Selene Vesta - og hekselemmen - Afsnit 8

Henne ved springvandet stoppede jeg. Skolegården blev tømt for børn. Jeg stak hånden ind i vandet.

- ”Jeg kunne ikke holde mig. Og du havde jo ikke fortalt mig, hvor toilettet er. Undskyld, men jeg kunne altså ikke”, sagde Sigurd og græd.

Tårerne dryppede ned på hans sko. Jeg tog hånden ud af vandstrålen og tørrede hænderne af i bukserne. Jeg tog Sigurd ind til mig og holdt om ham. Han rystede.

- ”Sigurd, det er ikke dig, jeg er sur på. Det er Margrethe. Hun er bare så led. Og det kan ske for alle. En gang, da Ulrik og jeg havde bygget en snehule omme bag ved kirkemuren, så nåede jeg ikke hjem. Sneen blev helt gul, og Ulrik han grinede bare af mig. Og siden gik vi altid derhen og tissede, når vi legede og ikke kunne nå hjem. Vi kalder det Pisserenden. Jeg skal vise dig det, når vi kommer hjem.”

- ”Tissede du virkelig i bukserne?”, spurgte Sigurd og tørrede øjnene.

- ”Ja da, og pyt med det. Men hold dig fra Margrethe. Og fra hr. Sørensen … det er hendes far. Og nu skal vi hjem og finde noget tørt tøj.”

- ”Skal vi gå hele vejen?”

- ”Ja, men måske er Ana kommet hjem, så kan hun køre os tilbage til skolen.”

- ”Vil du ikke nok fortælle om dengang, du blev født? Så tænker jeg ikke så meget på tisset i mine bukser.”

Sigurd samlede en pind op. Han gik langs grøften og slog til græsset med pinden.

- ”Kom nu, Selene, fortæl nu!”

- ”Okay. Dengang mor skulle føde mig, ville jeg ikke rigtig komme ud. Ana anbragte mor i det store bryggekar med vand og urter i. Det skulle hjælpe hende til at føde. Det blev nat, og fuldmånens lys var så stærkt, at blomsterne åbnede sig, og fuglene fløj rundt, som var det dag. I et hjørne i bryggerset lå kattemor på en bunke hø. Hun var på vej med killinger. Og da jeg blev født, kom Dreyfus ud af kattemor. Mor blev dårlig og skreg og løb ud i natten. Kattemor blev forskrækket og løb gennem den åbne dør og over og gemte sig i laden, hvor de andre killinger blev født. Og der stod Ana med Dreyfus og mig. Hun stoppede os ned i den store kurv fyldt med uld og gik ud i stalden og hentede mælk fra geden.”

- ”Hvorfor løb mor væk?”

- ”Jeg ved det ikke. Vi har aldrig talt om det. Hun var så syg, at hun kom på noget, de kaldte for anstalten. Jeg blev hos Ana og Arne ..”

- ”Og Ana fandt ud af, at du er et månebarn og kan se ting, der kommer til at ske. Men hvorfor vil du ikke være månebarn mere?”, spurgte Sigurd og kløede sig i numsen.

- ”Det virker bare ikke mere. Ikke siden far døde. Måske er det bare en god historie – en masse pjat, Ana render rundt og siger”, svarede jeg.

Vi gik forbi byggepladsen og den gamle gravhøj.