Listekreds


Legebeskrivelse:

Deltagerne har bind for øjnene og står i rundkreds med en armslængde mellem sig og uden at holde hinanden i hænderne.

Inde i kredsen står to personer uden bind for øjnene som skal forsøge at snige sig ud af rundkredsen uden at blive rørt af de andre.

Man må forsøge indtil det lykkes og når man er nået ud af kredsen, får man bind for øjnene og to nye skal forsøge at snige sig ud.

 

Aldersgruppe: 5 år og opefter

Antal deltagere: Minimum 12 personer

Rekvisitter: Tørklæder

 

Legen Listekreds er en af mine favoritter, fordi fornemmesansen og kropskloghed skal kombineres til ”listighed”.

Desuden skal deltager tage chancen, når den viser sig – og hertil kræves der snarrådighed og mod.

Jeg har set nogle børn og voksne lege denne leg, hvor man også skal gætte, hvem man har fanget.