EU vil forbedre barselsreglerneEU vil forbedre barselsreglerne Under Europa-Parlamentets samling i dag, stemmes der om den såkaldte Estrela-betænkning. Den handler blandt andet om at styrke retten til barsel – et forslag JuniBevægelsen støtter. Hvis forslaget går igennem, vil det betyde ret til mindst 18 ugers barselsorlov, i stedet for de 14 uger som de europæiske regler indtil videre har krævet. Det tegner til, at der vil blive enighed om at styrke retten til barselsorlov – og det kan man jo dårligt være imod. Forholdene for både gravide og forældre trænger i den grad til at blive forbedret over hele EU, og det her er et skridt på vejen. Jeg støtte derfor forslaget, siger JuniBevægelsens medlem af Europa-Parlamentet, Hanne Dahl. Forslaget vil overordnet set stramme op på reglerne og giver bedre vilkår både i Danmark og i resten af EU. Samtidigt er der tale om minimumsregler, således at landene godt må have endnu bedre regler, hvis de vil. Hanne Dahl stemmer både for at indføre seks ugers obligatorisk barsel samt krav om fuld løn i de seks uger – og endeligt, at der også indføres obligatorisk barsel for mænd. Når man kræver seks ugers obligatorisk barsel, synes jeg også, det er logisk, at man kræver fuld løn under orloven. Man kan ikke tvinge folk til at gå ned i løn i seks uger. Jeg vil dog også sige, at jeg synes, det er lidt interessant, at man kan være enige om at ændre reglerne for resten af EU, men stadigt ikke giver mulighed for barselsorlov til os i Parlamentet. |