Børnene i Binnerup - 31. afsnit

Peter og hans mor
Af Jørn Martin Steenhold.
Første gang udgivet på Gyldendal 1978

På vej hjem

Mens Per fortæller om egernet, får Peter øje på nogle små grå klumper, der ligger på jorden. Han står stille og sparker til dem.
”Lad være med det!” siger Per. ”Det er uglegylp. Nu skal du bare se!” . Han bøjer sig ned og tager én af de små klumper op.
Peter står lidt og piller i klumpen, til den går itu. ”Se her, Peter,” siger han. ”Her kan du se, hvad uglen har fået til middag i sidste uge.”
Peter ser på det, Per har i hånden. Han kan kun se nogle grå totte, nogle små hvide stumper og et par fugledun. – Men han kan ikke se, hvad uglen har fået til middag!

”Ugler spiser mus, billeder og engang imellem en fugl,” siger Per.
”Den æder det hele med hud og hår.
Men musens pels og fuglenes fjer har uglen ikke brug for. Den kaster den op igen. Og det er det, man kalder uglegylp.
Hvis du nu ser på det her, som uglen har gylpet op, kan du se, hvad den har spist. – De små hvide stumper her er museknogler. Det grå er musens pels. Og de små dun er fra en fugl!”
Peter samler nogle af de grå klumper sammen. Han vil vise dem til de andre børn i børnehaven, så kan de også de, hvad uglen har fået til middag!
Mens Peter samler uglegylp op, hører pludselig en stemme, der siger: ”Sikke en hyggelig skovtrolde-familie, der står dér!”
Peter vender sig om og får øje på Anne-Mette og hendes far. Da Anne-Mettes far ser Peters sorte ansigt, griner han højt. ”Der er sør’me en rigtig lille skovtrolde!” siger han. ”Sådan én er altid så snavset i hovedet. Skovtrolde vasker sig jo med jord og snavs. De bruger ikke sæbe og vand som os andre.”
”Sikke noget vrøvl!” siger Anne-Mette. ”Det er da ingen skovtrold! Det er jo bare Peter fra børnehaven!”
- Og et øjeblik efter sidder Anne-Mette og ser på alle de ting, som Peter har fundet i skoven: Uglegylp, en blå fjer og en masse små krible-krable dyr.

”Se, hvad jeg har,” siger Anne-Mette. Hun vider Peter en buket anemoner. ”Den er til mor,” siger hun og smiler.
”Hvorfor er din mor ikke med?” spørger Peter. – Anne-Mette fortæller, at hendes mor skal være lidt forsigtigt, fordi hun venter deres lillebror. Hun må ikke falde, for så bliver den lille født for tidligt. Og man kan så nemt falde, hvis man går i skoven,” siger Anne-Mette.
Peter nikker. Dét ved han alt om! Og så fortæller han Anne-Mette, hvordan han blev så sort i hovedet. – De voksne begynder at gå, og Peter og Anne-Mette løber efter dem. Da de når ned til engen, skilles de. Anne-Mette går med sin far hjem til deres hus ved skoven. – Og Peter går med mor og Per over til Binnerup-blokkene. De skal hjem og lave middagsmad.

Fortsættes.