Selene Vesta - og hekselemmen - Afsnit 9

Håndværkerne var i gang med at støbe fundament til et hus. Vi gik forbi dem og hen til højen. Jeg gik rundt om den. Sigurd fulgte efter mig.

- ”Selene, kom nu. Det er ikke rart at gå rundt med tissebukser. Jeg kløer”, råbte Sigurd.

- ”Kan du ikke sætte dig og vente? Der må være en åbning. Bare to minutter. Jeg skal lige prøve noget.”

Sigurd satte sig og tog sine våde sko og strømper af. Jeg begyndte at lede. Der var ingenting, bare græs. Jeg kravlede op på toppen og mærkede efter, om der var et hul, hvor røgen kunne komme ud. Jeg kravlede rundt og stødte mod noget hårdt. Der lød et højt skrig fra Sigurd. Og så forsvandt hans røde hårtop. Jeg løb ned ad højen. Sigurd skreg og skreg, men jeg kunne ikke se ham nogen steder. En håndværker stoppede med at hælde cement op og løb mod højen. Der, hvor Sigurd havde siddet, var der et stort hul. Håndværkeren kom hen og begyndte at grave med sine hænder. Jeg gravede også. Sigurd klynkede nede fra hullet. En hånd stak op og håndværkeren trak til. Og op kom Sigurd. Jeg børstede ham fri for jord.

- ”Er du ok?”, spurgte håndværkeren.

- ”Ja, det tror jeg.”

- ”Puha, der blev jeg godt nok forskrækket. Jeg hedder Jon, hvad hedder du?”

- ”Sigurd.”

- ”Det er nok ikke så godt, I leger her. Det er en gammel gravhøj, og de kan falde sammen når som helst. Specielt efter, at vi har kørt med maskiner rundt på den”, sagde Jon.

- ”Jeg vil også helst hjem”, sagde Sigurd.

- ”Godt, og pas så på jer selv.”

Jon gik tilbage til de andre håndværkere. Jeg skubbede til Sigurd.

- ”Tak for hjælpen!”, råbte Sigurd.

Jeg kikkede ned i hullet.

- ”Sigurd, jeg tror, du har fundet indgangen. Men sig ikke et ord. Vi går her ned i eftermiddag.”

- ”Jeg skal ikke med!”

- ”Du siger det ikke til nogen. Husk, ikke et ord til nogen.”

- ”Åh, hvor har I travlt i dag. Først Ulriks far og nu gravhøjen. Hvorfor skal alting altid være så hemmeligt? Selene, kom nu, jeg vil hjem.”

- ”Ok, men ikke et ord?”

- ”Ja ja, det har du allerede sagt”, sagde Sigurd.

- ”Du trænger også til et bad. Kom, lad os gå”, sagde jeg og tog hans hånd.

Vi gik ned til vejen.

- ”Skal vi se, hvem der kan gå længst ude på midterstriberne? Rekorden er 31. Jeg starter”, sagde Sigurd og gik ud midt på vejen og sprang fra stribe til stribe.

Han talte højt.

- ”Fem og seks … og syv ..”