Børnene i Binnerup - 35. afsnit

Bente og Bo bliver nede hos Hansen resten af dagen.
Da de kommer, har fru Hansen lige bagt franskbrød. Og hun giver dem hver et stykke med honning på.
Bagefter leger Bo og Bente i køkkenet. Men de må ikke komme helt hen til fru Hansen. Hun koger suppe. Og hun er bange for, at de skal brænde sig på den varme gryde.
Køkkenet er ikke så stort. De kan godt snakke med fru Hansen, selv om hun står i den anden ende.
Bo og Bente leger med de ting, som Hansens datter havde, da hun var en lille pige.

Til frokost får de suppe med gulerødder, porrer og en masse boller.
”Du er vel nok god til at lave mad,” siger Bente.
”Mer’!” råber Bo i det samme. Han kan også lide suppen. Og han har haft så travlt med at spise den, at halvdelen ligger udenfor tallerkenen.
Men Hansens skælder ikke ud, fordi Bo har spildt på bordet. Han får bare en ny portion. Bagefter hjælper Bo og Bente med at vaske op – og så læser fru Hansen en lang historie for dem.

Ud på eftermiddagen kommer mor for at hente dem.
Fru Hansen spørger, om hun vil have en kop kaffe – og det vil hun gerne. Lidt efter sidder mor og snakker med hr. og fru Hansen. Bente synes, de har det mægtig rart – lige til fru Hansen siger: ”Det er nogle dejlige unger, du har. Men de skulle nu ikke gå så meget alene.”

”Nu er vi her igen,” siger mor træt. ”Jeg har jo sagt så tit, at børnene skal lære at klare sig selv. Børn har ikke godt af at blive alt for forkælede.”
”Nej, det har de ikke,” nikker fru Hansen og ser bestemt ud. ”Men derfor kan man godt være god ved dem. – Er du egentlig klar over, at de andre børn er begyndt at drille dem? Bo og Bente er blevet så bange, at de næsten ikke tør gå ud af haven!”

Fru Hansen taler meget højt nu. Det lyder nærmest som om hun skælder mor ud.

Bente kan ikke lide det. Hun synes, det er synd for mor. Og mor bliver altid så sur, hver gang fru Hansen tager fat.

”Bare det nu ikke ender med, at vi aldrig mere må komme ned til Hansens,” tænker Bente. Pludselig rejser mor sig op. ”Nåh,” siger hun til Bo og Bente. ”Nu må vi hjem. For jeg skal snart på arbejde.”

Bente og Bo siger farvel til hr. og fru Hansen og går bagefter mor. Mor siger ikke noget på vejen hjem. Hun farer af sted med sin cykel, og Bo og Bente kan næsten ikke følge med. Da de er ved at være hjemme, møder de Ella, som også bor i Vestergade. Mor og Ella kender hinanden vældig godt. Og de snakker tit sammen. Bente kan se, at mor standser op. Og da hun kommer nærmere, kan hun høre, at mor siger noget om Hansens.

”Jeg er helt alene om det alt sammen,” siger hun. ”Og jeg ved da godt, at jeg ikke gør nok for de unger. Men jeg orker det ikke.
”Jeg bliver træt af at tænke på alt det, jeg skal nå hver dag. Vaske, støvsuge, gøre rent og tusinde andre ting.
”Til sidst sætter jeg mig ned med en kop kaffe og et blad. – Og inden jeg får set mig om, er dagen gået. Jeg ville sådan ønske, at min mand var mere hjemme.”

Bente forstår ikke helt, hvad mor mener. Men hun kan høre, at mor er ked af det.

Det kan Ella vist også. For nu siger hun til mor, at de skal tage ud og more sig en aften. ”Så bliver du nok i godt humør igen,” slutter Ella og går ind til sig selv.
Så snart de kommer hjem, siger mor, at de bare kan tage deres mad i køkkenet. Hun bliver nødt til at gå nu. Hun smækker hårdt med døren og kører ned til kroen. ”Kom Bo,” siger Bente. ”Nu skal vi se, hvad der står ude i køkkenet.”

- fortsættes