Børnene i Binnerup - 36. afsnit

Bente og Bo
Af Jørn Martin Steenhold.
Første gang udgivet på Gyldendal 1978

Bo og Bente er alene hjemme
De næste par dage leger Bo og Bente igen ude i haven.
De keder sig. Men Bente tør stadig ikke gå ned på engen til de andre børn.
En eftermiddag kalder mor på dem, og de løber hurtigt ind til hende.
”Jeg har fri i aften,” siger hun. ”Og jeg tager ind til Store Binnerup om et lille øjeblik. – I må nok hellere gå i seng, inden jeg går.”
”Skal vi allerede i seng?” spørger Bente. ”Det er jo ikke aften endnu!”
”Nu ikke mere vrøvl!” Mor lyder vred, og Bo og Bente skynder sig at tage deres tøj af og gå i seng.
Lidt efter kommer mor igen ind til dem. Hun trækker gardinet for vinduet, siger farvel og går ned at trappen. Hun låser hoveddøren – og så bliver alt helt stille.

Bo og Bente ligger længe uden at sige noget.
Bente græder lige så stille. Og da Bo opdager det, begynder han også at græde.
”Mor er dum,” siger han. ”Dumme mor!”
Det bliver langsomt mørkere uden for gardinet. Bente sætter sig op i sengen og prøver at trøste Bo lidt.

Pludselig hører de en lyd henne fra vinduet. Bo gemmer sig hurtigt under dynen, men Bente står op. Hun trækker gardinet lidt væk fra vinduet og ser ned på vejen. ”Hvad søren?” siger hun glad. ”Det er jo Hansen.”
Nu kommer Bo hen til Bente. De kan se, at Hansen siger noget, og så åbner de vinduet.
”Hvorfor lukker I ikke op?” råber Hansen. ”Jeg har kimet og kimet på døren.”
Bente fortæller, at klokken ikke duer mere. – Bo kravler op i vindueskarmen og råber, ”Mor er væk!”
”Er I nu alene igen?” Hansen lyder lidt vred. ”Tag jeres tøj på og kom ned og luk op!”
Bente siger, at det kan de ikke. Mor har låst døren udefra. Og den nøgle der sidder indvendig, kan de ikke selv dreje rundt.
Hansen beder dem om at hente nøglen og smide den ned til ham. Så skal han nok låse døren op!

Lidt efter står Hansen inde hos Bente og Bo. ”Jeg har jo ikke set jer i flere dage,” siger han. ”Og da jeg kom forbi for en time siden, troede jeg, I var syge. Gardinet var jo trukket for. Og så vil jeg lige se ind til jer på hjemmevejen.
”Det var vel nok godt, du kom!” siger Bo. ”Men hvad var det, du lavede med vores vindue?”
Hansen fortæller, at han smed små sten op på det. Der var jo ingen, der lukkede op. – ”Er jeres mor på arbejde?” spørger han til sidst.
Bente siger, hvor mor er, og nu bliver Hansen rigtig vred. Han skriver noget på en seddel og lægger den på køkkenbordet.
”Kom så, I to røvere,” siger han og åbner hoveddøren. ”Nu går vi hjem til mig!”

-fortsættes