Tøjbranchen svigter de overvægtige børnOvervægtige børn må dagligt slås med lavt selvværd og kammeraternes mobning. Ikke desto mindre ignoreres de af både tøjproducenter og tøjbutikker. Den nye danske webshop, www.plus-kids.dk går imod strømmen ved udelukkende at forhandle tøj til de overvægtige børn.
Vi ser dem oftere og oftere i gadebilledet. De overvægtige børn i deres lidt kiksede, løstsiddende og uflatterende tøj. Med bukser der slasker i benene, store t-shirts og sweatshirts i de forkerte farver og modeller, der i mange tilfælde er designet til voksne kroppe. Sjældent tøj, der passer til barnets alder og ligner det, de andre børn går med. Men tøjbranchen vender det blinde øje til. Selvom mindst hver syvende barn i dag er overvægtigt eller buttet og har store, store problemer med at finde tøj, der passer og ligner kammeraternes. Samtidig skyder flere og flere smarte tøjbutikker frem med et stadigt større sortiment af dyrt designertøj til børn. Det er alment accepteret, at selv små børn har egen smag og stiller krav om bestemte mærker og en bestemt tøjstil. Men ikke de overvægtige børn. De skal være glade for at finde noget, de kan være i. Og desværre ser det ikke ud til, at denne tendens vil ændre sig. Ifølge fpn.dk er de store tøjproducenter og supermarkedskæder ikke interesseret i at sælge tøj til målgruppen, fordi de mener, det er det forkerte signal at sende. Men, som Forbrugerrådets formand Camilla Hersom siger, er det ikke dobbeltmoralsk, at kæderne gerne vil sælge slik, sodavand og chips til børnene, men ikke tøj? Desværre mener rigtigt mange mennesker stadig, at overvægt er selvforskyldt, og at både overvægtige børn og voksne sikkert spiser alt for usundt og alt for meget. Men ikke desto mindre er det altså en realitet, at nogle mennesker fra naturens hånd har lettere ved at tage på end andre. Og samtidig er vi jo også forskellige som mennesker – uanset vores alder. Nogle er tynde, nogle midt i mellem og nogle tykkere. Man behøver ikke at være ”et dårligt liv”, fordi man vejer mere end gennemsnittet. Mange overvægtige mennesker er såmænd i bedre fysisk form end de fleste almindelige danskere! www.plus-kids.dk, gør op med den myte, at tøj til overvægtige børn ikke kan være smart. Tværtimod er det muligt for også buttede og overvægtige børn at klæde sig smart og svarende til deres alder i tøj, der ligner kammeraternes. Og det er vigtigt. For overvægtige børn har det i forvejen ofte dårligt. De mobbes af både kammerater og desværre ofte også mere eller mindre direkte af de voksne omkring dem. Det bedste man kan gøre for sit overvægtige barn er at hjælpe det med at opbygge selvværd og accept af sig selv og sin krop. Og det kan ordentlig tøj være med til at hjælpe med. For børn vil gerne se ud som de andre og føle sig som en del af gruppen. Ligesom vi voksne. Dorthe Klyvø Baggrund: Overvægtige børn overses af både industri og detailhandel. Webbutikken, www.plus-kids.dk, forhandler udelukkende tøj til buttede og overvægtige børn. www.plus-kids.dk er åbnet i starten af februar og tilbyder tøj fra det danske firma Need med mærkerne X-Girlz og X-Boyz, samt det tyske firma Lemmi Fashion, der leverer bukser med tre forskellige livvidder. Faktaboks: Så mange overvægtige børn i Danmark: De nyeste tal viser at omkring 15 % af de danske børn mellem 4 og 18 år er overvægtige. I USA er omkring 25 % overvægtige.
Hvornår er et barn overvægtigt? Man bruger et aldersrelateret Body Mass Index (BMI), når det drejer sig om børn, for der kan ikke anvendes faste BMI grænser, når det drejer sig om børn. Børn under 18 år regnes dog for at være overvægtige, hvis de vejer mere end deres højde i cm minus 100 = kg - 5 kg. Et regneeksempel: 143 cm - 100 = 43 kg - 5 kg = 38 kg. Drenge må gerne veje lidt mere end piger. Regneeksemplet er hentet fra hjemmesiden www.bigkids.dk, som er et projekt under Adipositasforeningen (forening for overvægtige). Hvor kan man få hjælp?: Eksempelvis DGI kurser for store børn, Adipositasforeningen og projektet BigKids, Julemærkehjemmene, sundhedsplejersker og diætister.
Kontakt: Plus-Kids ApS T: 61 85 73 22 E: info@plus-kids.dk |