Er der behov for en mere målrettet kontrol af sundhedsskadelig kemi i legetøj?
Sundhedsskadelige kemikalier i legetøj kan være farlige for børn, og derfor har man heldigvis skabt en lovgivning, som har til hensigt at kontrollere brugen heraf. Alt afhængig af om du er fabrikant, distributør eller leverandør, er der et sæt regler, som du har ansvar for at overholde. Desværre viser undersøgelser, at ikke alle følger de opstillede retningslinjer, og flere efterspørger derfor en mere målrettet kontrol på området.
Der findes flere sundhedsskadelige kemikalier i legetøj
I noget plastik legetøj til børn har man fundet mængder af ftalater, hvilket er et stof, som bl.a. bruges til at blødgøre plastik og gøre det nemmere at bøje. Ftalater bruges i lande som Kina, fordi det er den billigste måde at producere legetøjet på. Ved tæt kontakt med huden kan ftalater trænge ind i kroppen, og derfor kan det især være skadeligt, hvis børnene putter legetøjet i munden. Ftalater påvirker hormonsystemet især hos ufødte og små børn. Miljøstyrelsen anbefaler at undgå stoffet og især være opmærksom på de danske særregler om brugen af ftalater i legetøj. Når det gælder legetøj til børn under 3 år, må indholdet af ftalater ikke overskride 0,05 vægtprocent. Herunder følger der andre eksempler fra Miljøstyrelsen omkring, hvad man bl.a. skal være opmærksom på vedrørende sundhedsskadelig kemi i legetøj:
- Bor, som er fundet i bl.a. slimlegetøj og plastfigurer, udgør en sundhedsrisiko for børn, og er påvist skadeligt for forplantningsevnen. Grænseværdien for boraks i slim er 1200 mg/kg.
- Hold øje med dimethylformamid, xylen, methylchlorid og toluen, da disse kan være skadelige for leveren, irritere øjnene og genere lungerne hos børn.
- Vær opmærksom på nitrosaminer. Legetøj må ikke afgive N-nitrosaminer og nitroserbare stoffer.
- Undgå legetøj som er tilsat duftstoffer, da dette kan fremkalde allergi. Uanset om børn lider af allergi eller ej, kan de altid udvikle det ved kontakt med allergifremkaldende stoffer og parfumer.
- Udover den kemiske risiko bør du være opmærksom på, at der kan være et stort antal fysiske-, mekaniske- og brandfarer forbundet med plastlegetøj.
- Legetøjet skal kunne rengøres og efterfølgende stadig opfylde kravene for sikkerhed.
- Alt legetøj skal være CE-mærket, som indikator for,i at produktet overholder kravene for brugen af kemikalier. Legetøj som sælges i Danmark, skal have CE-mærket påsat af fabrikanten.
Både fabrikant, importør og distributør har et ansvar
Som fabrikant skal du bl.a. overholde legetøjsbekendtgørelsen. Du er fabrikant/producent, hvis du fremstiller legetøj indenfor EU, eller markedsfører det under dit eget navn eller varemærke. Du har ansvaret for, at legetøjet opfylder særlige sikkerhedskrav indenfor: fysiske og mekaniske egenskaber, antændelighed, kemiske egenskaber, elektriske egenskaber, hygiejne og radioaktivitet. Du kan vælge at lade dit legetøj fremstille i henhold til en standard. Lever legetøjet op til denne, har du ret til at formode, at det er sikkert. Hvis legetøjet opfylder de europæiske standarder, er sikkerhedsvurderingens formål at konstatere, om der er potentielle farer, som ikke er dækket af standarderne. Du har pligt til at udarbejde teknisk dokumentation, overensstemmelseserklæring, CE-mærkning og advarsler. Du skal desuden mærke det med identifikation, navn og adresse, brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger.
Dit ansvar som importør
Er du importør, skal du stadig overholde legetøjsbekendtgørelsen. Hvis du importerer legetøj fra et ikke EU-land, er du importør. Du skal derfor sikre, at fabrikanten overholder det ovenfor nævnte. Til dette anbefales det, at du laver egenkontrol. Som distributør køber og videresælger du legetøj fra Danmark eller et andet EU-land. Du har pligt til at kontrollere, at dine leverandører overholder legetøjsbekendtgørelsen. Det er ikke nødvendigt at kontrollere al mærkning, hvis blot du sikrer dig, at fabrikanten har procedurer, som sikrer, at dette er gjort korrekt, suppleret med at du udfører en stikprøvekontrol. Det anbefales at du sammen med en rådgiver, udarbejder eget kontrolprogram, eller får et uafhængigt testlaboratorium til at teste det legetøj, som du sælger. Det kan være både som stikprøver og rutinemæssige tests. Hvis du køber dit legetøj gennem en producent, der har importeret legetøjet til EU, skal producenten overholde reglerne. Men dette led springer de udenlandske hjemmesider over, og derfor har man i undersøgelser identificeret brug af eksempelvis ftalater i legetøj til børn, som overskrider gældende lovgivning. Hold øje med at plast også kan indgå i produkter, der ikke udelukkende er fremstillet til leg. Produkter med dobbeltfunktioner skal leve op til legetøjsreglerne – f.eks. en USB-stick udformet som en tredimensionel plastfigur med bevægelige arme og ben.
Følgende 10 spørgsmål bør du afklare med din leverandør, for at sikre dig, at virksomheden overholder lovgivningen:
1. Overholder legetøjet sikkerhedskravene i EU’s legetøjsdirektiv, og hvilke procedurer og systemer findes for at sikre det? Her skal overensstemmelseserklæringen udleveres.
