod dagslyset og på rampen stod to betjente, som far rakte vores pas og nogle papirer. De stod og kikkede i dem og snakkede og pegede ned i dem. Så gik de hen til far og åbnede døren. Han steg ud og forsvandt sammen med betjentene. Bag ved dyttede en bil. “Hvorfor gik far?”, spurgte Sigurd. “Det ved jeg ikke, men måske er det, fordi vi har nogle papirer, der viser, at vi ska’ blive mere end tre måneder i England.” Mor slukkede motoren og gav sig til at file negle. “Hvorfor kører De ikke?”, råbte han. Mor satte solbrillerne i håret. “Tja, det må De spørge betjentene om. Jeg ville osse mægtig gerne ha’ lov til at køre ud.” Hun lukkede døren, og manden gik over og forsvandt ind ad den samme dør som far. Han kom hurtigt ud igen med en af betjentene, der fulgte ham over til hans bil. Sigurd lagde en af de små syltetøjspakker i min hånd. Den smagte godt. “Jeg har osse taget noget ost med, så du ka’ give det til Dreyfus, når vi kommer hjem.” Han viste mig fire stykker ost, der lå i lommen på hans shorts. |
