FIDIPUS – SKAB TRYGHED IDENTITET HOS DIT BARN

Præcis som hos os voksne oplever et barn, der introduceres til en ny hverdag, både nervøsitet, glæde, angst og usikkerhed. Institutionsstart kan være en sårbar tid, for både forælder og barn. Indtil nu har værktøjerne været begrænsede, men fra i dag bliver fremtidens opstart i vuggestue, børnehave eller dagpleje - lidt nemmere. På www.fidipus.dk kan forældre selv designe en tryghedsskabende fotobog, hvor barnets identitet, liv og verden dokumenteres. Den anerkendte familieterapeut Jesper Juul, er begejstret for konceptet og ser fidipus bogen som et unikt redskab, både når det gælder udvikling af barnets identitet men mest af alt, som et tryghedsskabende element i mødet med nye omgivelser.

”fidipus blev til, fordi jeg manglede et lignende værktøj, da min egen søn skulle starte i vuggestue. Universet er skabt til børn, forældre og pædagoger og skal ses som et tryghedsskabende element i hverdagen og særligt i forbindelse med institutionsstart. For helt små børn som endnu ikke selv kan udtrykke sig, vil bogen yde en god støtte og være et visuelt og godt hjælpemiddel til at formidle og kommunikere MIG og MIN identitet: ”Her er jeg! Se hvem jeg er! – og hvad jeg kan lide … og ikke lide”, fortæller Mette Ljunggren, initiativtager til fidipus.

fidipus.dk byder indenfor til et spændende univers, hvor barnet er i absolut centrum. Her kan forældre og børn, på en nem og sjov måde, skabe en personlig billedbog, som skal virke som brobygning mellem hjem og institution. Med fidipus bogen formidles barnets verden, vaner og historie i et inspirerende samspil, med farverige tapeter, sjove motiver, kommunikerende talebobler med tekster og personlige fotos. Den færdige bog er pædagogernes genvej til barnets liv og identitet samt et godt udgangspunkt, for kommunikationen mellem barn og pædagog.

Jesper Juul er begejstret for fidipus og anbefaler forældre at anvende bogen i forbindelse med institutionsstart eller når barnet skifter spor – fx i forbindelse med flytning.

”Benyt den nye start, til at sætte dig ind i dit barns bevidsthed og fyld bogen op med billeder af ting, mennesker, dyr og steder som betyder noget for barnet. fidipus bogen vil fungere som barnets ”visitkort”, der fortæller de nye voksne en hel masse om, hvem dit barn er og samtidig er bogen med til at gøre overgangen fra hjem til institution mere tryg. De første dage det nye sted vil bogen give de nye voksne en enestående mulighed for hurtigt at komme i dialog med dit barn og lære det at kende. Det giver dit barn en tryg og sikker start”, siger Jesper Juul


Konceptet er blevet til ud fra egne erfaringer og med inspiration fra grundprincipperne i Reggio Emilia pædagogikken. Jesper Juul har bistået med sparring, med henblik på at skabe optimale muligheder for at understøtte barnets selvforståelse, udvikling af identitet, samt at dokumentere barnets livshistorie.

Hjemmesiden er udviklet med fokus på optimal brugervenlighed kombineret med et lækkert og nutidigt design. Som den eneste udbyder på markedet for fotobøger, kræver fidipus ingen download af software og bogen sendes til tryk uden ventetid. Materialerne er nøje udvalgt med tanke på miljø, kvalitet og holdbarhed. Alle bøger produceres i Danmark og trykkes på svanemærket papir - bogen som helhed er FSC certificeret. Kvaliteten er i top og papiret ekstra tykt så bogen med garanti kan tåle at blive brugt - igen og igen.

Glæd dig til en sjov og kreativ oplevelse… sammen med fidipus!


FAKTA - Kort om fidipus…

ü Brobygger mellem hjem og institution.

ü Skærper barnets selvforståelse.

ü Barnets baggrund integreres i det nye institutionsliv.

ü Dialogskabende.

ü God trøst når barnet er ked af det.

ü Pædagogernes genvej til barnets verden – også i forbindelse med særlige behov (allergi, m.m.).

ü Bogen er trykt på Svanemærket papir og FSC-certificeret.

ü Priser fra 189kroner


For yderligere information, billeder og fidipus bøger kontakt venligst:
Katarina Brøchner på telefon 61 37 80 29 eller via katarina@fidipus.com
Mette Ljunggren på telefon 22 94 94 00 eller via mette@fidipus.com