2. Er der udarbejdet teknisk dokumentation for legetøjet? Og kan jeg få en skriftlig bekræftelse på, at fabrikanten kan fremsende dokumentationen til myndighederne?
3. Overholder legetøjet EU's grundlæggende kemikalielovgivning REACH – og hvordan kan leverandøren dokumentere det?
4. Overholder legetøjet kravene til de danske særregler for kemikalier? Fx for ftalater, kviksølv, PCP og DMF.
5. Indeholder legetøjet stoffer, der er nævnt på REACH kandidatlisten – og følger den nødvendige information om stoffets navn og sikker brug med?
6. Hvilke procedurer er der til at sikre, at legetøjet ikke bliver skadet under fragt og eventuel oplagring?
7. Hvilken aldersgruppe er legetøjet vurderet at passe til? Er legetøjet sikkert for denne aldersgruppe?
8. Hvilke procedurer og systemer har fabrikanten (og importøren) for at sikre, at legetøjet er mærket korrekt med CE-mærke, identifikation, navn og adresse samt advarselsmærkninger?
9. Hvad er konsekvensen, hvis jeg modtager urigtige oplysninger, eller hvis legetøjet viser sig ikke at leve op til reglerne på det danske marked?
10. Hvordan er jeg stillet, hvis det bliver nødvendigt at tilbagekalde eller tilbagetrække legetøj fra markedet – både økonomisk og praktisk ift. opbevaring af legetøjet?
Vigtige offentliggørelser baner vejen for mindre sundhedsskadelige kemi i legetøj
Opmærksomheden på sundhedsskadelige kemikalier i legetøj og produkter rettet børn er heldigvis vokset i og med, at man er blevet mere bevidste om, hvordan stofferne påvirker menneskekroppen. Følgende centrale offentliggørelser og undersøgelser har gjort en indsats for at belyse emnet, og undersøge om virksomhederne overholder lovgivningen og reglerne for brugen af sundhedsskadelige stoffer i legetøj til børn.
- Juni 2019 – TV2 fortæller at Forbrugerrådet Tænk har fundet ftalater i 9 ud af 29 stykker legetøj fra Wish, eBay og Amazon.
- Juli 2019 – Miljøstyrelsen finder for meget bor i 8 slimprodukter. 50% af testede slimprodukter overskred grænsen.
- Juni 2018 – Miljøstyrelsen finder at 12 uf af 12 testede squishies indeholder for høje koncentrationer af forskellige stoffer, bl.a. dimethylformamid, toluen, xylen og methylchlorid. Legetøjet kom både fra fysiske butikker samt danske og udenlandske netbutikker.
- December 2013 – Forbrugerrådet Tænk fortæller, at for tredje gang på få år dumper Brio en test af kemi i deres trælegetøj. Togsættene indeholdt nikkel, PAH’ere (tjærestoffer) og organiske tinforbindelser. Disse stoffer fandtes i lakken på legetøjet.
- Maj 2019 - Forbrugerrådet Tænk finder potentielt giftige stoffer i 21% af 500 stykker legetøj, skoletasker, soveposer og tøj. I 22 af produkterne var der anvendt deciderede ulovlige kemikalier.
- Maj 2019 – Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) meddeler til DR’s Kontant, at han ikke tror på, at varedeklarationer løser problemet. Han ønsker i stedet at indføre en straf for ”uforsætlig handel med giftigt legetøj”.
- BRIO’s CSR-Direktør fortæller på BRIO’s hjemmeside, at de siden 2012 har reduceret nikkelafgivelsen fra deres legetøj med 96%. Er det ambitiøst nok for et allergifremkaldende stof i produkter til børn?
- Oktober 2018 – Efter flere sager med ulovlige kemikalier i legetøj skærper erhvervsministeren og miljø- og fødevareministeren nu straffen for giftigt legetøj.
- Oktober 2018 – DR fortæller at efter Miljøstyrelsen offentliggjorde test af squishies har Top-Toy og Salling Group oplyst, at de stoppede salget af squishies.
- Juni 2018 - Forbrugerrådet tænk finder skadelig kemi i 6 ud af 34 legetøjsbolde. Forbrugerrådet efterlyser mere kontrol.
- Marts 2019 – Forbrugerlaboratoriet finder 12 ud af 12 stykker legetøj fra netbutikken Wish farlige, med risiko for bl.a. kvælning, ætsning, infektioner, høre- og synsskader.
- December 2017 – Forbrugerrådet Tænk finder for mange ftalater i 5 ud af 30 stykker testet plastlegetøj.
Opsummering
Sundhedsskadelig kemi som ftalater, bor og duftstoffer kan have alvorlige konsekvenser for børn i form af hormonforstyrrelser, svækkede forplantningsevner og allergiske reaktioner. Derfor reguleres brugen af farlige kemikalier gennem skærpede regler for både fabrikanter, importører og distributører af legetøj. Hvert led har et ansvar for at legetøjet opfylder særlige sikkerhedskrav indenfor bl.a. kemiske egenskaber, men alligevel afslører undersøgelser, at der stadig findes legetøj på markedet, som indeholder ulovlige mængder af usunde stoffer. Seneste års offentliggørelser indikerer et ulovligt brug af sundhedsskadelige kemikalier i legetøj til børn, og det kan være umuligt for den normale forbruger at tyde, hvilke produkter der er decideret farlige. Mere egenkontrol af importører og distributører kan være bidragende til færre ulovlige produkter på markedet, men flere eksperter giver dog udtryk for, at der kan være behov for en langt mere omfattende og målrettet kontrol på området.