Selene Vesta - og hekselemmen - Afsnit 18

Jeg løb op på værelset og hev natkjolen af. Jeg kikkede ind i spejlet. Det glimtede, og jeg så en dreng hænge med en lykke om halsen. Lysglimtet forsvandt, og jeg fik kuldegysninger. Jeg havde ikke brug for de syn. Jeg tog tøj på og hørte mor starte bilen. Uhyggeligt syn; hvad betød det? Nu måtte det være slut. Jeg gik hen og tog spejlet ned og satte det ind i skabet. Jeg lukkede skabet og gik ud af værelset. Jeg gik ud på badeværelset og undgik at kikke i spejlet. Jeg tog tandpasta på tandbørsten og gik ned. Arne og Sikki sad i køkkenet og prøvede at tale med hinanden. Sikki var i gang med at tænde lys, som han stillede nedenfor endnu en guldfigur.

- ”Om bhur bhuvah svahah. Tatsavitur varenyam. Bhargo devasaya dhimahi. Dhiyo yo nah prachodayat”, messede han.

- ”Ja ja, det skal nok passe, men jeg foretrækker nu Fadervor”, sagde Arne og foldede hænderne.

Jeg børstede tænder ved vasken og spyttede ud.

- ”Og så midt i Fadervor. Kan du ikke børste tænder på badeværelset?”, sagde Arne og sad med lukkede øjne.

- ”Jo jo. Hej, bedstefar. By by, Sikki!”, råbte jeg.

Jeg gik ud i bryggerset og strøg Dreyfus over ryggen. Den spiste ikke længere i køkkenet, men var forvist til bryggerset. Mor dyttede i hornet. Jeg gik ud til bilen. Sigurd sad allerede i bilen, og jeg hoppede ind til ham på bagsædet. Bilen brummede, og mor satte den i bakgear, og vi kørte ud fra præstegården. Sikki løb efter bilen, og mor stoppede. Han gav mor et kys på panden.

- ”Er han ikke bare dejlig! Han skal nok blive en god far”, sagde mor.

- ”Han er ikke vores far”, svarede Sigurd.

- ”Nej, men så lad os kalde ham Sikkifar. Og du skal være storebror. Bliver det ikke skønt?”, sagde hun.

- ”Hvornår sker det?”, spurgte Sigurd.

- ”Til oktober, men vent lige med at fortælle det nede på skolen.”

- ”Jeg skal slet ikke i skole i dag, at du ved det! De er dumme, at du ved det!”, sagde Sigurd.