Børnene i Binnerup - 27. afsnit

Der er mange mennesker på gaden inde i Store Binnerup. Fædre og mødre slæber af sted med børn, barnevogne, hunde – og tunge indkøbsposer.

Alle har travlt. Nogle skal hurtigt hjem med deres indkøb. Andre skal nå at købe ind, før butikkerne lukker. - Peter går og ser sig om. Der er meget at se på.

Han får øje på en mand, der slæber af sted med to kasser øl. Manden er helt rød i hovedet, og han skælder ud hele tiden. – Først kan Peter ikke se, hvem han skælder ud. Men så opdager han en lille kone, der går bag efter manden. Hun maser af sted med nogle tunge poser, mens hun bruger mund, alt hvad hun kan.

Lidt efter ser Peter en gammel dame. Hun har købt et helt bjerg af varer, som står inde på fortovet. Der er så meget, at hun ikke selv kan bære det. Et par mænd må hjælp hende med at få det hele ud i en taxa.

Peter og hans mor går ind i en stor butik. Den er meget større end købmand Olsens butik. Og her må man selv finde alle de varer, man skal bruge. Peters mor tager en indkøbsvogn og begynder at samle varer sammen. Peter går lige bag efter hende og vognen.

Han kan ikke se de varer, der står på hylderne. Der er alt for mange mennesker rundt om ham. Han kan kun se bukseben og ender – og så mors gule frakke. Den må han hele tiden holde øje med, for mor må ikke blive væk for ham.
Folk maser og skubber. Men Peter ser stadig på mors gule frakke foran sig.

Pludselig er der én, som kører en indkøbsvogn lige ind i ryggen på Peter. Hjulet rammer ham i hælen, og det gør meget ondt.
”Se dig for, din dumme unge!” siger en vred stemme i det samme. Peter standser op, og nu kører den vrede dame uden om ham.

Peter er lige ved at græde. Han går lidt til siden og ser på sin hæl. Der er gået hul på strømpen – og der er gået hul på hælen.
”Mor!” siger Peter. ”Der er gået hul…” Mere når han ikke at sige, for nu opdager han, at mor er væk. Han kan ikke se den gule frakke nogen steder.
Peter bliver igen skubbet fremad. Det gør stadig ondt i hælen, og han kan næsten ikke gå. – Han begynder at græde.

Til sidst kommer han ned til en køledisk, hvor der står en masse mælk. Her er der lidt mere plads, og Peter står stille og ser sig om efter mor.
Ved siden af ham står en dame i en gul kittel. Hun er ved at lægge varer på hylderne. ”Hvad er der i vejen med dig!” spørger hun, da hun ser, at Peter græder.
”Min mor!” græder Peter endnu højere. ”Og min fod. Det gør så ondt i foden!”
”Kom du med mig,” siger damen og tager Peter i hånden. – Hun baner sig hurtigt vej mellem folk og indkøbsvogne. Og et øjeblik efter står de i et værelse bag ved butikken.
”Jeg fandt den lille fyr her,” siger damen til en mand, der sidder ved et bord. ”Han kan ikke finde sin mor.”
”Det skal vi snart klare,” siger manden og smiler venligt til Peter. ”Hvad hedder du?” Peter fortæller ham det. Og et øjeblik efter lyder det i højtaleren ude i butikken: ”Peter er blevet væk fra sin mor. Han kan hentes på kontoret, hvor han står nu.”

Kort efter kommer Peters mor. Peter begynder igen at græde, og han viser mor hullet på hælen. Damen i butikken henter jod og plaster og giver Peter det på. Bagefter kommer hun med et stykke chokolade til ham. ”Du skal altid holde fast i din mors indkøbsvogn,” siger hun. ”Så bliver du ikke væk – selv om de alle sammen maser og skubber til dig.”