Tidlig sproglig viden

Alle forældre ønsker sig det af deres børn, at de meget hurtigt kommer til at tale, skrive og sprogligt formulere sig. Det må gerne være ordkloge – men hvad vil det sige at være ordklog.

Ord-klog – Sproglig viden er at kunne tænke i tale, bruge ord og have fornemmelse for at kunne lære nye ord og andre sprog.

Igennem opvæksten udvikler børn deres sproglige formåen ved at kommunikere med de voksne og børn, der er i deres omgivelser.
De har løbende lært nye ord og vendinger gennem mange forskellige former for leg, historiefortælling, samtaler og at lytte.
På samme måde har de gennem højtlæsning og fra egne forsøg på at læse og skrive fået erfaringer med skriftsproget. Den viden og de erfaringer, børnene har tilegnet sig både i hjemmet og i børnehaven sammen med andre børn, skal hele tiden videreudvikles og forfines.

De mange varierede måder at benytte sproget på – den måde hvorpå vi taler til hinanden – for at vi kan komme hinanden ved - læres gennem lege og eksperimenter. Når mennesker vil hinanden noget godt og oprigtigt, er tiltaleformerne bundet til varme og venlige følelser. En dialog er en samtale mellem to eller flere personer, hvor den enkelte person både får tid, plads og råderum til at fremføre lange monologer som dele af selve dialogen.

Men vigtigst af alt, i denne svære proces for børnene, er det, at de så tidligt som muligt (i 4 – 5 års alderen) får lært bogstaverne at kende. Børnene skal have bogstavkompetence – og det får de ved at lege med et bogstav som et tegn og derved lære, at det står for en lyd.
Denne proces kan for nogle børn tage op til 2-3 år.

Læsning er ikke kun at sætte lyde sammen til ord – lyde som i forvejen er symboliseret ved forskellige symboler i form af bogstaver for de pågældende lyde, som bliver sat sammen i den rigtige rækkefølge. Læsning kræver at kunne forstå. Børn lærer at læse og skrive ved at læse og skrive – og de fleste børn kan nemmest nærme sig skriftsproget gennem tegning og skrivning end gennem læsning – men det går langsomt og tager tid.