Fantasi

Fantasi er at kunne gøre sig forestillinger om noget, som engang er sket – eller som ikke er sket – eller noget man ønsker engang skal ske – eller noget man måske tror vil ske – eller noget man gerne vil have ændret.

Det fantasifulde menneske bruger fantasien til at fabulere over tingenes tilstand og til at få balance mellem fantasi og virkelighed, drømme og realiteter.

Det sker ved at lege med spørgsmålene: Kan tingene i verden ikke være anderledes, end de i virkelig­heden er?

Er det nu rigtigt, at tingene forholder sig sådan i virkeligheden?

Hvor ville det være dejligt, hvis tingene lige forholdt sig sådan eller sådan – til fordel for mig!

Menneskers små og store ønsker og behov bliver sjældent tilfredsstillede på en di­rekte og øjeblikkelig måde.

For at løse de spændinger som konflikten mellem et ønske og den manglende opfyldelse af et ønske resulterer i, disponerer mennesket over nogle forskellige psykiske mekanismer.

Disse mekanismer hjælper mennesket til at tilpasse sig realiteterne og virkeligheden.

En af dem er fantasien.

Fantasien hjælper mennesket til – både bevidst og ubevidst – at bringe impulser og indtryk over på et ikke-virkeligt eller urealistisk plan, og således tilfredsstilles mennesket symbolsk, ved at det skaber billeder, drømme, forestillinger eller illusioner.

Fan­tasien kan derfor være en slags trøst for noget, man ikke kan opnå.

Fantasien kan også være et redskab til at gøre sig forestillinger om at skabe nye mu­ligheder og nye alternative løsninger på mange ting og problemer – i et håb om at de kan blive omdannet til virkelighed.

Fantasien nærer derfor menneskers drømme, fore­stillinger, fantasier og illusioner.

Derved kan fantasi både være uhyggelig og farlig - og det modsatte: smuk og forløsende - for den som fantaserer.